Livet er skrøbeligt, husk at leve det…

Anmeldelse: Stadig Alice af Lisa Genova

Alice Howland er en anerkendt kognitiv psykolog og verdenskendt lingvist, mor til 3 børn og har et fortravlet liv med karrieren, som 1. prioritet. I en alder af kun 50 år bliver hun diagnosticeret med Alzheimers.

Jeg har rigtig svært ved at sætte ord på, hvad det betød for mig at læse denne bog, men jeg ved, at jeg er Lisa Genova dybt taknemmelig for, at hun har skrevet den.

Hvor hjerteskærende historien end var, lykkedes det mig at holde tårerene tilbage – der var ellers grund nok til  at lade dem piske i en ustoppelig strøm fra start til slut. Men i stedet for at vride læseren igennem en umenneskelig følelsesladet historie, kom vi bag om kulisserne og fik et kig på tankerne hos Alice og opleve verdenen gennem hendes øjne efterhånden som sygdommen skred frem.  Der var frustration og depression, men der var også den lykkelige uvidenhed om begivenhedernes gang, eller til tider den ekstreme bevidsthed, anerkendelse og accept om at have en uhelbredelig og ubarmhjertlig sygdom.

Alice er skildret fantastisk. Vi oplever hende både som en stærk kvinde, der nægter at lade sig kue af Alzheimers, som en kærlig kvinde, som får et nyt syn på familien, hengivenhed og livet i det hele taget, og så oplever vi hende selvfølgelig også en fortabt kvinde, som kæmper desperat for at hente ting frem, som hendes hjerne holder skjult for hende.

Familien til Alice reagerer vidt forskelligt, men på forventelige måder med både dyb sorg og med hjerteskærende egoisme.

‘Stadig Alice’ er en vigtig historie, der fortæller os om, hvor skrøbeligt livet er. Den er nærværende, ægte og hjerteskærende. Læs den!

Bogen er filmatiseret under titlen ‘Jeg er stadig Alice‘ og brillerer med blandt andet Julianne Moore, Alec Baldwin og Kirsten Steward i hovedrollerne. Filmen har biografpræmiere den 5. marts 2015, og jeg skal helt sikkert se den, men det bliver nok med et stor pakke kleenex som deltager.

 

Anmeldelse: Samlerne af Michael Kamp

Michael Kamp er fænomenal i hans beskrivelser. Jeg følte og så for mig, hvordan hovedpersonen Thomas hvirvlede gennem gange i en vægtløs tilstand, hvordan han time for time mistede mere og mere af sin forstand, men alligevel nægtede at give op.

Og det var det letfordøjelig sprog og de billedlige beskrivelser, der fastholdt mig til bogen, desværre var det dét eneste.

Selve historien brød jeg mig ikke om, og mest af alt tror jeg, at det var den desperate klaustrofobiske følelse af gentagelser og magtesløshed, som tærrede på mit nervesystem og fik mig til at føle en blanding af kedsomhed og ubehag. Jeg kender forfatterens bøger og ved, at der aldrig er sparret på lemlæstelse eller ulykkelige slutninger, men denne gang manglede jeg en spændende og fantasifuld historie.

Læs mine anbefalinger af hans andre bøger, som virkelig sparkede r.. Bunker 137 og Moln – Jorden husker

Smuk og rørende fortælling…

Anmeldelse: Hvis jeg bliver af Gayle Forman

En smuk og rørende fortælling om den 17-årige Mia, der tror, at hendes sværeste beslutning består i at vælge mellem kæresten Adam eller optagelse på Julliard College. Men der bliver vendt op og ned på hele hendes liv, da hun ender på intensiv efter en tragisk ulykke, som har revet hele hendes kærlige familie bort.

Vi følger Mia i timerne efter ulykken, hvor hun vandrer rundt på hospitalet som en tilskuer og følger hendes familie og venner’s kamp for at kalde hende tilbage til livet. Samtidig tænker Mia tilbage på sit liv med nogle livsglade, flippede forældre, som giftede sig unge og først besluttede at tage livet alvorligt, da de ventede Mia’s lillebror Teddy, på opvæksten prydet med musik, på en far som medlem af et punkrock-band, på Mia’s aparte musikvalg i det klassiske instrument celloen og ikke mindst på den vaskeægte kærlighed til kæresten Adam.

