Det var aldrig gået an for en debutant…

Anmeldelse: En mors synd af Danielle Steel

Hvis ikke dette var en bog af Danielle Steel ville den aldrig være sluppet gennem nåleøjet hos forlagene – det er jeg overbevidst om. Det forventes jo, at bogen sælger med Danielle Steel på fronten, og det gør den jo også, fordi det er Danielle Steel, der har skrevet den…argh?!?!

Gentagelser på gentagelser på gentagelser – langt over halvdelen af bogen handler om hvordan moren, Olivia, har svigtet sine 4 børn for at skabe et imperium. Hun er direktør for et verdenskendt firma og har brugt hele deres barndom på firmaet i stedet for familien. Først får læseren indblik i, hvordan Olivia har klaret tilværelsen, stærkt hjulpet af hendes mand og mor. Bagefter kigger vi bagom de 4 børns syn på opvæksten, og for at det ikke skal være løgn, får vi det også lige fra svigerbørn og børnebørns opfattelse. Og det er stort set det samme hver gang, blot med nogle få nuancer.

Det var virkelig dræbende at komme gennem de første 2/3 af bogen, og den sidste 1/3 var en forventelig sukkersød opvejning af alt det slemme…uha-uha! Ingen action, ingen drama… bare en slem mor, som godt nok havde elsket sine børn og været kærlig og omsorgsfuld, men havde brugt hendes tid på at tjene millioner og skabe en forretning, der kunne sikre børn og børnebørns fremtid, nej, hvor forfærdeligt?!

Det virkede snobbet og forkælet, barnagtigt og virkelighedsfjernt. Bogen levede slet ikke op til forfatterens tidligere værker, som jeg har holdt rigtig meget af.

 

En fryd for sanserne – ren meditation…

Anmeldelse: Aktstykker, 11 gradueringer af Ane-Marie Kjeldberg

Er du ved at være mættet af erotisk litteratur, som stort set handler om det samme? Så er Ane-Marie Kjeldberg et forfriskende pust, der kærtegner og omkranser dine sanser. Akkompagneret af Marian Friborg, der læser op med forførende stemme og et glimt i øjet der kan fornemmes, bliver læseren (lytteren) bragt til et helt nyt niveau.

Aktstykker minder om strofer, der bølger gennem hele kroppen og alle dens sanser. Fortællingerne er hverken glamourøse eller grænseoverskridende, men naturlige og hverdagsagtige.

For at jeg kunne få den bedste læseoplevelse måtte jeg give slip på personerne og novellernes sammenhæng og i stedet bare føle mig igennem hver lille fortælling og oplevelse. Det fungerede meget bedre og forandrede læseoplevelse, fordi springene i denne lydbog var svære at skelne. Ikke fordi jeg ville have foretrukken selv at læse bogen, da den forføriske oplæserstemme tilførte historien dybe, charme og  kant. Det gav mig en oplevelse af meditation og afslapning.

Jeg er selv typen, som endnu ikke er blevet træt af ‘mainstream’-erotisk-litteratur. Jeg sluger gladeligt alt, hvad jeg kan komme i nærheden af og lader mig bortføre i nogle timer til et glamourøst og overdrevent plan, som er lige på uopnåeligt som prinsen og det halve kongerige. Derfor  blev jeg ikke bortført i ekstase, som jeg ellers gør, mens jeg lyttede til Aktstykker – og kendsgerningen at erotisk er en helt ‘almindelige hverdagsting’ vil jeg bare gerne have lov til at fornægte, når jeg læser erotisk litteratur, så jeg i stedet kan begive mig ind i en drømmeverden.

Und dig selv en pause og lidt nydelse…

Anmeldelse: Dén jul i Berlin af Ane-Marie Kjeldberg

Benedicta har affundet sig med et liv som rektor på en velanset kostskole og har efter skilsmissen konkluderet, at kærlighed ikke er nødvendigt i hendes liv. Da hun ikke har en familie at stå til regnskab overfor, beslutter hun sig for at tage imod venindens ‘udfordring’ og drager til Berlin for at holde jul. Det skal vise sig at blive en uforglemmelig jul.

‘Dén jul i Berlin’ er indtalt som lydbog og udgivet ved forlaget Lindhardt & Ringhof.

