Jeg har ofte en mening, har du også det?

dreamlittGrunden til, at jeg startede op med at blogge, er fordi jeg altid har en mening om den bog, jeg har læst. Godt eller skidt, jeg skal bare af med det! Og det har så fået lov til at udvikle sig hen ad vejen.

Nogle gange kan jeg ryste på hovedet over, at et forlag har antaget og udgivet en bog, andre gange forundres jeg over, hvorfor de ikke har gjort det.

Dreamlitt.com åbnede op for muligheden for, at jeg selv kunne være med i den process. Som Beautiful Reader (herefter BR) – elsker simpelthen den titel, for den udstråler hvormeget værdig og anerkendelse den udvalgte læser får – gør jeg det, som jeg er allerbedst til – jeg anmelder en bog. Den eneste forskel er bare, at bogen endnu ikke er udgivet, og jeg kender ikke forfatteren, som ofte er anonym eller under et psydonym, og er derfor ikke ‘malet’ af, om det er en anerkendt forfatter eller en debutant. Jeg kommer med min uforbeholdne mening ud fra et skema, hvorefter JEG efterfølgende bliver vurderet på min feedback. Det er faktisk ret fedt. Det har lært mig at blive en bedre anmelder, fordi det ikke nytter noget bare at skrive, at ‘bogen var god, og jeg slugte den i ét hug’. Nej, jeg bliver nødt til at tage stilling til hvad der var godt og hvorfor, eller omvendt, hvad der ikke var.

Jeg ved, at der er mange læsere og bloggere, som drømmer om at have en smule indflydelse i den litterære verden, og det kan du faktisk få hos Dreamlitt. De har været med til at kickstarte min ‘redaktør-drøm’ og hvem ved, måske kunne det også blive dig.

Pt søger de flere BR, og der er netop nu en helt oplagt mulighed for at prøve det. Dreamlitt.com afholder en konkurrence for debutantforfattere, så der er en masse spændende manuskripter at begive sig ud i.

Hvad kan du få ud af det?

  • At være med til at bestemme, hvilken bog der skal udgives til jul
  • At alle ,der giver minimum to gange feedback, kan vælge en valgfri bog fra Dreamlitt’s katalog. (Her kan jeg klart anbefale Steelheart, som snart udkommer ved forlaget).
  • At alle, der er med nu, bliver en del af vores Beautiful Readers
  • Får del i et belønningssystem, som bliver stablet på benene i løbet af 2015
  • Muligheden for at blive Selected Beautiful Reader, altså en udvalgt læser, der bliver medredaktør på projektet og som får ejerandele i projektet

Hvad forpligter du dig til?

INTET! Når du har prøvet systemet af, kan du beslutte dig for, om du fortsat vil være BR, eller om det ikke er noget for dig. Du forpligter dig ikke. Har du læst og givet feedback på minimum 2 manuskripter kan du, som skrevet, frit vælge én af Dreamlitt’s bøger – også selv om du ikke fortsætter som BR.

Hvis du kunne tænke dig at være med så meld dig som Beautiful Reader hos Dreamlitt.com

Konkurrencen er stadig i gang…

Anmeldelse: Sydlandske Nætter af Sofia Love

4 stjernerSydlandske nætterDet kan godt være, at jeg er lidt stille for tiden, men jeg nyder ‘Sydlandske nætter’, som du stadig kan nå at vinde. Deltag her og læs også mit interview med forfatteren.

‘Sydlandske’ nætter er en erotisk novellesamling af Sofia Love. Novellerne er små saftige og forfriskende fortællinger, som handler om uforpligtende sex, solbeskinnet rejsesteder og eksotiske mænd. Der bliver ikke lagt fingre imellem og de unge piger går lige til sagen. Heldigvis bliver der heller ikke brugt tid og kræfter på samvittighedskvaler eller knuste hjerter – befriende og frimodigt fortalt. Trykker på de helt rigtige knapper og følelser.

