Trænger til en pause fra Hammarby…

Anmeldelse: Død mands hånd af Carin Gerhardsen

3 stjernerDød mands håndNu er det “rolige” tempo så småt begyndt at kede mig, og jeg syntes ikke længere, at Carin Gerhardsen kan tæske mere langhalm på Petra-historie. Jeg mangler action, tempo og spænding.

Jeg tror, at jeg lader 5. bog “Klaverstemmeren” stå i reolen for en stund og vender tilbage, når jeg er klar igen. Dog ved jeg, at Petra-sagen skulle komme frem i lyset for alvor i den næste, så den skal helt sikkert nok få min opmærksomhed.

I dag udkommer…Forfølgerne (…er du blandt vinderne?)

 

Forfølgerne bannerAnmeldelse: Forfølgerne af AJ Kazinski

4 stjernerForfølgerne er en spændingskrimi, som fra start tilfangetager læseren. Den ligger hårdt ud med et heftigt møde i et omklædningsrum i Magasin, som får fatale konsekvenser.

Fire naboer kommer hver især ud på et plan, som de aldrig selv ville have forestillet sig. Desperate situationer kræver desperate handlinger. Og hævn er en meget desperat situation, som driver naboerne ud i forfølgelse. Men hvem forfølger hvem og er det med et berigtiget motiv, måske er alting ikke som det umiddelbart ser ud til. På skift leger læseren fluen på væggen og lister med på forfølgernes jagt efter viden og hævn.

Bogen har en pulserende start og slutning, men der imellem går det lidt “Desperate Housewives i handlingen“, som min kære Krimifan-kollega Betina Nielsen udtrykte det, da vi forleden drøftede bogen. Og jeg har simpelthen ikke kunne slippe det billede. Naboerne, der konspirerer i kælderen og trækker hinanden længere og længere ind i edderkoppens spind, til de sidder håbløst fast og umuligt kan slippe væk.

Jeg kan lide udviklingen fra at forfølgelse er uacceptabelt og krænkende til det punkt, hvor de pludselig selv befinder sig på kanten af loven eller helt ud over kanten. Udviklingen foregår stille og roligt, og læseren involveres og trækkes langsomt med ned under overfladen. Bevares der deles et par lussinger ud og specielt en af naboerne er næsten konstant gul og blå bogen igennem, men det er ikke action og vold, som præger bogen.

AJ Kazinski leverer varen i en absolut højaktuelt spændingskrimi med et godt plot, et fascinerende persongalleri og en velskrevet historie pakket ind i et smukt og dragende cover. Helt gennemført!

Vinderne af konkurrencerne

I anledning af min fødselsdag i tirsdags, har jeg fået lov at trække hele 3 vindere af Forfølgerne, som er: (trommehvivl, tak)

Jesper Antonsen – Margit Hedelund – Bitten Dalgard

De 2 heldige vindere af Åse Hellberg’s Sonja’s sidste vilje:

Maja S. Flak – Bente Hviid Rasmussen

De 2 heldige vindere af Carin Gerhardsen’s Klaverstemmeren:

Anette Mortensen – Karina Amstrup Thomsen

Konkurrencerne er venligst sponsoreret af Politikens Forlag, People’s Press og Rosenkilde & Bahnhof, en stor tak til dem!
Vinderne er fundet via Random.org. Mail mig jeres postadresse, så I kan få tilsendt jeres præmie: rikkeajensen@gmail.com

Stort tillykke og tusind tak til alle dem, der deltog og for alle de meget søde fødselsdagshilsner, som I har sendt mig.
Jeg håber, at alle I nye besøgende vil blive inspireret til at komme på besøg igen og igen og igen…

 

Hip hip hurraaa…blog-momse har fødselsdag!!!

20130612-180349.jpgSelv om jeg elsker at få gaver og altid er nysgerrig som et lille barn, så elsker jeg endnu mere at give gaver til andre. Så I skal også have glæde af, at jeg i dag har fødselsdag.