Giv dig selv et lille pusterum fra julegaveindkøbene, julebagningen eller julerengøringen og sæt dig i stedet ned og lyt til denne lille fine novelle. Du får pulsen helt ned (i hvert fald noget af tiden!) og kan nyde en dejlig erotisk kærlighedshistorie, Og du kan ikke en gang tillade dig at få stress over, at du ikke laver noget imens, for den varer kun knap 3 kvarter.

Hovedpersonen er den type, hvor vi alle kan genkende en smule af os selv. Livet er gået lidt i stå og vi har accepteret den tilstand. Men nogle gange trænger vi bare til at få et ordentlig spark i r…. og vove os ud på ukendt land. Det gør Benedicta og se nu bare hvad det første med sig. Kærlighedsscenerne er søde, smukke og dejligt erotiske og sparker varme i de kolde kinder her i december. Er du ikke vant til at læse erotisk litteratur, er denne en fin begyndelse, da den ikke overskrider nogle upassende grænser, men i stedet byder på forfriskende udfordringer.

 

Kære Ravn! Jeg slår op…

Anmeldelse: Ravn 2 – Savnet af Michael Katz Krefeld

Så skete det igen… endnu en gang måtte jeg med skam opgive.

At jeg skammer mig er der ingen tvivl om, for mens alle andre har slugt, fortærret eller non-stop-læst Michael Katz Krefeld’s ‘Savnet’, har jeg kræset om bogen og kedet mig guds jammeligt… Det er ikke dig det er galt med, det er mig! Jeg bliver simpelthen nødt til at kaste den kliché på bordet, for hvordan skulle så mange andre kunne tage så grueligt fejl, så det må være mig, det er galt med.

Da jeg læste den første bog i serien om Ravn vakte den heller ikke stor begejstring hos mig, og derfor håbede jeg selvfølgelig, at det blot handlede om at lære karaktererne at kende. Desværre oplevede jeg karakterne som alt for stereotype, og der var slet intet spændende eller overraskende, som kunne fastholde mig. Derfor valgte jeg at ligge bogen fra mig og genfinde læselysten i en anden bog.

Så kære Ravn. Jeg ved, at du er elsket derude, og at du nok skal komme videre, for det er jeg og har allerede kastet min kærlighed på en anden… kald mig bare en skøge.

Bogforum i billeder og headlines….

Bogforum 2014 var helt anderledes for mig end de foregående år. Der blev ikke tid til at høre en masse af alle de inspirerende foredrag eller interviews, men til gengæld blev der tid til at møde en masse fantastisk forfattere og bloggere. Og jeg havde nogle helt unikke og fantastiske møder at se frem til…

Her er min Bogforum-tour i billeder og headlines… 

On stage med Claus Mørkbak Højrup

Fra Hjørring kan man levere varen! Endnu en fremragende krimiforfatter med begge ben solidt plantet i jorden, er udkommet med en spændende krimi ‘Mordet ved Dybbøl Banke’. Og på opfordring fra forfatteren selv fik jeg lov at gå ‘on stage’ og lave et interview med ham. Det var ikke helt uden nerver, at jeg for første gang skulle lave et ‘live’ interview. Tak for tilliden til dig Claus! Og tak til din skønne hustru, som kyndigt betjente mit kamera.

En herre fra Brønshøj var tilsyneladende meget ‘imponeret’ af, at det foregik på ‘hjørringensisk’. Det må jeg sige var ganske ubevidst, men vi er jo begge fra Hjørring, så det var næsten uundgåeligt. Jeg tror dog, at de fleste fangede essensen af interviewet alligevel.

Forfatter-chat hos Tellerup

Ingen Bogforum uden besøg hos Tellerup!!! Allerede fredag eftermiddag besøgte jeg standen første gang, hvor jeg indledte en dybt alvorlig samtale med Louise Tellerup:

Bogforum: kl. 17 fredag eftermiddag på Tellerup’s stand…

Rikke (trist): “Louise, jeg har det faktisk ikke særlig godt.”

Louise (bekymret): ” Det var da ikke så godt. Hvad kan vi gøre ved det?”

