I dag udkommer…Crossfire 4

Anmeldelse: Fanget af dig, Crossfire 4 af Sylvia Day

Læs på lektien inden du begiver dig ud i den 4. Crossfire bog, ellers bliver du hægtet af i intrigerer og meningsløs sex.

Som det allerførste vil jeg påpege, at hvis ikke du har læst de foregående bøger i Crossfire-serien, vil du virkelig få svært ved at finde mening i denne 4. bog i serien.

Selvom jeg har læst dem alle og set frem til denne med meget store forventninger, så krævede det en hel del koncentration at finde hoved og hale i alle de uafklarede handlinger fra de foregående bøger. Der er vanvittig mange problemstillinger at tage fat i og når så hovedpersonerne vælger ikke at fokusere på problemerne, men i stedet kaster sig ud i hæmningsløssex, ja, så bliver det selvsagt ikke produktive, fornuftige eller ægteskabsforstærkende løsninger, som kommer på bordet. De forsøger at ignorere livets konsekvenser, og navnligt de konsekvenser som både Eva og Gideon’s ‘lig i lasten’ medbringer, plus det faktum at der unægteligt vil være ubehageligheder med i kølvandet på den ekstreme rigdom, som Gideon Cross har oparbejdet.

Denne bog adskiller sig ikke væsentligt fra de foregående. Sex-scenerne er heftige og ofte, faktisk så ofte at forfatteren ikke altid gider følge dem til dørs. Drama er der stadig nok af, men i et rodet sammensurium og på intet tidspunkt peaker historien i ægte spænding og dramatik. Vi forbliver på et tovtrækningsplan med overdrevnet forsogningssex – tænk sig det kan faktisk godt gå hen og blive trivielt!

Sylvia Day bliver nødt til at trække historien i land, samle op på alle de løser ender, skabe noget ægte action og afslutte Crossfire med et brag. Hun må for pokker ikke trække den i langdrag, bare fordi hun har skabt sig et navn og kan sælge sine bøger på det.

Afslut som det begyndte; hårdt, heftigt og hungrende!

Nærmere en kærlighedsroman end en erotisk roman…

Anmeldelse: Giv slip af Maya Banks

3½ stjerne herfra. Trænger du til at slå hjernen fra og bare lade dig underholde? Så er Surrender 2 en ganske god måde at fordrive tiden på. Du skal i hvert fald ikke bekymre dig om dybe eller filosofiske tanker, ej heller sproget vil give dig de store kvaler.

Gentagelser på gentagelser. Historien er faktisk rigtig god og har det der skal til i en kærlighedshistorie. At kalde den erotisk vil nok være lidt en overdrivelse, da der er sparret en del på de erotiske scener. Så hvis man vælger ‘bare’ at se den som en kærlighedsroman, og hvis man skar ca. 100 siders gentagelser væk, så var bogen egentligt glimrende.

Vi har en fucked-up ung kvinde med en fucked-up barndom, som lever et fucked-up indesluttet liv. Så kommer der en fucked-up dominerede hottie og gør begge deres liv endnu mere fucked-up (her burde jeg vel egentligt undskyld mit sprog, men det er den bedste måde jeg kan forklare deres fucked-up tilværelse på).

Jeg indrømmer endnu en gang min svaghed for den erotiske litteratur og må også erkende, at jeg ikke har været haft jordforbindelse hele søndagen, fordi jeg ikke ville give slip på bogen. Læste den på én dag og det er ikke fordi jeg er en hurtig læser, men som nævnt så sproget er ikke særligt avanceret og ej heller tankerne omkring den. Men den er bedre end den foregående i serien, og hvis det fortsætter i samme stil, skal den sidste nok ramme plet. Dog lever Maya Banks slet ikke op til forventningerne i forhold til hendes Breathless-serie.

Jeg vil lige indskyde, at, som jeg antydede i min anmeldelse af Slip fri (1. bog af Surrender-serien), der ikke var de store overraskelser om, hvor historien ville bringe os hen, og jeg har også en ret god idé om, hvor den sidste ender. 3. og sidste bog ‘Tag det hele’ udkommer 27. december 2014.