I går udkom Rosenkilde & Bahnhof med “Sonjas sidste vilje“. En sjov og rørende tante-lit, som garanterer et smil på læben. 2 heldige læsere kan få et eksemplar – helt dugfrisk fra tryk.

Eller hvad med en god krimi fra Carin Gerhardsen? Den 5. bog i Hammarby-serien “Klaverstemmeren” er også netop udkommet og endnu 2 læsere kan glædes med spændende sommerlæsning til ferien.

Og vi giver den lige fuld skue og udvider puljen i konkurrencen om AJ Kazinski’s nye bog “Forfølgerne”, hvor jeg på torsdag nu finder hele 3 vindere af bogen!

Hvis du gerne vil deltage i lodtrækningen om disse pragtfulde bøger, skal du blot Like Andrup’s Bookshelf på Facebook OG skrive en kommentar til dette indlæg i kommentarfeltet her på bloggen. Vinderne postes her på siden senere på ugen.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig dag – og hvis vejret ikke arter sig, så husk på, at jeg er ikke den eneste, der har fødselsdag i dag. Fx har Forfatter Mads Peder Nordbo også fødselsdag 🙂 🙂 🙂 Stort tillykke til dig, Mads!

Fødselsdagskonkurrencen er venligst sponsoreret af Rosenkilde & Bahnhof, People’s Press og Politikens Forlag. Stor tak til dem!

 

Spændende, men dog forudsigelig…

Anmeldelse: Vuggevise af Carin Gerhardsen

vuggevise3 stjerner3. bog i Hammarby-serien lægger hårdt ud med et brutalt mord på en kvinde og hendes 2 små børn. Det er barsk og gør rigtig ondt at læse om, men er man ikke til de blodige krimier, skal man ikke give op med det samme.

Carin Gerhardsen’s krimier er ikke spækket med voldsscener og action, men hun bygger primært hendes handlinger op på persongallerier og grundigt politiefterforskning. Derfor er det også nødvendigt at læse Hammarby-bøgerne kronologisk, da man ellers vil miste for meget indblik i persongalleriet.

Specielt Petra Westman’s historie, som vi har fulgt siden den første bog, udvikler sig. Desværre syntes jeg, at andre sager fra foregående bog bliver negliseret og får alt for lidt spalteplads.

I forhold til hendes 2 foregående bøger, syntes jeg denne gang, at plottet var meget gennemskueligt, og udfaldet var ingen overraskelse. Til tider var bogen lidt langtrukken, men det er måske bagsiden af medaljen, når man læser mange krimier, hvor tempoet er højt og forventningerne om mord, blod og grusomhed stiger for hver bog. At læse Carin Gerhardsen’s bøger er for mig et afbræk, da hendes bøger er i den milde ende af krimi-skalaen.

 

En spændende krimi uden overdramatiseret action…

Anmeldelse: Dukkebarn af Carin Gerhardsen

4 stjernerdukkebarnKrimier, hvor børn spiller en væsentlig roller, som offer, har altid en helt særlig indflydelse på mig, og denne er ingen undtagelse. Barnet i denne bog er uhyggelig selvstændig, og det har både fordele og ulemper. Flere gange havde jeg lyst til at ruske barnet og sige, “Vær dog ikke så selvstændig og gør, som et hvilket som helst barn”, men så ville der jo selvfølgelig nok ikke være nogen bog at læse 🙂

Som Carin Gerhardsen også viser i hendes første bog, så er hendes bøger ikke præget af overdramatiseret action, eller i det hele taget af ret meget action. Efterforskningen foregår i et – hvad jeg vil antage – meget realistisk tempo og på en meget troværdig måde. Læseren bliver delagtiggjort og tror, at morderen er gennemskuet. Men Carin Gerhardsen er god til at lave en uforudset krølle på hendes afslutninger.

Bogen bygger flere historier op – og som det typisk er – så har de selvfølgelig til slut en eller anden form for sammenfald (så har jeg vist ikke røbet for meget). Desværre syntes jeg, at opbygningen af hele bogen har været langtrukken, og der var rigtig mange forskellige hændelser, som kørte sideløbende. Da så endelig vi når vejs ende, er det overstået på få sider, og så er det snip-snap-snude…slut!