Men hvad er der tilbage andet end smerte og sorger og er det værd for hende at gå igennem eller er det lettere at give slip med det samme? Det er et valg, som kun Mia kan træffe: vælger hun at leve eller dø? Du griner, du græder og du forelsker dig. Læs den.

Dæmon med samvittighedskvaler og munddiarré…

Anmeldelse: Oprører, Dæmondræberen #1 af Louise Haiberg

Hmmm… Det her er én af de rigtig svære – Eller det er det måske ikke alligevel, men jeg føler mig ret splittet. Jeg vil så voldsomt gerne være fuldstændig og aldeles forelsket i Dominic, men der er ingen gnister. Jeg kan så godt lide bad boy-typerne, men Dom irriterer mig bare i stedet for.

I starten skulle jeg lige se ham an for at finde ud af, hvad han var for en fyr, og jeg har konkluderet, at han er en provokerende dæmon med samvittighedskvaler og munddiarré. Hans ironi er for meget i længden og til sidst havde jeg lyst til at stikke hans ‘pipfugle’ op et vis sted. Al respekt for broderier, men f… skal det gøre godt for, at dæmonen broderer?!

Springene i bogen var forvirrende, og jeg mistede fokus flere gange. Plottet manglede og alt i alt var jeg ikke særlig begejstret. MEN måske var han bare for meget bad boy til jeg kunne magte det… Måske forstod jeg ham bare ikke… Måske var vi bare ikke ment til at skulle være sammen. Jeg bliver nødt til at finde ud af det og tager den næste bogen med op på natbordet.

Kære Dominic – du får Én chance mere…

Ægte feel-good tøselitteratur…

Anmeldelse: Sidste brev fra din elsker

Jeg er bange for, at jeg er ved at pådrage mig et alvorligt afhængighedsproblem, hvad Jojo Moyes angår. Hendes sprog taler direkte til mig og flyder som sød nektar i mine årer. Hendes historier byder på indlevelse, ægte følelser og troværdige dramaer og skaber suspence, som fastholder læseren.

‘Sidste brev fra din elsker’ er ingen undtagelse, og jeg vendte tilbage til bogen til enhver lejlighed for at læse om den ulykkelige kærligheds affære fra 60’erne i håbet om en lykkelig afslutning.

Bogen var forudsigelig uden overhovedet at være det alligevel. Personerne var smuk skildret og umulige ikke at elske. Skiftet mellem 1960’erne og nutiden gav historien dybde og fungerede rigtig godt. Hvad kan jeg sige mere end, at bogen er ægte feel-good, et must-read og en læseoplevelse du ikke må gå glip af.

Jeg glæder mig umådeligt over Jojo Moyes’ bøger og ser med længsel frem til den næste udgivelse til februar 2015 ‘Hende du forlod’. Du kan læse mine andre anmeldelser af hendes bøger her: Mig før dig, Honeymoon i Paris og En plus en

Det var aldrig gået an for en debutant…

Anmeldelse: En mors synd af Danielle Steel

Hvis ikke dette var en bog af Danielle Steel ville den aldrig være sluppet gennem nåleøjet hos forlagene – det er jeg overbevidst om. Det forventes jo, at bogen sælger med Danielle Steel på fronten, og det gør den jo også, fordi det er Danielle Steel, der har skrevet den…argh?!?!

Gentagelser på gentagelser på gentagelser – langt over halvdelen af bogen handler om hvordan moren, Olivia, har svigtet sine 4 børn for at skabe et imperium. Hun er direktør for et verdenskendt firma og har brugt hele deres barndom på firmaet i stedet for familien. Først får læseren indblik i, hvordan Olivia har klaret tilværelsen, stærkt hjulpet af hendes mand og mor. Bagefter kigger vi bagom de 4 børns syn på opvæksten, og for at det ikke skal være løgn, får vi det også lige fra svigerbørn og børnebørns opfattelse. Og det er stort set det samme hver gang, blot med nogle få nuancer.

