En spændende krimi uden overdramatiseret action…

Anmeldelse: Dukkebarn af Carin Gerhardsen

4 stjernerdukkebarnKrimier, hvor børn spiller en væsentlig roller, som offer, har altid en helt særlig indflydelse på mig, og denne er ingen undtagelse. Barnet i denne bog er uhyggelig selvstændig, og det har både fordele og ulemper. Flere gange havde jeg lyst til at ruske barnet og sige, “Vær dog ikke så selvstændig og gør, som et hvilket som helst barn”, men så ville der jo selvfølgelig nok ikke være nogen bog at læse 🙂

Som Carin Gerhardsen også viser i hendes første bog, så er hendes bøger ikke præget af overdramatiseret action, eller i det hele taget af ret meget action. Efterforskningen foregår i et – hvad jeg vil antage – meget realistisk tempo og på en meget troværdig måde. Læseren bliver delagtiggjort og tror, at morderen er gennemskuet. Men Carin Gerhardsen er god til at lave en uforudset krølle på hendes afslutninger.

Bogen bygger flere historier op – og som det typisk er – så har de selvfølgelig til slut en eller anden form for sammenfald (så har jeg vist ikke røbet for meget). Desværre syntes jeg, at opbygningen af hele bogen har været langtrukken, og der var rigtig mange forskellige hændelser, som kørte sideløbende. Da så endelig vi når vejs ende, er det overstået på få sider, og så er det snip-snap-snude…slut!

Bogen slutter dog med en del cliff-hangers til den næste bog, så der er i hvert fald nogle spændende ting at følge op på, fx er voldtægtssagen om Petra langt fra slut.

2 thoughts on “En spændende krimi uden overdramatiseret action…

  1. Karina Amstrup Thomsen siger:

    Hej Rikke.

    Kan kun være enig med dig her – bogen var god men meget langtrukken og man sad netop med den følelse at det barn dog godt kunne opføre sig anderledes (hun var trods alt ikke så gammel).
    Jeg synes det fungerede ret godt med de forskellige personer som hang sammen og synes det var en god personbeskrivelse, men slutningen kunne godt være anderledes – det virkede på mig som om, at nu var forfatteren selv kørt lidt træt i historien og ikke rigtig vidste hvordan hun skulle afslutte den.
    Men jeg er bestemt ikke færdig med at læse flere af hendes bøger – den var lige til at gå til uden man skulle holde styr på alt for meget.

    Like

    • rikkeandrup siger:

      Hej Karina

      Jeg er godt i gang med hendes 4. bog nu og hun skriver godt og ukompliceret. Som du formulerer det “lige til at gå til”. Det er fint med lidt variation i krimierne og hendes bøger er bestemt i rolige ende.

      Mine anmeldelser af 3. og 4. bog kommer snart på bloggen, men først skal den næste lille uges tid give plads til en konkurrence 🙂

      Kh Rikke

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s