Bogen slutter dog med en del cliff-hangers til den næste bog, så der er i hvert fald nogle spændende ting at følge op på, fx er voldtægtssagen om Petra langt fra slut.

Gratis e-bog af Carin Gerhardsen…

Carin Gerhardsen udkommer den 25. april 2014 med hendes 5. bog om kriminalkommisæren Conny Sjöberg. Har du ikke læst hendes bøger, har du nu mulighed for at få den første i serien “Pandekagehuset” som gratis e-bog. Du kan hente bogen lige her. Tilbuddet gælder frem til den 24. april 2014.

Læs min anmeldelse af Pandekagehuset her.

Billedet er fra krimimessen i Horsens april 2014:

2014-04-06 13.45.07

Krimimessen 2014

Det tager tid at sunde sig ovenpå en weekend smækfyldt med store og små indtryk, mange søde og glade mennesker og bøger i stakkevis. Fængslets stemningsfyldte mure dannede endnu en gang rammerne for en messe med blod, mord og en pokkers masse dygtige plotudtænkende forfattere.

“Let skyet med stedvis regn”

2014-04-06 10.11.54I år kunne vejrguderne byde på “let skyet med regn ind imellem” – kedeligt, når man skulle bevæge sig fra fængselsgårdens store telt til de festivalsprægede toiletskurvogne, men det var trods alt bedre end sidste års snestorm. Så er vejret på plads, som vi danskere altid ynder at indlede en samtale med – stærkt efterfulgt af frasen “Hvad laver du så?”

“Den lille sorte er altid et hit”

2014-04-05 13.02.36Og hvad lavede jeg så…???Lørdag mødtes jeg med alle mine søde Krimifan-kolleger og gensynsglæden var stor som altid… Vi lagde hårdt ud med vores veltalende Jakob Knudsen, der stod for skud overfor en læser, som havde vundet et interview med ham. Så jeg lod Jakob være Jakob og kastede mig i stedet over hans yndige hustru Gry. Alt imens Jakob snakkede forfatterskab, fik vi drøftet anmeldelsers og bloggers betydning for litteraturen, men vigtigst af alt fik vi koordineret aftenens dress til den store festmiddag på Hotel Opus. Dét er en meget vigtig ting…

“Goth-retsmediciner anbefales før frokost”

Da frokosten var fortærret tiltrak den tyske goth-retsmediciner Mark Benecks’ foredrag om “Forfærdelige forbrydelser – og Førerens gebis.” Jeg havde egentligt ikke tænkt så meget over det, som smuttede gladeligt afsted med et par Krimifans. Denne retsmediciner var en helt speciel type, som er svær at beskrive. Han tolerede ikke at publikum ikke gav ham den fulde opmærksomhed, så stoppede han simpelthen op og spurgte på engelsk med kraft tysk accent “Is there something the matter?” (Sig lige den sætning i hoved med tysk accent – det er altså hylemorsomt…) Men det var ligesom ikke stedet for et hysterisk latteranfald, så jeg beherskede mig. Det næste problem, som retmedicineren måtte påpege flere gange i form at en stor slide på hans projekt “No pictures”. Fair nok, det viste sig, at de billeder, som han brugte under hans foredrag var fra virkelig gerningssteder og derfor var det ikke tilladt at fotografere. Billederne var selvfølgelig barske, men det var faktisk ikke det der påvirkede mig mest. Det var det faktum, at dét gerningssted og i lige dén blodpøl var der rent faktisk en person, som havde mistet livet – og umiddelbart på en meget brutal måde. Det var ikke længere bare fiktion, som vi læser i alle krimiromanerne. Det var virkelighed. Da han gik videre til næste billede af et lig – halvt i oplæsning – i en sø, og han begyndte på midernes og spyfluernes udvikling, samtidig med ligets forrådnelse, så takkede jeg af og forbandede den sandwich jeg netop havde fortærret indenforedraget. Uden tvivl en dygtig mand, men næste gang skal jeg nok være lidt mere mentalt rustet og vente med frokosten.