Det var virkelig dræbende at komme gennem de første 2/3 af bogen, og den sidste 1/3 var en forventelig sukkersød opvejning af alt det slemme…uha-uha! Ingen action, ingen drama… bare en slem mor, som godt nok havde elsket sine børn og været kærlig og omsorgsfuld, men havde brugt hendes tid på at tjene millioner og skabe en forretning, der kunne sikre børn og børnebørns fremtid, nej, hvor forfærdeligt?!

Det virkede snobbet og forkælet, barnagtigt og virkelighedsfjernt. Bogen levede slet ikke op til forfatterens tidligere værker, som jeg har holdt rigtig meget af.

 

I dag udkommer…Slangestenen!

Anmeldelse: Slangestenen af Martin Vinther Madsen

en eftermiddag finder Tosh en helt special slange, da han er ude på jagt efter hugorme. I sin søgen efter viden om slangens oprindelse søger han hjælp på nettet og snart efter får han besøg. Tosh bliver pludseligt og ufrivilligt en vigtig del i et gammelt opgør mellem væsner fra en ukendt verden.

‘Slangestenen’ er letlæst børne/ungdomsbog, som kan tilfredsstille sin målgruppe med spændende mystik, action og lille gran humor. Specielt drenge vil med garanti få stor fornøjelse med bogen, som både har hverdagsudfordringer, som venskaber, mobning og skilsmisse, kombineret med de overnaturlige elementer, som magi, kampscener og forskellige verdener.

Forfatteren har skabt et univers med slangen som fokuspunkt og det skinner tydeligt igennem, at han har styr på fakta – dog uden at det bliver irriterende belærende. Det er der imod spændende og fornyende. Der ud over skiller den sig egentligt ikke meget ud i forhold til genren, og i den første den af bogen savnede jeg det et pondus, som skulle fastholde mig som læser. Men hen ad vejen blev jeg mere opslugt at historien og fandt den virkelig underholdende.

 

 

Del dette:

Anmeldelse: Jorden største helte – Specialklassen 1 af Jacob Kokkedal

Så drenge!! Så kan I godt slukke for computeren, smøge ærmerne op og gør jer kampklar. Jacob Kokkedal giver jer de mest modbydelige, nådesløse og skrækindjagende aliens til dags dato.

‘Specialklassen’ er netop, hvad en specialklasse er. De utilpassede unge, som kræver ekstra opsyn og har særlige behov, men hvem siger, at det nødvendigvis er noget slemt? Faktisk viser det sig, at det kan være med til at redde jorden.

Da eleverne fra Anemoneklassen bliver torturofre for en gruppe aliens, bliver børnenes særpræg pludselig dødbringende våben. En kamp på liv og død og et spørgsmål om jordens overlevelse udspiller sig på forunderlig vis med lige dele humor og actionspræget krigsscener.

“Øjnene poppede ud af øjenhulerne, hvorefter klunk-morkernes hoveder sluttede af med at eksplodere og splatte hjernemasse ud over hele cellen og ud over menneskebarnet, der støt fortsatte med at skrige.” Citat side 60

Forfatteren er i besiddelse af en eminent fantasi og hans skrivetalenter er mindst lige så fantastiske. På én og samme tid fortæller han en børnehistorie, der er spækket med tilpas meget vold og gys til at fastholde og opfylde nutidens børns kvoter, og samtidig slynger han de voksne en syngende lussing om, at de ‘adfærdsvanskelige børn’ er ‘gode nok’. Der er morale nok at tage fat i, og det burde også give børnene lidt at tænke over.

“…ynglingen lagde nu det blodige pandehorn fra sig for først at rykke sine trusser ud fra mellem ballerne og derefter samle sit legetøj op i favnen igen, inden menneskebarnet fortsatte sin højlydte færd gennem skibet…” Citat side 106

Og det skorter heller ikke på humor, når de unge utilpassede mennesker iført løjerlige kostumer bærer rundt på tungt artelleri og pløkker aliens ned.

