- Udgivelsesdato: 23.03.2010
- Antal sider: 441
- Forlag: Hr. Ferdinand
- Format: Hæftet
- Original sprog: engelsk
Beskrivelse: Mørk treenighed af Karin Slaughter er en krimi. Da en kvinde bliver fundet brutalt myrdet, bliver tre mænds liv viklet sammen: På sagen arbejder den ambitiøse specialagent Will Trent og Kriminalassistens Michael Ormewood, der bruger arbejdet som en flugt fra sit ulykkelige ægteskab. John Shelley blev dømt for mord for tyve år siden og er netop blevet løsladt. Men har han nogen forbindelse til mordet?
Min anmeldelse: Karin Slaughter skriver helt fantastisk. Hun skriver med sådan en indlevelsesevne, at man som læser føler, at man kender hovedpersonen personligt eller ville ønske at man gjorde. Mer vil ha’ mer – man får lyst til at kende personerne endnu bedre og vil fortsætte med at følge dem. Historien er barsk og tragisk. Der er lange pasager, hvor man kun følger John og det er svært ikke at føle sympati for manden… Om så han er dømt morder og pædofil eller ej. Slutningen bygges op og ender i et brag, spændinger er på sit højeste og læseren er forvist til yderkanten af sin stol, mens neglene må ofres. 100% spænding, fåes ikke meget bedre.