“Festmiddag, Chris Carter og Blå Gajol”

2014-04-05 22.55.03En power-nap, et godt grin med Ørkenens sønner fra TV og en omgang styling, og så var der afgang til den store festmiddag på Hotel Opus. Jeg var så heldig at få Chris Carter til bordherre, hvilket gjorde aftenen til en helt unik oplevelse. Maden var god, vinen var sparsom, men min bordherre var en ivrig fortæller, og timerne skred hurtig frem. Snart efter middagen gik vi i baren, hvor Chris Carter fik mulighed for at prøve de berømte Gajol-drinks. Jeg kan ikke huske, hvad det var han sammenlignede den Blå Gajol med, men det var ikke noget nogen ville bryde sig om at drikke. Jeg fortsatte en vældig interessant samtale med Chris indtil midnat, hvor mit hoved kaldte på en pude.

Søndag bød på interview på standen med føromtalte Chris Carter, Sissel-Jo Gazan og svenske Carin Gerhardsen. Det var sjovt at interviewe dem alle, som er vidt forskellige typer – hvilket også afspejles tydeligt i deres bøger. Gårsdagens oplevelser og indtryk havde sat sit præg på krop og sind, og jeg var klar til afrejse allerede kl. 14. Så jeg takkede af med kufferten fuld af bøger, hovedet fuld af oplevelser og sindet fuld af inspiration.

I løbet af weekenden fik jeg mødt en masse flinke forfattere. Du ser nogle af dem på nedenstående billeder: Inger Wolf, Jens Østergaard, Morten Ellemose, Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel, Michael Lycke, Stephanie Caruana, Lotte Petri, Chris Carter, Emilie Schepp, AJ Kazinski (jeg følte mig meget-meget lille sammen med dem. Det ser næsten ud som om jeg sidder på knæ…) Sissel-Jo Gazan, Joakim Zander, Kim Juul, Carin Gerhardsen og Jakob Knudsen med sin skønne hustru Gry.

 

En god solid skandinavisk krimi…

Anmeldelse: Pandekagehuset af Carin Gerhardsen

4 stjernerpandekagehusetEn god solid skandinavisk krimi med det spændende opklaringsarbejde og et godt persongalleri.

Med solid mener jeg, at hele historien holder vand, der er ikke noget, som er overdrevet eller urealistisk. Miljøerne er familiære og troværdige. Hvis ikke slutningen slog den gevaldige kolbøtte, som den gjorde, ville jeg måske havde syntes, at bogen var meget ordinær i sammenligning med det gigantiske krimi-univers. Men slutningen gav hele fortællingen et fremragende uanet twist, som lige hævede niveauet.

Krimimessen er lige rundt om hjørnet…

Krimimessen Horsens 2013Så er det lige før, at krimimessen atter slår dørene op for en forrygende weekend. Denne første weekend i april står den både på Sara Blædel, Jussi-Adler Olsen, Sissel-Jo Gazan og mange, mange flere kendte, som mindre kendte forfattere. Der plads til dem alle og store, som små – nye, som gamle.

Jeg varmer sæderne i Krimifan’s stand begge dage sammen med mine fantastiske blogger-kolleger. Og vi kører et hårdt program spækket med konkurrencer og forfatterinterviews. Du kan hos os blandt andre møde Jakob Knudsen, Jussi-Adler Olsen, Kaaberbøl & Friis, Sara Blædel, Sofie Sarenbrandt, Chris Carter, Ninni Schulmann, Sissel-Jo Gazan og Carin Gerhardsen. Personligt glæder jeg mig ustyrlig meget til at lave interview med Jakob Knudsen (fantastisk forfatter og så bor vi jo i samme dejlige nordjyske by :-), Sissel-Jo Gazan, Carin Gerhardsen og selveste Chris Carter… Så kig endelig forbi…