 

Solgt på navnet og ikke kvaliteten…

Anmeldelse: Sæt fri af Maya Banks

Maya Banks’ Breathless-serie tog virkelig vejret fra mig og jeg var vildt begejstret for serien. Derfor havde jeg også set frem til hendes nye Surrender-serie med stor entusiasme… højt at flyve, dybt at falde 😦

Først og fremmest, så snakker og tænker de bare aaaaalt for meget i denne bog og er faktisk 150 sider om at komme til sagen – hvis I forstår, hvad jeg mener, når det skal forestille at være en erotisk roman. Hvis så bare det var indholdsmæssige tanker med en dybere mening, så var det okay. Men… det er det bare ikke, gentagelser på gentagelser, de samme langtrukne dialoger om det samme (blandt andet på de meste intime tidspunkter, hvor de egentligt bare burde komme til sagen) eller tankestrømme om Joss’ afdøde mand.

Da så endelig de er færdige med disse uendelig tanker eller dialoger, så haster begivenhederne afsted med sådan en fart, at det forekommer ganske urealistisk. Der bliver draget forhastede konklusioner, som ikke stemmer overens med de foregående handlinger. Der er handlinger, som jeg syntes er uvirkelige i forhold til, at hovedpersonen har levet i cølibat i 3 år efter ægtefællens død.

I forlængelse af den konstante gentagende tekst, var bogen letlæst og kræve ikke meget – rettere sagt – intet af læseren, så den var læst på kort tid og jeg tog mig selv i flere gange, at mine tanker drev væk under læsningen.

Når det er sagt, så må jeg indrømme, at bogen dog gav mig det kick, som disse bøger skal give (og det er den eneste grund til, at hun får en ekstra stjerne i stedet for kun 2). Og der er ingen tvivl om, at jeg også skal læse fortsættelserne, selvom jeg nok allerede har regnet handlingen ud for dem begge. Hvis de er lige så forudsigelige som denne bog, så er det ikke svært. Jeg forventer dog ikke at få søvnløse nætter, fordi jeg ikke kan give slip på bøgerne…

Desværre vil jeg tillade mig at konkludere, at disse bøger er solgt på forfatterens navn ene og alene og ikke på kvaliteten. Maya Banks rider klart på den erotiske bølge, og denne gang var hun en slem skuffelse. Ikke en gang coveret finder jeg tillokkende eller spændende…

Og vinderne er…

Først og fremmest et stort tillykke til Pernille Vørs med udgivelsen af hendes debutroman Spillet om Sirenen.

Dernæst tusind tak til alle jer der har deltaget i konkurrencen om Pernille’s nye bog. Til dermder ikke har vundet, så kan I roligt gå ud at købe bogen. Jeg garanterer jer at I får smæk for skillingen…eller øh…noget i den stil 🙂

Vinderne af konkurrencen er fundet via Random.org. Lisbeth Glud og Dorthe Hoppe – send jeres adresser på rikkeajensen@gmail.com, så vil jeres præmie blive tilsendt.

 

Give-away… Spillet om Sirenen-konkurrence…

Om kun 2 dage udkommer Spillet om Sirenen, og du kan her på bloggen vinde et eksemplar. Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at Like og dele opslaget på facebook, eller Like og kommentere dette indlæg, og så er du med i konkurrence.

Vær med til at sprede budskabet om en fantastisk debutbog af Pernille Vørs.

Læs min anmeldelse af bogen her og læs et interview med Pernille her.

Vinderne af konkurrence udtrækkes på fredag, hvor bogen udkommer 🙂

Nedtællingen er i gang…

 

På fredag den 15. august debuterer Pernille Vørs med 1. del af Dominic-trilogien – Spillet om Sirenen. I den forbindelse har jeg stillet forfatteren et par spørgsmål:

Hovedpersonen Catharina Julie Hansen er en temperamentsfuld ung kvinde. Hvor mange ligheder er der mellem dig og Catharina?

Jeg tror, at vi nok er mere ens end jeg vil indrømme. Catharina’s ligefremhed – altså den med den skarpe tunge…, jo, den har hun nok fra mig sammen med det hidsige temperament. Og det barnlige – et stort plus fra min side 🙂

Findes den dæmoniske Ian Dominic i virkeligheden?

Åh…en kvinde har vel lov at håbe, har hun ikke??? Men nej, jeg har ikke nogen, som jeg kan sammenligne Ian med. Han er ren fantasi! (red. og hvilken fantasi…)

Hvordan fik du idéen til ID-syndromet?

Selve ordet: ID-syndromet stammer fra måden som min veninde og jeg taler og skriver til hinanden på. Så mange sjove forkortelser som muligt. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at finde på nogle forkortelser og tage med med ind i bogen. Ja, så er vi jo nok tilbage til det der med, hvor meget Catharina ligner mig.

Hvor lang tid tog det dig at skrive Spillet om Sirenen?

