- Udgivelsesdato: 23.11.2011
- Forlag: Selvudgiver
- Antal sider: 89
- Format: Hardbavk
- Originalsprog: dansk
Beskrivelse: Bogen rummer 10 vidt forskellige fortællinger, der hver især summer af sære og eventyrlige temaer for voksne. Som læser bliver man hele tiden overrasket. Bedst som man tror man kender forfatterens univers, introduceres der et nyt. Fortællingerne svinger mellem liv og død og beretter om stor kærlighed og ufattelig grusomhed, der følges ad side om side. Bogens persongalleri er en broget og fantasifuld skare af eksistenser, der møder hinanden og sammen fortæller historierne. Tina Hennebergs skrivestil giver mindelser til både H. C. Andersen, Brødrene Grimm og over i genren magisk realisme, men trods den store spændvidde høres forfatterens egen stemme tydeligt og efterlader ingen tvivl om, at fortællingerne er skrevet direkte fra hjertet, og dét gennemsyrer dette lille intense værk af en bog.
Min anmeldelse: Eventyr! Den havde jeg bare slet ikke set komme. Eventyr for voksne, blandinger af eventyr fortalt i bedste H.C. Andersen-stil flettet med nyt og gammelt, eventyr som eventyr er, men med et strejf af det virkelige livs barske realiteter. Det hele fortalt med et ægte eventyrs livlige fantasi, hvor alt kan ske og også sker og fortalt i et vidunderligt sprog, som flyder og kærtegner læseren med en pragtfuld læseoplevelse. Men barsk er fortællingerne også og speciel “I paradis får man ikke bank”, som bogen er opkaldt efter, var fascinerende og skræmmende på en gang. Hele bogen igennem berører forfatteren højaktuelle problemer og der findes en masse morale i hver enkel fortælling. Emner, som død, sorg, næstekærlighed, vold i hjemmet bliver blandet med eventyr-stilen, gammeldags blandes med nutiden og Tina Henneberg slipper ufattelig godt fra det. Hun har en fantastisk evne til at fange læseren med det samme og selv om fortællingerne er korte, så efterlader de nogle gevaldige indtryk og en masse stof til eftertanke. Det var begrænset hvormeget jeg grinede, mens jeg læste bogen, og jeg indrømmer, at jeg simpelhen ikke kunne holde tårerne tilbage, da jeg læste “Det lille blå barn”. Men det gør ikke noget, så længe det er små korte fortællinger, som man kan læse, lige når man har lyst.
Andrup's bookshelf 