Smuk og rørende fortælling…

Anmeldelse: Hvis jeg bliver af Gayle Forman

4 stjernerhvis-jeg-bliverEn smuk og rørende fortælling om den 17-årige Mia, der tror, at hendes sværeste beslutning består i at vælge mellem kæresten Adam eller optagelse på Julliard College. Men der bliver vendt op og ned på hele hendes liv, da hun ender på intensiv efter en tragisk ulykke, som har revet hele hendes kærlige familie bort.

Vi følger Mia i timerne efter ulykken, hvor hun vandrer rundt på hospitalet som en tilskuer og følger hendes familie og venner’s kamp for at kalde hende tilbage til livet. Samtidig tænker Mia tilbage på sit liv med nogle livsglade, flippede forældre, som giftede sig unge og først besluttede at tage livet alvorligt, da de ventede Mia’s lillebror Teddy, på opvæksten prydet med musik, på en far som medlem af et punkrock-band, på Mia’s aparte musikvalg i det klassiske instrument celloen og ikke mindst på den vaskeægte kærlighed til kæresten Adam.

Men hvad er der tilbage andet end smerte og sorger og er det værd for hende at gå igennem eller er det lettere at give slip med det samme? Det er et valg, som kun Mia kan træffe: vælger hun at leve eller dø? Du griner, du græder og du forelsker dig. Læs den.

Ægte feel-good tøselitteratur…

Anmeldelse: Sidste brev fra din elsker

4 stjernersidste brev fra din elskerJeg er bange for, at jeg er ved at pådrage mig et alvorligt afhængighedsproblem, hvad Jojo Moyes angår. Hendes sprog taler direkte til mig og flyder som sød nektar i mine årer. Hendes historier byder på indlevelse, ægte følelser og troværdige dramaer og skaber suspence, som fastholder læseren.

Sidste brev fra din elsker’ er ingen undtagelse, og jeg vendte tilbage til bogen til enhver lejlighed for at læse om den ulykkelige kærligheds affære fra 60’erne i håbet om en lykkelig afslutning.

Bogen var forudsigelig uden overhovedet at være det alligevel. Personerne var smuk skildret og umulige ikke at elske. Skiftet mellem 1960’erne og nutiden gav historien dybde og fungerede rigtig godt. Hvad kan jeg sige mere end, at bogen er ægte feel-good, et must-read og en læseoplevelse du ikke må gå glip af.

Jeg glæder mig umådeligt over Jojo Moyes’ bøger og ser med længsel frem til den næste udgivelse til februar 2015 ‘Hende du forlod’. Du kan læse mine andre anmeldelser af hendes bøger her: Mig før dig, Honeymoon i Paris og En plus en

Maya Banks i fin form…

 Anmeldelse: Tag det hele, Surrender# 3 af Maya Banks

tag det hele4 stjernerÅh… jeg skulle mene, at Maya Banks er tilbage i Breathless-form igen!!! Endelig, efter de første to ret forudsigelige og alt for langtrukne bøger i Surrender-serien, er den 3. del i trilogien et løfte om, at forfatteren sagtens kan leve op til hendes egen standard.

Stilen er sukkersød, men følelserne, holdningerne og handlingerne er ægte, genkendelige og troværdige. Der er stadig lange samtaler, som går lidt i ring, men jeg var hooked på historien og dens udfald. Kærlighedsscenerne gav hjertebanken og kriblen i kroppen – lige som jeg forventer af en erotisk bog. Dramaet var hjerteskærende og satte mange følelser i gang. Helt igennem en letlæst, feel-good bog, som giver rosaplettede kinder og varme i ud i fingerspidserne.

Afslutningen af Surrender-serien har givet mig lysten tilbage til at læse mere af Maya Banks og bare for hyggens skyld genlæste jeg hendes Breathless-serie i julen – en fantastisk serie!

 

Und dig selv en pause og lidt nydelse…

Anmeldelse: Dén jul i Berlin af Ane-Marie Kjeldberg

4 stjernerDen jul i BerlinBenedicta har affundet sig med et liv som rektor på en velanset kostskole og har efter skilsmissen konkluderet, at kærlighed ikke er nødvendigt i hendes liv. Da hun ikke har en familie at stå til regnskab overfor, beslutter hun sig for at tage imod venindens ‘udfordring’ og drager til Berlin for at holde jul. Det skal vise sig at blive en uforglemmelig jul.

‘Dén jul i Berlin’ er indtalt som lydbog og udgivet ved forlaget Lindhardt & Ringhof.

Giv dig selv et lille pusterum fra julegaveindkøbene, julebagningen eller julerengøringen og sæt dig i stedet ned og lyt til denne lille fine novelle. Du får pulsen helt ned (i hvert fald noget af tiden!) og kan nyde en dejlig erotisk kærlighedshistorie, Og du kan ikke en gang tillade dig at få stress over, at du ikke laver noget imens, for den varer kun knap 3 kvarter.

