Vild med ord 2012

Årets litteraturfestival finder sted 7.-9. september 2012 i Ridehuset – under Aarhus Festuge. http://www.vildmedord.dk/

Vild med ord – Ridehuset i Århus

Forventningsfuld satte jeg mig søndag morgen i bilen og kørte de 175 km til Århus for at se, hvad Vild Med Ord havde at byde på. Mit første indtryk var desværre nok lidt skuffende, da jeg lynhurtigt var samtlige stande igennem. De helt store forlag glimrede ved deres fravær, men tilgengæld var de mindre forlag pænt repræsenteret. Jeg tog derfor min stakkels mand, som havde forbarmet sig og indvilget i at komme med på turen, under armen og inviterede ham på brunch på Sidewalk ved Den Spanske Trappe. Dernæst tog vi tilbage til Ridehuset, hvor to unge debutanter skulle fortælle om deres udgivelser.

Stine Pilgaard – Min mor siger…

Den 28-årige Stine Pilgaard udkom i starten af året med hendes debutantroman “Min mor siger…” Hun starter interviewet med at stille sig op og læs højt af romanen. Sproget er hurtigt og formet som en dialog, nærmest med karakter af et drama. Personerne i bogen har ikke navne, men går i stedet under ‘min mor’, ‘min far’, ‘lægen’, ‘ex-kæresten’ etc., hvilket giver læseren bedre mulighed for at sætte sig ind i rollerne og relatere til sin egen hverdag. På trods af de alvorlige emner, som bogen bevæger sig omkring fx det at blive droppet af kæresten eller hele tiden at blive misforstået af moren, så er humoren altoverskyggende og griber ubarmhjerteligt fat i lattermusklerne. Igen og igen bliver den ene rappe replik efter den anden kylet i hovedet af læseren og de brudstykker, som Stine Pilgaard præsenterede for publikum, var små afhængighedsteasere, og jeg skal helt sikkert læse hele bogen. Stine Pilgaard var i det hele taget en meget veltalende, frisk og behagelig person, og der var ingen tvivl om, hvor replikkerne og humoren i bogen stammede fra.

Mads Mygind – Før vi får set os omkring…

Mads Mygind har skrevet 2 digtsamlinger og har netop modtaget et rejselegat til Berlin, hvor han får mulighed for at skrive på hans kommende digtsamlinger.

Digte!!! Det er simpelthen én ting, som jeg aldrig har lært eller forstået at sætte pris på. I min verden er de så komplekse og tit fatter jeg egentlig ikke et klap af, hvad det var forfatteren forsøger at sige. Og det var også hvad min indskydelse var, da Mads Mygind begyndte hans oplæsning. Små korte digte, sikkert med et stort budskab, men jeg fangede det ikke. Men da han begyndte oplæsningen af hans længere digte fik han min opmærksomhed. Igen så fangede jeg måske ikke så meget af ordene, men jeg blev total revet væk af stemningen. Hans kropsprog og holdning, den slidte stemme, som steg i styrke samtidig med hastigheden som pulserende kraftigt og intenst, ivrig, rastløs, energisk, nærmest rappede. Jeg var tryllebundet og forestillede, mig at jeg måske ligefrem kunne godt ville kunne lide en gang poetry slam. Efterfølgende lader jeg mig totalt rive med og klapper ivrigt og begejstret, selv om jeg egentligt ikke fattede et klap af selv digtet. Jeg satte mig stakåndet tilbage i sædet og tænkte: Hvad skete der lige dér…

Jussi Adler-Olsen

Danskernes yndlingsforfatter og Danmarks største litterære eksportvare

Forfatteren, som alle danskere er på fornavn med. Kåret som danskernes yndlingsforfatter og nu også tyskernes, pt placeret på NY Times Bestsellerliste. 5. bog i Afdeling Q er lige på trapperne og filmatisering af selvsamme serie er i støbeskeen. Man skulle tro, at en “berømthed” af det format ville være temmelig storsnudet, men det er bestemt ikke tilfældet med Jussi Adler-Olsen. Et behageligt interview, hvor der både blev pjattet og grinet og hvor opmærksomhed ikke kun var rettet mod Jussi og hans bøger.

Rent faktisk blev hans bøger drøftet meget lidt, men i stedet hørte vi om blandt andet markedsføring af bøger. En bog er et kunstværk, men samtidig er det også en handelsvare, som skal sælges og markedsføres. Det var sjovt at høre om, hvordan Jussi i starten gik rundt til de forskellige boghandlere og flyttede hans bøger frem på hylderne, så læsererne kunne få øje på dem. Med tiden accepterede boghandlerne det og i dag er der ingen læsere, som har problemer med at findes Jussi Adler-Olsens bøger hos boghandlerne.

Selvudgivelse blev også drøftet og der var ingen tvivl om, at vi aldrig vil opleve Jussi’s bøger, som selvudgivelse. “Forlag skaber arbejdspladser”, sagde han og fortsatte med nødvendigheden af det samspil og de relationer, som en forfatter har med sit forlag.

Slutteligt blev evnen til at fastholde læserne drøftet. Det er jo en kunst at blive ved med at fastholde læseren, når man som Jussi Adler-Olsen skriver en serie, og at få læseren til at føle relationer til historien eller personerne. Det handler også om hemmeligheder og om kun at afsløre tilstrækkelig til at fastholde læseren – uden at løfte sløret for plottet. Læsererne er kritiske og krævende, og det er præcis dét det handler om, – ikke penge eller berømmelse, men forfatter-eliksiren følelsen af, at der er nogen, der gerne vil læse én.

//
//

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s