Eybye, Pernille – I Pandoras æske

  • Udgivelsesdato: 01.07.2010
  • Forlag: Tellerup.dk
  • Antal sider: 190
  • Indbinding: Hæftet
  • Sprog: Dansk

Min anmeldelse: Samme dag som sommerferien begynder, kommer Jonas ud for en ulykke og ender med et brækket ben og en slem hjernerystelse. Lænket til sin seng, får Jonas dagligt besøg af sine bedste venner Katja og Dennis, men i drømmene hjemsøges han af Pandora, en pige som til forveksling ligner den forsvundne Charlotte. Charlotte forsvandt dagen efter Jonas’ ulykke og siden da mødes Jonas med hende hver gang han ligger sig til at sove. Venneren Katja og Dennis påtager sig at hjælpe Jonas med at løse mysteriet om Pandora/Charlotte og starter deres egen efterforskning, som bringer dem rundt i Charlotte’s omgangskreds, imellem tiden følger Jonas med Pandora rundt i en drømmeverden og får Charlotte’s liv at se. Da endelig det ser ud til at mysteriet er ved at blive løst er det et kapløb med tiden, eller er det allerede for sent. En spændende fortælling, som holdt mig fanget. Plottet var ikke videre gennemskueligt og holdt mig fanget til det sidste. Absolut en bog, der er værd at læse.

Skriv en kommentar