Rikke (håbefuld): “Jeg kunne jo købe nogle bøger?! Jeg har faktisk slet ikke købt nogle bøger endnu!”

Louise (chokeret): “Har du ikke købt nogle bøger??? Jamen, hvornår er du kommet?”

Rikke (skamfuldt og med nedslået blik): “Kl. 9.45…”

Louise (forskrækket): “Jamen, det er jo forfærdeligt!!!!”

Og så shoppede jeg og fik det meget bedre!!! Jeg elsker at besøge deres stand og kunne slæbe stakkevis af bøger med hjem… hov, det gjorde jeg da også. Men det fedeste ved Tellerup er deres passion og deres ‘familieforhold’ til såvel læsere, som til deres forfattere. Hele atmosfære stråler ud ud af personalet, og det oser ud af bøgerne, når du åbner dem, at det er et forlag med sans for detaljer og gennemarbejdning. Jeg fik mig også en god snak med Nanna Foss, Louise Haiberg, Mette Julin, Haidi Wigger Klaris og Lene Dybdahl.

Kindkys med Jussi Adler-Olsen

Altid dejligt at blive genkendt og slet ikke så tosset, når det er Jussi him-self. Der lød et højt ‘Hej Rikke!’ fra den berømte krimiforfatter, da jeg slog et smut forbi Afdeling Q’s stand. Lige inden jeg sagde farvel igen fik jeg et stort kindkys – bare fordi jeg er nordjyde og blogger, som han sagde 🙂

Dram og kram med Stephanie Caruana og Jakob Melander

Omend det var en lidet flatterende måde jeg præsenterende mig på overfor Stephanie Caruana, så endte det ud i en hyggelig og sjov samtale. Hun er et fantastisk menneske, som tog sig tid og fortalte åbenhjertet om hende selv.

Sammen gik vi over på Rosinante’s stand, hvor vi fandt den meget høje og meget handsome herre Jakob Melander. Der blev skænket dram og vi fik os en hyggelig snak, og så jeg gik derfra med et par idéer i støbeskeen, desværre ingen billeder.

Brunch med Mons Kallentoft og Markus Lutteman

Lørdag formiddag begav jeg mig til Københavns latinerkvarter til det hyggelige Hotel SP34 for at spise brunch med Mons Kanneltoft, Markus Lutteman, Politikens Forlag og 4 andre udvalgte bloggere.

Vi talte lystigt om deres bog ‘Zack’ og på trods af en lille sprogbarriere (svensk er bare ikke min boldgade), så var det utroligt spændende at høre om deres forfatterskab, samarbejde og fremtidsplaner. Her er et super cool forfatterpar, som er værd at se nærmere på.

Hvor er det nu lige jeg har set de herrer før?

Det var lidt som om mængden af folk skilte sig, da 3 herre skridtede hen ad den røde løber, der prydede gangene i Bogforum. Mændene udstrålede selvsikkerhed og et snert af arrogance, og jeg vidste at jeg havde set dem før. Og så slog det mig… Dreamlitt! Selv om jeg er begyndt at arbejde for Dreamlitt har jeg endnu ikke mødt bagmændene, så jeg gik selvfølgelig over og hilste på.

“30 minutter, de herrer! Og så har jeg en middagsaftale,” sagde jeg og så skal jeg da lige love for at snakken gik. Idéer og forslag blev kastet op i luften og jeg sluttede af med at sige “Hvem griber alle disse forslag?” Og så jeg gik derfra med idéerne summende i hovedet og en endnu større lyst til at komme i gang.

Frokost med Pernille Vørs og tøsesnak med Christina Bonde

I mit hårdt presset program blev der tid til en afslappende middag med Pernille Vørs og hendes søde (og tålmodige og opbakkende) kæreste. Det var dejligt at møde hinanden, når man nu har skrevet så meget frem og tilbage. Og bare rolig jeg har sagt til hende igen-igen, at vi glææææder os til fortsættelsen, så hun har bare værsågo’ at komme i gang 🙂

Det lykkedes mig også at fange Christina Bonde, og jeg tror, at vi kunne have brugt hele weekenden på at snakke. Hun er lige så sød og behagelig som hendes bøger, der udståler varme følelser, kærlighed og omsorg. Jeg glæder mig rigtig meget til, at hun udkommer med noget nyt, men jeg håber også, at vi kan finde på at lave noget sammen i form af foredrag, lysten er der i hvert fald – hvem ved…

Champagne med Sophie Kinsella på Bella Sky Bar

Hele weekendens højdepunkt var lørdag eftermiddag, hvor jeg meget spændt og begejstret mødte op på Bella Sky Line. Yderligere bloggerne Nena, Julie og Mette var inviteret, samt den heldige (og meget lykkelige) Jannie, som havde vundet denne oplevelse. Vi skulle alle møde selveste Sophie Kinsella.

