Forfatterfokus: Jakob Knudsen – konkurrence

resten-er-tavshedOm mindre end én uge udkommer Hjørring-forfatteren Jakob Knudsen med sin 3. krimi om kriminalkommissæren Kristian Swane. Og jeg tør allerede nu sige, at I kan roligt glæde jer…

Det skal fejres! – og det gør vi ved at bruge ventetiden på en konkurrence, hvor du har mulighed for at vinde alle 3 bøger om Kristian Swane!!! På onsdag finder jeg 3 vindere, som hver vinder 3 Swane-bøger venligst sponsoreret af People’s Press.

Reglerne er simple – stil et spørgsmål til Jakob Knudsen. Skriv det i kommentarfeltet her på bloggen eller i kommentarfeltet på Facebook, og så er du med i konkurrencen. Udvalgte spørgsmål – ikke nødvendigvis vinderspørgsmålene – vil blive stillet til Jakob Knudsen næste torsdag den 27. februar, hvor hans udgivelse vil blive fejre med åben Forfattercafé på Hjørring Bibliotek. Alle er velkommen til caféen, som er gratis og hvor der vil være mulighed for signering.

Hver dag op til udgivelsen, vil du få mulighed for at blive en lille smule klogere på Jakob Knudsen. Allerede i morgen lørdag kommer et interview, som jeg fik lov at lave med ham i mandags i de hyggelige omgivelser på Hjørring Bibliotek. Der vil i ugens løb også komme anmeldelser af hans første 2 bøger i Swane-serien.

Lad nedtællingen til udgivelsen begynde…

45 thoughts on “Forfatterfokus: Jakob Knudsen – konkurrence

  1. Marianne Michelsen siger:

    Kære Jakob,
    Hvis du indimellem oplever at gå “kold”, hvad gør du så – tager du væk for inspiration, lukker dig inde eller hvor får du atter energien fra?

    Like

  2. Helle Wingaard Thrane siger:

    Det er jo svært, nu har alle dine andre fans jo stillet alle spørgsmålene, men hvordan bibeholder du gnisten, til at blive ved med, at skrive – bliver det aldrig kedeligt ?

    Like

  3. Niels siger:

    Hej Jakob

    Hvad gør du for at dine bøger differentiere sig fra de mange andre danske Krimier? Og hvad vil du betegne som en god krimi?

    Vh Niels

    Like

  4. Pia Mariann Petersen siger:

    Du har nu skrevet 3 bøger i en serie, kan vi forvente at der kommer flere?
    Hvor henter du inspiration fra?

    Like

  5. Jesper Antonsen siger:

    Hej Jakob.

    2 spørgsmål: For det første vil jeg gerne vide hvor du finder inspiration til dine handlinger – er de baseret på noget du selv har “oplevet” – og for det andet – bliver det lettere eller sværere at finde på handling til bog 3, 4 og 5 når man har “overstået” de 2 første????

    Like

  6. Annette lind siger:

    He j Jacob
    Jeg har også haft glæden af at høre dig fortælle om dit forfatterskab, og glæder mig allerede til vores næste aftale. Mit spørgsmål lyder: laver du en psykologisk profil på personerne i dine bøger inden du startet med at skrive, eller kan de ændre karakter efter som handlingen skrider frem.
    Held og lykke med din nye bog, som jeg glæder mig meget til at komme igang med.
    Hilsen Annette

    Like

  7. Lisbeth Glud siger:

    Nu da det er 3. bind med Kristian Swane kan man ved godt kalde det er serie; hvor mange har du planlagt at skrive og har du allerede stof/idéer nok?

    Like

  8. Marianne Møller siger:

    Er du bevidst om at undgå plots/emner som allerede er skrevet om i andre krimier? Hvad gør du i din forberedelse/research for at komme omkring det?

    Like

  9. Lotte siger:

    Er der noget tidspunkt på døgnet hvor du skriver bedst, og skal du helst være et bestemt sted fysisk for at kunne skrive?

    Like

  10. Hans Bruhn-Pedersen siger:

    Hvor vigtigt er det som forfatter at få en bog udgivet lige før Krimimessen i Horsens eller Bogforum i København?

    Like

  11. Karin Nielsen siger:

    Hvis (forhåbentlig når) dine bøger bliver filmatiseret, har du så allerede nu nogle bestemte skuespillere i tankerne? Og hvis, vil du så røbe hvem?

