Rosdahl, Cecilie – Kontrakten

3 stjernerkontrakten cecilie rosdahl

 

  • Udgivelsesdato: 11.06.2008
  • Forlag: Tiderne Skrifter
  • Antal sider: 180
  • Format: Hæftet
  • Originalsprog: Dansk

Beskrivelse: Kontrakten er en roman, der foregår på flere planer. En mosaik af voldsomme hændelser og forløb, der måske, måske ikke, har fundet sted, smeltes sammen til en mørk og foruroligende historie. Om fortid og nutid. Om sex og magt. Om en ung kvinde – eller måske er der flere (det må læseren selv finde ud af) – på jagt efter et liv, ømhed, sex, lyst og frihed. Selv siger dens unge kvindelige fortæller til slut: »Historien er en historie inden i en historie inden i en krop. Hvad der er fiktion og hvad der er virkelighed er ikke vigtigt. Jeg synger for orkideen; den er sprunget ud. Meredith, Nadine, Amélie. Jeg havde dem alle inden i mig.«

Min anmeldelse: Et barsk og ødelagt sind, syge forestillinger og modbydelige handlinger. Den unge Nadine er utvilsomt en skadet pige, som tiltrækker ulykke i form af voldelige og dominerende mænd. Hun hengiver sig og lever sit liv for disse og gør sig selv fuldstændig afhængig. Hun lader dem bruge og misbruge sig, bare for af være i deres nærvær og føle deres kærlighed og omsorg, om den så kommer til udtryk på en syg måde.
Nadine vil være forfatter og hendes vej frem bringer hende fuldstændig ud på et sidespor. Alligevel får vi lov af smage på hendes talenter i novellen “Værelse 27”, som handler om kærlighed og omsorg. Uden denne fortælling ville jeg kun have siddet tilbage med afsky og væmmelse, men i stedet fik jeg lidt af hele følelsesregisteret.
Bogen byder på få kærlighedsscener, men i stedet en del hårde og ubehagelige sexscener. Bogen er barsk og giver et godt, men uhyggeligt indblik i et skadet sind.

One thought on “Rosdahl, Cecilie – Kontrakten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s