Snup en behagelig rejse sydpå og få en forløsning med hjem i kufferten.

Husk konkurrencen slutter på lørdag den 20. december

– du kan stadig nå at være med!!!

Chris Carter-konkurrencen er slut og vinderne er fundet…

Tusind tak til alle der har deltaget i konkurrencen og til alle som kom til arrangementet på biblioteket. Tusind tak til Hjørring Bibliotek for at stå til rådighed for torsdagens besøg af Chris Carter, og ikke mindst en stor tak til Anders fra Arnold Busck, som altid gladeligt stiller op til arrangementer.

Chris kom forbi

Personligt var det en kæmpe oplevelse at få besøg af Chris. Vi tilbragte eftermiddagen hjemme hos min familie og mig (han kunne rigtig godt lide mit bibliotek 🙂 ). Spiste aftensmad (som jeg var meget nervøs over – det måtte jo bare slet ikke gå galt), drak billig sød hvidvin (ligesom han foretrækker) og snakkede uafbrudt.

Turen gik til biblioteket, hvor gæsterne allerede var begyndt at ankomme. Og så snart Chris gik i gang, stod munden ikke stille på ham før jeg gav ham TIME-OUT tegnet. Han var både fascinerende og humoristisk at høre på, og hvis ikke deltagerne har læst hans bøger endnu, så tror jeg nok, at de fleste gik hjem for at gøre det.

Bagefter blev der solgt og signeret bøger, drukket Chris Carter-øl og taget billeder. Min fornemmelse var, at alle var rigtig godt underholdt og havde en dejlig aften.

Er du en vinder…?

Jeg ved selvfølgelig godt, at I alle er vindere, men her er de 4, som har vundet “Ondskab” af Chris Carter:

René Vestenbæk – Louise Rømer Thomsen – Jesper Antonsen – Gitte Irene Seloy

René og Louise – tak, fordi I deltog på Hjørring Bibliotek, Jesper – du har god stil og du er bestemt ikke den eneste der er helt vild med CC’s bøger og Gitte – du kan hilse og sige til din far, at han styrer for vildt, fedt at han introducerede dig for CC.

Tillykke til alle vinderne og tusind tak til Forlaget Jentas for præmierne. Vinderne bedes sende mig deres postadresse på rikkeajensen@gmail.com, så bøgerne kan sendes afsted.

Her er lidt stemningsbilleder fra i torsdags:

This slideshow requires JavaScript.

Mød Chris Carter og vind hans nye bog…

 

ondskab banner

Chris Carter er udkommet med hans 6. bog i serien om kriminalassistent Robert Hunter: Ondskab!

“Robert Hunter må se sin fortid i øjnene for at overliste den ondeste morder, han nogen sinde har mødt.”

Kunne du tænke dig at møde Chris Carter OG få en gratis e-bogsnovelle?

ondskab bannerTorsdag den 6. november kl. 19.00 kommer forfatteren til Hjørring og fortæller om Robert Hunter-serien. Foredraget foregår på Hjørring Bibliotek, billetterne koster kun 50 kr. og kan købes her. Alle deltagere får en gratis e-bogs novelle “Hunter”.

Kunne du tænke dig at vinde “Onskab”?

Deltag i lodtrækning, hvor du kan vinde den nyeste bog i serien “Ondskab”. Jeg trækker 2 vindere tirsdag den 11. november. Det eneste du skal gøre for at deltage er at fortælle i hvilken land Chris Carter er født?

Skriv dit svar i kommentarfeltet eller på facebook og deltag i lodtrækningen om “Ondskab”.

 

 

 

 

 

Og vinderne er…

Først og fremmest et stort tak til alle der har deltaget i konkurrencen. Jeg håber, at I har lyst til fortsat at følge med her på bloggen, hvor der jævnligt er konkurrencer, men i særdeleshed er masser af anmeldelser.

