I dag udkommer Lindhardt og Ringhof med den erotiske fortælling “En kvinde går ind på en bar” af Helena S. Paige. Det er ikke en helt almindelig bog, men én af den slags, hvor du selv bestemmer forløbet.
Det er ikke så tit, at jeg kommer i byen og da slet ikke med de udfald, som hovedpersonen i “En kvinde går ind på en bar” ender ud med. Men det var ganske underholdende og slet ikke, hvad jeg havde forventet.
Først og fremmest havde jeg forventet en erotisk fortælling i stil med Fifty Shades, Crossfire etc… i stedet fik jeg en væsentlig sjovere fortælling, som ikke overskred nogle ekstreme grænser. Dernæst var bogen skrevet i du-form, således at jeg virkelig følte, at det var mine beslutninger – det gik ret tæt på, men stadig på en underholdende måde.
Jeg læste selvfølgelig hele bogen – ville ikke risikere at gå glip af noget. Så hver gang jeg havde truffet ét valg og læst udfaldet til ende, gik jeg tilbage og træf et nyt valg. Egentligt havde jeg forventet at “sluge” bogen på en aften, men i stedet blev det nærmest til en række noveller, som jeg fornøjede og fordøjede aften efter aften. – En god idé, hvis man har tænkt sig at læse alle valgmuligheder; brug et bogmærke (!), hver gang du træffer et valg… Jeg rodede rundt i bogen, indtil en anden blogger sagde, at hun brugte en bogmærke… Idiot-Rikke!!!
Som sagt overskrider bogen ingen ekstreme grænser og derfor bliver der også truffet et par valg for dig, om man så er tilfreds med det eller ej, er jo op til den enkelte…
Jeg syntes, at det var befriende at læse en erotisk fortælling, hvor der var plads til lidt sjov og ballade. Det var uden tvivl en overvældende række tilbud, som “jeg” fik i løbet af bare en enkelt aften – og sikkert også ret urealistisk, men det fik mig alligevel til at tænke…hvis jeg havde gjort sådan i stedet, den gang tilbage i 1995, hvor var jeg så i dag…
Sød og sjov underholdning, som blandt andet byder på en sushi-kok, en bodyguard, en millionær, en fotograf, en fotomodel, en jomfru, en bartender, en forfatter og en rock musiker… Der er nok at tage af…værsågo at vælge 🙂
HMM ved ikke rigtig hvad jeg skal sige om “en kvinde…” Den er slet ikke dårlig skrevet, men den er noget forvirrende at finde rundt i… Jeg tjekkede flere gange da jeg mente jeg var færdig, at jeg nu osse var færdig. Nok bare ikke min stil, men okay bog;O/
LikeLike
Jeg er lige blevet færdig med Twilight Formørkelse og hvad ser jeg?!… Den kommer i fjernsynet på fredag… Det ku da ikke passe bedre WEEEE!!;O)
LikeLike
Perfect timing – god underholdning 😉
LikeLike
Jeg har lige modtaget den i dag… Bliver så spændende at læse den;O))
LikeLike
Nyd den og rigtig god fornøjelse!!! 🙂
LikeLike
Tak Rikke… Jeg skriver når jeg har læst den:)
LikeLike
Nu har jeg jo endnu mere lyst til at læse den! 🙂
LikeLike
Så må du bare ud og skaffe den 😉
LikeLike