Udstyret med en lækker lille goodiebag, steg vi til vejrs – op til 23. etage, hvor Bella Sky Bar ligger med en fantastisk udsigt over København. Med rank ryg, benene pænt over kors og champagne i glassene modtog vi den verdenskendte forfatter.

Hun var noget af det sødeste og tog sig tid til at få en snak med os hver især. Hun var helt fantastisk og nem at snakke med – det var en kæmpe oplevelse.

Jeg var så betaget af hele oplevelsen – og sikkert også en del starstruck – at jeg stort set ikke kan huske hvad jeg talte med hende om. Men vi nåede alligevel vidt omkring, inden den næste i række fik sine 5 minutters alenetid med Sophie. Jeg vil gerne sige tusind tak til Forlaget Lindhardt & Ringhof og specielt pigerne bag Love-Books, som stod for arrangementet. Det var intet mindre end fuldendt! Tak!

Dinner med Chris Carter & Tracy Chevalier

Lørdag aften efter en lynomklædning sprang jeg i en taxi til en lille hyggelig restaurant ved kultorvet Le Meson. Her var hele personaleflokken fra Jentas samlet til en lækker middag. Forlaget havde i år Chris Carter og Tracy Chevalier med på Bogforum, så de deltog selvfølgelig også i middagen. Vi hyggede, spiste godt, snakkede en masse og grinte endnu mere.

Bagefter søgte vi et ordentligt dansested, men det ville ikke rigtig lykkedes, så jeg endte med at trave tværs gennem Nørrebro på meget ømme fødder, men ‘stang beruset’ på fantastiske oplevelser.

Ravnen var for kliché…

Anmeldelse: Afsporet af Michael Katz Kreefeld

Jeg har desværre ikke så meget at sige om ‘Ravn’. Hovedperson er kliché, en fordrukken kriminalbetjent på orlov, som starter hans egen efterforskning af en forsvunden kvinde.

Vi følger 3 sideløbende historier og det er egentligt ikke svært et regne ud, hvordan det hele ender. Michael Katz Krefeld skriver som altid rigtig godt og historien er actionpræget, men jeg kan ikke leve mig ind i personlighederne og der bliver simpelthen ikke tilført noget nyt. Jeg føler at jeg har læst historien før og med de enorme mængder krimier, som industrien spytter ud til læserne, skal der simpelthen mere til at stille mig tilfreds.

Giver ikke de store udfordringer…

Anmeldelse: Pukkelryg pukkelryg af Tom Franklin

Handlingen foregår i Mississippi og tager udgangspunkt i barndomsvennerne Silas Jones og Larry Ott. Vi følger dem gradvis op igennem deres opvækst, samtidig med skildringen af mord i nærområdet. Den anderledes vinkel på denne fortælling er, at det er den hvide mand, der lever et kummerligt liv i skam og foragt, og det er den sorte mand, der bliver hyldet.

Bogen leverede ikke de store overraskelser. Faktisk havde jeg ret tidligt en god fornemmelse af, hvem der var den skyldige. Bogen er godt fortalt, men det var én af den slags bøger, som jeg bare arbejdede mig igennem uden at fundere en masse over plot og motiv. Jeg savnede spænding, action og brug af hjernekapacitet.

Denne bog er et anmeldereksemplar og hørt som lydbog.

 

 

Mango-is og dansende skeletter…

Anmeldelse: Projekt Rosie af Graeme Simsion

Det er længe siden, at jeg har grinet så højt, så længe og så mange gange i løbet af en bog. Det var overhovedet ikke en bog, som jeg havde hørt om, og jeg må indrømme, at det bestemt ikke er coveret, som har tiltrukket mig. Nej, bogen læste jeg sammen med min læsegruppe, og jeg takker dem og Graeme Simsion for en underholdende læseoplevelse.