Tak til forlaget Rosenkilde og Bahnhof, som har sponsoreret konkurrencen. Vinderne er fundet ved hjælp af Random.org og er informeret pr. mail.

Et stort tillykke til:

Bethina Elbæk Andersen & Sonja Bech

Send mig jeres adresser på rikkeajensen@gmail.com, så vil forlaget sende jeres præmier.

Bille og Bille collage

 

Konkurrence…du kan stadig nå det…

I morgen – fredag deni_ond_tro 5. september om aftenen – udtrækker jeg 2 vindere af Bille & Bille’s I ond tro.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at fortælle; hvad hedder forfatterne til fornavn?

Skriv svaret i kommentarfeltet her på bloggen eller på Andrup’s Bookshelfs facebookside.

Give-away… Spillet om Sirenen-konkurrence…

Om kun 2 dage udkommer Spillet om Sirenen, og du kan her på bloggen vinde et eksemplar. Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at Like og dele opslaget på facebook, eller Like og kommentere dette indlæg, og så er du med i konkurrence.

Vær med til at sprede budskabet om en fantastisk debutbog af Pernille Vørs.

Læs min anmeldelse af bogen her og læs et interview med Pernille her.

Vinderne af konkurrence udtrækkes på fredag, hvor bogen udkommer 🙂

Spillet om sirenen collage

I dag udkommer…Forfølgerne (…er du blandt vinderne?)

 

Forfølgerne bannerAnmeldelse: Forfølgerne af AJ Kazinski

4 stjernerForfølgerne er en spændingskrimi, som fra start tilfangetager læseren. Den ligger hårdt ud med et heftigt møde i et omklædningsrum i Magasin, som får fatale konsekvenser.

Fire naboer kommer hver især ud på et plan, som de aldrig selv ville have forestillet sig. Desperate situationer kræver desperate handlinger. Og hævn er en meget desperat situation, som driver naboerne ud i forfølgelse. Men hvem forfølger hvem og er det med et berigtiget motiv, måske er alting ikke som det umiddelbart ser ud til. På skift leger læseren fluen på væggen og lister med på forfølgernes jagt efter viden og hævn.

Bogen har en pulserende start og slutning, men der imellem går det lidt “Desperate Housewives i handlingen“, som min kære Krimifan-kollega Betina Nielsen udtrykte det, da vi forleden drøftede bogen. Og jeg har simpelthen ikke kunne slippe det billede. Naboerne, der konspirerer i kælderen og trækker hinanden længere og længere ind i edderkoppens spind, til de sidder håbløst fast og umuligt kan slippe væk.

Jeg kan lide udviklingen fra at forfølgelse er uacceptabelt og krænkende til det punkt, hvor de pludselig selv befinder sig på kanten af loven eller helt ud over kanten. Udviklingen foregår stille og roligt, og læseren involveres og trækkes langsomt med ned under overfladen. Bevares der deles et par lussinger ud og specielt en af naboerne er næsten konstant gul og blå bogen igennem, men det er ikke action og vold, som præger bogen.

AJ Kazinski leverer varen i en absolut højaktuelt spændingskrimi med et godt plot, et fascinerende persongalleri og en velskrevet historie pakket ind i et smukt og dragende cover. Helt gennemført!

Vinderne af konkurrencerne

I anledning af min fødselsdag i tirsdags, har jeg fået lov at trække hele 3 vindere af Forfølgerne, som er: (trommehvivl, tak)

Jesper Antonsen – Margit Hedelund – Bitten Dalgard

De 2 heldige vindere af Åse Hellberg’s Sonja’s sidste vilje:

Maja S. Flak – Bente Hviid Rasmussen

De 2 heldige vindere af Carin Gerhardsen’s Klaverstemmeren:

Anette Mortensen – Karina Amstrup Thomsen

Konkurrencerne er venligst sponsoreret af Politikens Forlag, People’s Press og Rosenkilde & Bahnhof, en stor tak til dem!
Vinderne er fundet via Random.org. Mail mig jeres postadresse, så I kan få tilsendt jeres præmie: rikkeajensen@gmail.com

Stort tillykke og tusind tak til alle dem, der deltog og for alle de meget søde fødselsdagshilsner, som I har sendt mig.
Jeg håber, at alle I nye besøgende vil blive inspireret til at komme på besøg igen og igen og igen…

 

Konkurrencetid…

Kazinski_forfoelgerne_960x200_anim_60KB


AJ Kazinski udkommer den 8. maj med “Forfølgerne”. Skal du vinde deres bog???

