Fuck…den var spændende…

Anmeldelse: Stålhjerte af Brandon Sanderson

stålhjerte danskVi er i en fremtid, hvor (nogle) almindelige mennesker bliver til episke med særlige evner. Resten må leve i et evig mørke, i evig frygt og styret af den nådesløse episke Stålhjerte. ‘Fortropperne’ nægter dog at underligge sig Stålhjerte og forsøger at udkæmpe en umulig kamp på retfærdighed, indtil den unge David blander sig. Han har et årti’s forberedelse, vrede og hævnlyst med sig, så han er kampberedt.

5 stjerner

 

Fuck… den var spændende‘ udbrød jeg helt spontant, da jeg var færdig med at læse bogen. Imponeret og meget overrasket over, at jeg faktisk lige havde læst en bog om superhelte – langt fra mine sædvanlige genrer.

En gang imellem kan jeg godt lide at læse en bog, som jeg overhovedet ikke aner, hvad handler om. Det er dog nogle gange endt i pudsige observationer. Da jeg gik i gang med at læse denne bog var jeg fuldstændig blank på handlingen. Så udfra titlen at dømme troede jeg, at Stålhjerte var den fremtrædende karakter, som spillede rollen som en ægte superhelt – jeg fandt snart ud af, at han var en seriøs ‘bad guy’.

Bogen er endnu ikke udkommet på dansk, men jeg fik lov at flow-læse den. Det vil sige at kommentere på, om sproget er ‘dansk nok’, om der er vendinger, som skal omformuleres eller ikke giver mening. Ret sjov opgave, som fik mig til at læse på en intens og meget kritisk måde. Og så er det jo spændende at, om mine observationer rent faktisk er blevet anvendt i den endelig bog.

Hovedperson David er beskrevet med inderlighed og humor. Han har et ønske om hævn, som driver ham frem, men samtidig er han også ung og uerfaren. Ufrivilligt bryder han den hårdkogte facade, som fortropperne er berygtet for, og det gør David ganske elskelig. Hans evige forsøg på at skabe nye metaforer falder i vasken, men gør fortællingen meget humoristisk.

Rammerne er så fantasisk beskrevet, og jeg kunne føle de stålbeklædte omgivelser. Hele tiden med god detaljer og billedlige beskrivelser, som gør handlingen nærværende. Superheltene – eller de episke – har alle former for evner og uden at forkludre handlingen eller beskrivelser, får læseren et tydeligt billede af de episkes formåen, som er enorm.

Generelt er historien fortalt i en let tone og gør bogen læselig for alle. Og den byder på det hele; actionmættet fra start til slut med hæsblæsende eksplosive scener eller nervepirrende suspence. Umulig at ligge fra sig… kort sagt: et must-read! Jeg var helt forpustet efter at have læst de sidste 40 sider, som var så spændende, at jeg gang på gang tog mig selv i at holde vejret. Så trænger du til noget action med et spark af humor, så kan du godt sætte ‘Stålhjerte’ på din ønskeseddel. Bogen udkommer ved forlaget Dreamlitt i starten af 2015.

 

8 thoughts on “Fuck…den var spændende…

  1. Kathrine siger:

    Det er så fedt at Sanderson udkommer på dansk, selvom jeg er lidt spændt på hvordan det er at læse dem på dansk, når jeg nu er vandt til dem på engelsk. Lige nu er jeg i gang med Warbreaker. Jeg har endnu ikke læst denne her, men glæder mig 🙂

    Like

  2. Iben siger:

    Håber jeg snart også kan få fingrene i den 🙂 er stor fan af Sanderson i forvejen men har aldrig læst noget af ham på dansk eller denne bog overhovedet

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s