Hovedpersonen er den type, hvor vi alle kan genkende en smule af os selv. Livet er gået lidt i stå og vi har accepteret den tilstand. Men nogle gange trænger vi bare til at få et ordentlig spark i r…. og vove os ud på ukendt land. Det gør Benedicta og se nu bare hvad det første med sig. Kærlighedsscenerne er søde, smukke og dejligt erotiske og sparker varme i de kolde kinder her i december. Er du ikke vant til at læse erotisk litteratur, er denne en fin begyndelse, da den ikke overskrider nogle upassende grænser, men i stedet byder på forfriskende udfordringer.

 

Tag med til Londons dystre gader…

Den sorte paraply collage 2Anmeldelse: Den sorte paraply af Lene Dybdahl

4 stjernerDen sorte paraply‘Den sorte paraply’ henvender sig til et lidt ældre publikum end Lene Dybdahl’s trilogi ‘Nøglens vogter’. Og det er bestemt ingen skade til, at hun rammer et bredere publlikum med hendes velskrevne og fantasifulde fortællinger.

I 1666 er adelssønnen Robert Swift vidne til et grusomt mord, som han selv kan risikere at blive straffet for. Den ondskabsfuld Dr. Rawls tager Robert til sig, men ikke på den kærlige måde. Et videnskabseksperiment er ikke kun skyld i at det meste af London brænder ned til grunden, men også at Robert pludselige befinder sig i London nutiden!

Det fremgår tydeligt af bogens beskrivelser, at forfatteren har boet i England. Hendes kendskab, viden og passion for landet skinner igennem og styrker bogens troværdighed, uden tvivl støttet godt op med grundig research. 1600-tallets beskidte og fattige miljøer gør bogen mørk og dyster, og de grusomheder, der helt klart fandt sted i datiden, billedliggøres under Lene Dybdahls pen. ‘Den sorte paraply’ er bestemt ikke for sarte sjæle.

Hele fortællingen er spændende og letlæst, men slutningen fandt jeg desværre en smule forhastet. Desuden er jeg i tvivl om hvor vidt der kommer en fortsættelse. Hvilket jeg egentligt ikke syntes er nødvendig, men epilogen gør det muligt.

Lene Dybdahl står endnu en gang bag en anbefalingsværdig bog, som desuden er pakket ind i et smukt cover. Og så er der jo lige den eminente paraply, som jeg absolut måtte eje – ikke at den nogensinde får lov at komme ud i regnvejr. Gud forbyde den skulle komme noget til 🙂

 

 

 

Jomfruelighed og trods er en farlig kombination…

Anmeldelse: Efterårets luner, Wallflower 2 af Lisa Kleypas

efterårets luner collage

Den ureagelige Lillian Bowman står for tur i det lille firkløver af veninder, og nu er det hende der skal finde en ægtemand. Rigdomme har hun rigeligt af, men hendes amerikanske ophav er ikke velanset. Ej heller hendes frimodige sind, skarpe tunge og modvilje mod at opføre sig som en anstændig ung kvinde.

4 stjernerLillian Bowman er en velhavende skønhed, men det er ikke altid nok, når man i 1800-tallet ikke formår at opføre sig efter datidens standarder. Det giver et ganske humoristisk billede af den stædige kvinde, som gang på gang sniger sig ud fra sit værelse for at nyde livet og slå sig løs med fx en god gang rundbold. Hun er så stædig, at hun vover at stille sig på tæer – offentligt – overfor den dominerende jarl Marcus Westcliff, og det tirrer ham.

Veninderne Annabella, Evangeline og søsteren Daisy har ikke de store fremtrædende roller i denne 2. fortælling om ‘Wallflower’, men det skyldes den selvstændige og fremtruende karakter, som Lillian udgør. Hun foretrækker at klare skærene selv. Det bringer også den uerfarne kvinde i svære situationer.

Det foregår ikke i 1800-tallet for ingenting, og vi får selvfølgelig også en snert af skønjomfru-i-nød og en passende mængde drama. Elskovsscenerne derimod er hengivne og bevidner om begærets magt, trods uvidenhedens skygger.

Jeg holder rigtig meget af miljøbeskrivelserne, som er så uendelig fjerne fra vores tid (jeg tror aldrig, at jeg ville kunne gebærde efter datiden normer, men jeg ville dog elske at bære kjolerne fra dengang). Uskyld og jomfrulighed blandt med trods og nysgerrighed er en farlig kombination, som kun kan foranlede komprimerende hændelser. Gotta love it!

wallflower 4 - engelskWallflower 3 - engelskLæs også min anmeldelse af den første bog i serie ‘Sommernattens hemmeligheder‘, som virkelig tog mig med storm.