Om konkurrencen

Konkurrencen er simpel – for at deltage i konkurrencen skal du:

Like opslaget på Facebook (og del også gerne…) OG Skriv en kommentar i kommentarfeltet her på bloggen. Så deltager du i konkurrencen om “Forfølgerne”. Jeg trækker 2 vindere på torsdag den 8. maj! KOM I SVING…

Om bogen

“Forfølgerne” starter med et forlist ægteskab – der ender i større forfølgelse.I Magasins undertøjsafdeling får Julie øje på kvinden der ødelagde hendes liv. Hvad skal hun gøre? Lade som ingenting? Eller følge efter hende, hævne sig på hende – hævne sig fordi hun stjal Julies mand?

Samme aften er der vejfest i et villakvarter uden for København. De fire naboer, Julie, Beatrice, Asger og Casper kender ikke hinanden særlig godt, men ender ved samme bord. Og ud på de små timer betror Julie dem pludselig at hun har brugt dagen på at følge efter den kvinde der ødelagde hendes ægteskab. Og hun fotograferede hende. Mens hun havde sex med en fremmed mand inde i et prøverum. Julie viser de andre billedet. Alle er i oprør. Manden er ikke en hvilken som helst mand. Og hvad vil Julie bruge billedet til? Julie forsvarer sig: “Se på jer selv. Kender I måske ikke en person som I har lyst til at forfølge? En fra fortiden -en der har gjort jer ondt?” Ordene får lov at hænge i luften. De er nemme at afvise. Men ikke nemme at få ud af hovedet.

FORFØLGERNE er en historie om fire helt almindelige mennesker, der hver især indleder forfølgelsen af et andet menneske
Hemmeligheder dukker op, løgne bliver afsløret, skandaler ruller. Men hvad er det egentlig de leder efter? Hvad stiller de op med deres ny viden? Snart er de viklet ind i et net af intriger. Og muligheden for at trække sig ud, forsvinder i takt med at en uhyggelig sandhed langsomt begynder at åbenbare sig.

Om forfatterne

A.J. Kazinski er pseudonym for forfatter og tidligere filminstruktør Anders Rønnow Klarlund og forfatter Jacob Weinreich. A.J. Kazinski har tidligere udgivet de internationale bestsellere Den sidste gode mand(2010) og Søvnen og døden (2012). Den sidste gode mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den prestigefyldte franske pris, Prix Relay, i 2011.

Billedet er fra Krimimessen i Horsens 2014

2014-04-06 12.51.46

 

 

Og vinderne er…

Tusind tak til alle der deltog i konkurrencen om Maja Flak’s erotisk fortælling “Drømmesyn”. Svaret er jo ganske korrekt “Eye telling”, som alle svarede.

Allerede i starten af maj er der en ny konkurrence. Denne gang bliver det den nyeste krimi fra A.J. Kazinski “Forfølgerne”, som du kan vinde. Så kig forbi er på bloggen…

De 2 heldige vindere af Maja Flak’s bog er:

Simone fra Boghjørnet og Katja Kallmayer 

Stort tillykke herfra. Håber I vil få meget glæde af bogen. Næste bog i serien er allerede under udarbejdelse. Send mig jeres postadresser til rikkeajensen@gmail.com, så vil I få jeres bog tilsendt.

Vinderne er fundet ved hjælp af Random.org. Stor tak til Maja Flak for sponsorbøgerne.

Drømmesyn beskåret