- Udgivelsesdato: 29.06.2010
- Antal sider: 677
- Forlag: Carlsen
- Format: Indbundet
- Original sprog: engelsk
Beskrivelse: Willow er den eneste, der er i stand til at tilintetgøre Engelenes Kirke – et skalkeskjul for de ondsindede engle, som ikke skyr nogen midler for at komme hende til livs. Men i det mindste er Willow ikke helt overladt til sig selv. Ved sin side har hun Alex, som ud over at være englejæger en hendens eneste ene.Men Willow kan ikke løbe fra, at hun er halvengel, og da Alex slutter sig til en englejægerstyrke, kommer hun til at lide under ders mistroiskhed. Aldrig har hun følt sig så alene i verden … indtil hun møder Seb. Han har søgt efter Willow hele sit liv, for ligesom hende er han halvengel. Angel – forrådt er andet bind af tre om Willow og hendes helt særlige forhold til de smukke, forførende og dødsensfarlige engle.
Min anmeldelse: Ekstremt mange følelser er på spil i denne anden bog af Angel-triologi. Willow og Alex er dybt forelsket, og flygter til Mexico for at forfølge et af Willow’s drømmesyn. I Mexico får Alex mulighed for at træne EJ’ere (Engle Jægere) og Willow finder Seb, som er halvengel ligesom hende. Forholdet mellem Alex og Willow bliver sat hårdt på prøve. EJ’erne har svært ved at stole på Willow og Seb, fordi de er halvengle og hele gruppen står over for deres livs opgave; at dræbe “Rådet”, de tolv engle, som var de allerførste engle og hvis død kan betyde samtlige engles undergang. Mend der bliver knyttet ubrydelige venskaber, bliver der udkæmpet kampe p liv og død, der bliver udspioneret og lagt fælder og liv går tabt. Den første del af bogen holder læseren følelsesmæssigt afhængig og den sidste del giver læseten en hæsblæsende og actionfyldt mavepumper. God underholdning, alle knap 700 sider tiltrak mig og tryllebandt mig. Ser rigtig meget frem til den 3. og sidste bog i Angel-serien.