Bogens hovedperson Professor Don Tillman beslutter sig for, at han skal giftes, men han skal først finde den rette kvinde. Og hvad er mere reelt end at udarbejde et spørgeskema til at frasortere de kvinder, som ikke har de rette kvalifikationer.

Undervejs i “Projekt Kone” støder Don Tillman på Rosie Jarman, som under ingen omstændigheder kan leve op til Don’s krav som kone, eftersom hun både drikker, ryger, er i dårlig form og ikke kan finde ud af at komme til tiden. Alligevel opstår der ting og sager, mens Don hjælper Rosie med “Projekt Far”, som går ud på at finde Rosie’s rigtig far.

Projekt Kone bliver overhalet af Projekt Far, som i sidste ende bliver til Projekt Rosie.

Don’s tankegang er nøgtern og fuldstændig blottet for empati, og det resulterer i ikke så få mindre heldige situationer. Madplaner, danseundervisning, skeletter, drinks, mango-is, DNA-indsamlinger og meget, meget mere vil for evigt give mig behagelige associationer til Don Tillman og frembringe et smil på læben. Læs den!!!

Imponerende værk, der kræver koncentration…

Anmeldelse: Thuleselskabet af Mads Peder Nordbo

Jeg vil give 1 stjerne for at få mig til at føle mig total uvidende og dum og vil give 5 stjerner for den imponerende, gennemtænkte konspirations-teori bygget over en spændende, levende og billedrigt fortalt historie. Og jeg kan da kun komplimentere forfatteren for, at jeg var splittet og ikke kunne skelne mellem, hvad der var konspirationsteorier og, hvad der var ægte historie. Det kræver en fantasi udover det sædvanlige at kombinere Asatro, astrologi og 2. verdenskrig på troværdig vis.

Når jeg så valgte at droppe min fanatiske higen efter at spore sandheden, så gemte der sig en smukt fortalt historie, der viste, at forfatteren kan sit håndværk, at han kender miljøerne, landskaberne og, at han ligger inde med en ubeskrivelig stor viden, som vi læsere er heldige at få del i.

Den sidste stjerne gemmer jeg til den næste bog, som jeg håber ikke vil være helt så langtrukken, som denne var ind imellem, men heldigvis er Mads Peder Nordbo god til at gengive; i starten af bogen bliver der refereret til den første bog på en god og simpel måde, og også i løbet af Thuleselskabet kommer der et par opsummeringer på dennes forløb, som kræver at man holder tungen lige i munden for at holde styr på det hele.

Læs også min anmeldelse af Odin’s labyrint

En slem skuffelse…

Stærk prolog, som fik mig helt ud på stolekanten. Den lovede en masse spænding og mystik, som jeg desværre måtte lede længe efter.

Mange forskellige personligheder prægede historiens start, og jeg måtte til sidst give mig hen til blot læsningen og så håbe at forståelsen ville skulle komme hen ad vejen. Historien var ekstrem langtrukken. Jeg mistede koncentrationen flere gange undervejs, og da jeg til sidst nåede til det punkt, hvor jeg forpligtede mig til at læse bøgen i stedet for at fornøje mig, gav jeg op. Hvis jeg hellere vil vaske op end læse en bog, så er der noget helt galt.

Det er muligt, at bogen tager en vending og bliver knaldhamrende spændende, men det punkt var jeg ikke nået til efter 150 sider. Som læser syntes jeg, at forfatteren “skylder” mig noget for, at jeg kan fastholde interessen. Hvis han gemmer det hele til sidst har jeg slet ikke en gulerod at gå efter, for han har ikke lagt nogle spændende ledetråde ud undervejs. Jeg aner ikke om slutningen er lige så kedelig som den første del af bogen, eller om det er lige så interessant og mystisk som prologen – og jeg finder aldrig ud af det.

Forfatteren levede desværre ikke op til mine forventninger. Bogen er udgivet ved Forlaget Lindhardt og Ringhof og er en del af en serie, men kan sagtens læses selvstændigt.