    Like

  12. Lillian Tang-Petersen siger:

    Jeg har snakket med dig før dette, og kunne godt tænke mig at vide om du regner med at komme med flere bøger? Jeg var vild med Engle græder blod…

    Like

  13. charlotte friis siger:

    Hvor svært er det at adskille virkelighed fra dine bøger? Med det mener jeg du må blive knyttet til de personer du “skaber” og et eller andet sted “savne” dem I hverdagen når en bog er færdig eller????

    Like

  14. Dorthe Hornskov siger:

    Hej Jacob. Hvordan regner du “plottet” ud ??? Starter man bare med at skrive og så kommer det til dig eller hvad ??? Elsker gode krimier ;-). Krams

    Like

  15. Stina Christiansen siger:

    Tager du en bog ad gangen, eller har du en form for langsigtet rød tråd, hvor du har planlagt kommende bind i serien?

    Like

  16. Sonja Bech siger:

    Tyskerne er vilde med danske krimier. Udkommer din kommende bog på tysk ? Er det svært at konkurrere med de “store”: Jussi Adler og Sara Blædel i udlandet?

    Like

  17. Camilla B Kirkegaard siger:

    Skønt man kan vinde alle bøgerne! Jeg krydser fingre – og vil gerne vide, hvilken krimi du helst ville have skrevet – altså ud over dine egne :-).
    Hilsen Camilla B. Kirkegaard

    Like

  18. Dorthe Hoppe siger:

    Hej Jakob – jeg har mødt dig tidligere – og også stillet spørgsmål til dig vedr. din skrivning (Når engle græder blod) – jeg beundrer din research, da jeg selv kender til nogle af brancherne og det virker meget troværdigt. Mit spørgsmål til dig i denne her omgang er “Kan det være lige så svært at stoppe skrivningen på en god bog – som læsningen af en god bog?” Når man nu er godt i gang? Eller har du en disposition enten i hovedet eller på papir, så du kan gå fra og til? Mange hilsner Dorthe

    Like

  19. sarah siger:

    En ting der for mig fylder meget i krimier er realisme ifht. konteksten. Hvad gør du af research for at gøre bøgerne så korrekte som muligt? eks: har du kontakter inden for politiet? og I “Når engle græder blod” hvor der bl.a er fokus på blodprop og bloddoping, hvordan sikrer du dig at alle disse oplysninger er korrekte?
    MVh Sarah

    Like

  20. mie hald siger:

    Politiet er nu flyttet ind på Horsevang .Tidligere ejet af Teledanmark .Dengang blev der hver år holdt juletræ for medarbejdernes børn , som derfor har leget rundt om i såvel stueetage , som kælder . Mon et af disse børn vil gøre brug af den viden i et kommende Chr. Swane drama ?

    Like

  21. Ulla Præstholm siger:

    Jeg glæder mig til at møde dig høre om din nye bog på torsdag på Hjørring Bibliotek. Mit spørgsmål til dig er, om du er heltidsforfatter, eller om du har job ved siden af?

    Like

  22. ajnat siger:

    Jeg kan godt lide man kan vinde alle 3 bøger. Er træt af konkurrencer og bogklub der er vilde med at dele ud af bøger der er fra midt i en serie.. (Men de forstår det da) 😉
    Mit spørgsmål: Har du en ide om hvor mange flere bøger du vil skrive i denne serie eller vil du i gang med noget nyt?

    Like

  23. Gitte siger:

    Spændende konkurrence. Jeg har ikke læst nogle af hans bøger, men de er absolut på min “want-to-read” liste. Mit spørgsmål er: Hvem er din vigtigste kritiker og hvorfor?

    Like

  24. Tanja Jensen siger:

    Jeg barsler selv lidt med at skrive og har igennem længere tid arbejdet på en bog. Desværre kæmper jeg med mellemrum med skriveblokeringer og går lidt død i historien. Derfor er mit spørgsmål, om du nogensinde oplever skriveblokeringer og går død i historien undervejs og hvad du i givet fald gør for at genfinde motivationen?

    Like

  25. birgith nesgaard siger:

    Bruger du steder du kender når du skriver dine bøger, eller rejser du til de steder du bruger i dine romaner.

    Like

  26. Dzejna L. siger:

    Dejligt med flere danske krimiforfattere 🙂
    Mit spørgsmål er, som mange andre; Hvor lang tid du bruger på research inden du skriver en bog?

    Like

  27. Pia Timm siger:

    Hvordan har du opbygget persongalleriet og de “egenskaber” de har ?
    Og dejligt med flere danske krimiforfattere !

    Like

Skriv et svar til Dorthe Hoppe Annuller svar