“Neonblodsfarvede angsttårer gled ud af dronens øje. En mide skøjtede med en bloddråbe ned forbi pandegællerne og landede ude på den enøjedes grisetryne.” Citat side 148

Jeg indrømmer, at jeg til tider sank en klump, når deres barske torturmetoder blev udpenslet eller når deres udseende havde mejslet sig fast på min nethinde. Har dit barn en livlig fantasi, så er det garanteret ingenting i forhold til Jacob Kokkedal! Her er i hvert fald en fortælling, som er barbarisk og makaber og som kan være et fremragende alternativ til plaffe zombier ned på computerspil.

Slutteligt må jeg komplimentere Peter Nielsen for de fantastiske illustrationer, som pryder bogen og hjælper fantasien på gled.

Bogen udkommer den 14. januar 2015 ved Forlaget Facet.

 

En fryd for sanserne – ren meditation…

Anmeldelse: Aktstykker, 11 gradueringer af Ane-Marie Kjeldberg

Er du ved at være mættet af erotisk litteratur, som stort set handler om det samme? Så er Ane-Marie Kjeldberg et forfriskende pust, der kærtegner og omkranser dine sanser. Akkompagneret af Marian Friborg, der læser op med forførende stemme og et glimt i øjet der kan fornemmes, bliver læseren (lytteren) bragt til et helt nyt niveau.

Aktstykker minder om strofer, der bølger gennem hele kroppen og alle dens sanser. Fortællingerne er hverken glamourøse eller grænseoverskridende, men naturlige og hverdagsagtige.

For at jeg kunne få den bedste læseoplevelse måtte jeg give slip på personerne og novellernes sammenhæng og i stedet bare føle mig igennem hver lille fortælling og oplevelse. Det fungerede meget bedre og forandrede læseoplevelse, fordi springene i denne lydbog var svære at skelne. Ikke fordi jeg ville have foretrukken selv at læse bogen, da den forføriske oplæserstemme tilførte historien dybe, charme og  kant. Det gav mig en oplevelse af meditation og afslapning.

Jeg er selv typen, som endnu ikke er blevet træt af ‘mainstream’-erotisk-litteratur. Jeg sluger gladeligt alt, hvad jeg kan komme i nærheden af og lader mig bortføre i nogle timer til et glamourøst og overdrevent plan, som er lige på uopnåeligt som prinsen og det halve kongerige. Derfor  blev jeg ikke bortført i ekstase, som jeg ellers gør, mens jeg lyttede til Aktstykker – og kendsgerningen at erotisk er en helt ‘almindelige hverdagsting’ vil jeg bare gerne have lov til at fornægte, når jeg læser erotisk litteratur, så jeg i stedet kan begive mig ind i en drømmeverden.

Maya Banks i fin form…

 Anmeldelse: Tag det hele, Surrender# 3 af Maya Banks

Åh… jeg skulle mene, at Maya Banks er tilbage i Breathless-form igen!!! Endelig, efter de første to ret forudsigelige og alt for langtrukne bøger i Surrender-serien, er den 3. del i trilogien et løfte om, at forfatteren sagtens kan leve op til hendes egen standard.

Stilen er sukkersød, men følelserne, holdningerne og handlingerne er ægte, genkendelige og troværdige. Der er stadig lange samtaler, som går lidt i ring, men jeg var hooked på historien og dens udfald. Kærlighedsscenerne gav hjertebanken og kriblen i kroppen – lige som jeg forventer af en erotisk bog. Dramaet var hjerteskærende og satte mange følelser i gang. Helt igennem en letlæst, feel-good bog, som giver rosaplettede kinder og varme i ud i fingerspidserne.

Afslutningen af Surrender-serien har givet mig lysten tilbage til at læse mere af Maya Banks og bare for hyggens skyld genlæste jeg hendes Breathless-serie i julen – en fantastisk serie!