- Udgivelsesdato: 08.06.2011
- Antal sider: 333
- Forlag: Alvilda
- Format: Hardback
- Original sprog: engelsk
Beskrivelse: Haven vil have hævn. Over Ever, men også over Damen og Jude. Hun leder efter det helt rigtige våben til at ramme dem med og finder frem til en mørk hemmelighed om Damen. En hemmelighed så grusom, at den truer med at flå Ever og Damen fra hinanden for altid. Snart er Ever tvunget til at se sandheden om sin elskede i øjnene – og til at tage det endelige opgør med Haven. Men for at overleve kampen, må Ever træffe et valg, der vil påvirke hendes liv i al evighed: Kan hun leve med sig selv, hvis hun kaster Haven, sin gamle hjerteveninde, ned i glemslen i Skyggeland? “Natstjerne” er femte bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie om evigt liv, om at miste sine kære, og om hvordan man ville forholde sig til sin omverden, hvis man blev påtvunget usædvanlige evner.
Min anmeldelse: Så skete der endelig noget. Denne gang er fortællingen væsentlig mere fængende og lidt mere actionfyldt. Det er stadig langt fra samme kvalitet som i første bog, men absolut bedre end 3 og 4. Men ærlig talt, så kan jeg godt forstå, hvis mange læsere allerede er stået af, nu skal jeg også bare blive færdig med den sidste i serien og forhåbentligt snart få en afslutning på denne historie, som jeg syntes er trukket noget i langdrag.