Den 3. bog i serien Wallflower ‘Vinterens løfter’ udkommer 31. januar 2015 og 4. bog ‘Forårets skandale‘ udkommer den 31. marts 2015.

Serien er udgivet ved Pretty Ink.

Kærlighed i koncentreret form…

Anmeldelse: Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

4 stjernerIMG_2396Der er ikke noget som en skøn lille romance og i denne vidunderlige novelle af Jojo Moyes får du to af slagsen. Men at selv en ny og flunkende kærlighed godt kan slå revner fortæller disse skæbner også om. Allerede på bryllupsrejsen opstår de første spænde krakeleringer i facaden og tvivler sætter ind. Men en ægte kærlighedsfortælling lader sig ikke så let så ud.

Scenen er sat i Paris og du skal bare værsågo’ at læne dig tilbage og nyde kærligheden.

 

 

A little lovestory…

2014-11-03 18.33.28Guldskrift på et velourbetrukken cover. En gennemført lille lækkerbisken til de kærlighedshungrende læsere.

4 stjernerNovellen af bestsellerforfatteren Sylvia Day udkom sidste år som e-bog, men Politikens Forlag har nu udgivet den i en smuk p-bog.

Hvad du ønsker” er et rigtig juleeventyr for voksne. En novelle, der går direkte til sagen og så er den så sukkersød, at der er fare for sukkerchok. Men hvad du ønsker skal du få og det gør Steph, hvis bare hun tør tage imod det.

Find insulinen frem og lad dig forføre i et kandiseret juleeventyr…

I dag udkommer… Spektrum 1 – Leoniderne

Anmeldelse: Spektrum 1 – Leoniderne af Nanna Foss

4 stjerner2014-09-28 13.07.47Efter en længere periode, hvor anmeldereksemplarer hobede sig op, mens læselysten dalede, besluttede jeg mig for, at Leoniderne skulle være bogen, som bragte læselysten tilbage. Dermed sagt, at forventningerne var store!

Heldigvis indfriede den alle mine forventninger og efter at have tilbragt en hel søndag fordybet i bogen, har jeg nu sat bogen i reolen og glæder mig til at gøre plads til mange flere i serien.

Leoniderne er en fantasy, som foregår i Danmark, og det fungerer fremragende. Faktisk er det skønt for en gangs skyld at være på hjemmebane. Alle forhold er velkendte og skaber ro til en ellers begivenhedsrig fortælling.

Personerne er elskelige på hver deres facon, og der er tilsyneladende allerede skabt en trend om, hvorvidt man er til Team Noah eller til Team Alban. Og selv om jeg syntes det altid er dejligt forfriskende med en trosig bad boy-type, så har Alban helt klart vundet mit hjerte.

Sproget fungerer rigtig godt og henvender sig ikke nødvendigvis til de helt unge, men med sine fantastisk nuancer og eminente sprogbilleder, kan bogen sagtens og med stor fordel også læses af det voksne, fantasy-hungerende publikum.

Der er planlagt 9 bind i serien og hvert bind bliver fortalt fra en ny hovedpersons vinkel. Næste bog bliver fortalt fra Pi, Noahs tvillingesøster’s vinkel, men jeg glæder mig nok allermest til det bliver Alban’s tur. Jeg finder ham meget sympatisk og så bliver det spændende at læse en bog fra en blind person’s vinkel. I det hele taget en fremragende måde at differencere bøgerne på og jeg glæder mig til at se om det fungere optimalt.

Bogen er udgivet ved forlaget Tellerup og næste bog GEMINIDERNE  forventes af udkomme til foråret 2015. Og hvis ellers karaktererne arter sig ordenligt og hører efter, hvad Nanna Foss siger, så kan vi måske allerede få bind 3 senere i 2015, men lad os nu se… Jeg sender i hvert fald de bedste anbefalinger med denne fantasy og ser frem til den næste i serien!

 

Letlæst, spændende og en ægte page-turner…

Anmeldelse: Skrig under vand af Øbro & Tornbjerg

4 stjernerSkrig under vandMåske denne krimi også burde få den sidste stjerne, men den tror jeg, at jeg gemmer til deres næste bog, som jeg fluks er gået i gang med.

Fremragende krimi med spænding fra start og et vildt interessant persongalleriet, hvor jeg hurtigt fandt sympati for flere af karaktererne og fik lyst til at lære dem endnu bedre at kende.

Fortællingen kører dobbeltløb med en nutid handling og en handling fra barndommen, som fungere rigtig godt og virkelig giver at godt indblik i morderens forskruede sind. Jeg havde ikke gennemskuet morderen før til sidst, men havde selvfølgelig adskillige teorier. Det holdt spændingen gående lige til det sidste.

Forfatterparret skriver i et godt sprog, og jeg flød igennem bogen i høj hastighed. Det her skal jeg bare have mere af, håber de fortsat kan levere varen. Det vil vise sig i Djævlens Ansigt.