At skrive selve “Spillet om Sirenen” tog faktiske kun 4 måneder. Men så skulle den rettes og læses igennem igen, dette tog cirka et halvt år, før vi var helt færdige. Så alt i alt har bogen taget mig godt og vel 1 år.

Har du andre bogplaner, når du er færdig med Dominic-trilogien?

Ja, jeg er allerede begyndt at dagdrømme om Jannik. Selvfølgelig skal han også have sine fifteen minutes of fame. Han fylder allerede meget i mit liv, og som jeg ser de forskellige scener, så er jeg næsten med vild med ham allerede end med Hr. Dominic. 

Jeg har også arbejdet på en anden serie, som er fantasy fortællinger. Der er stadig den dejlige erotik i, men forskellen på disse fortællinger og Dominic-trilogien er, at der er meget mere aktion med overnaturlige væsener så som valkyrier, dæmoner osv…

Har du en litterær uddannelse?

Nej, jeg overvejede det, men var bange for, at det ville ødelægge den måde jeg nu engang skiver på.

Var det svært at komme igennem til et forlag?

Jeg prøvede faktisk kun 2 andre forlag, hvor det ene sagde jeg selv nej til, da jeg syntes at Mellemgaard virkede mere  seriøse.  

Coveret er smuk, enkelt og alligevel tiltrækkende. Hvor meget indflydelse har du selv haft på designet?

Coveret har jeg selv besluttede mig for. Det var vigtigt for mig, at det havde en relevans til selve Catharina’s fortælling. Jeg havde også overvejet et erotisk cover, som f.eks. en halvnøgen kvinde med en mand i jakkesæt bag hende. Men scenen hvor Catharina drømmer at både Ian og Morten vil have hende til at skrive under på hver deres kontrakt, fik mig på den ide med kontrakten som cover. Hendes beslutning om at underskrive kontrakten er jo faktisk den der gør, at hendes liv bliver ændret.  

Nu hvor du endelig har fået bogen trykt og den er udkommet, er der så noget du fortryder, eller gerne ville have gjort anderledes?

Ja, jeg ville godt have været færdig med de 2 andre bøger, så de f.eks. kunne komme ud med kun få måneders mellemrum.  Jeg har jo allerede fået på puklen fra et par stykker der er blevet ramt hårdt af ID-syndromet 😉 og mener, at de ikke kan vente så længe. (Red. aner ikke hvem hun hentyder til…)

– og til sidst, hvorfor pokker skal vi vente så lang tid på fortsættelsen?

Bog nr. 2 er færdig, men jeg er stadig i gang med at rette den. Derefter skal den til forlaget, om det igen vil tage 1/2 år ved jeg faktisk ikke. Bog nr. 3 har jeg kun skrevet halvt, når den er skrevet, skal den rettes og så skal den til forlag.  

Stor tak til Pernille, fordi du vil tage dig tid til at besvare mine spørgsmål. Har du endnu ikke fået læst min anmeldelse af Spillet om Sirenen, så finder du den her.

Følg med igen i morgen, hvor du kan læse, hvordan du kan vinde Spillet om Sirenen.

Jeg er blevet smittet med ID-syndromet…

Anmeldelse: Spillet om sirenen af Pernille Vørs

EL James, så kan du godt flytte dig – der er kommet en ny forfatter til byen. Forfatter Pernille Vørs serverer den sexede, rødhåret hidsigprop Catharina Julie Hansen, som nægter at lade sig tæmme af Ian Dominic og hans velvoksne… tegnebog.

Hele weekenden har jeg været fuldstændig opslugt af Spillet om sirenen, som er 1. del af Dominic-trilogien af debuterende forfatter Pernille Vørs. Og jeg spørger bare, hvor f… har du gemt dig henne, Pernille? Det var på tide, at du krøb ud af dit musehul og slog dig løs. Damn girl – you got something going on.

Men vogt dig, kære Læser, for bogen er ikke kun hot, den er også smitsom, og du kan helt sikkert forvente dig en farlig omgang ID-syndrom. Og den eneste kur er Ian Dominic, som en vis en utæmmet, rødtop allerede har slået kløerne i… grrrr!

Den iltre Catharina er så temperamentsfuld, at hun sågar får det til at krible i mine hænder for at give hende en endefuld. Til gengæld tvang den dæmoniske Ian mig i knæ ved første møde og gjorde mig fuldstændig tam.

Selv om fortællingen foregår i lille kedelige Danmark, så lykkedes det for Pernille Vørs at bringe jetsettet til storbyen. Og ja, jeg kan selvfølgelig sagtens drage paralleler til denne bog og til Fifty Shades, CrossFire etc., men jeg syntes stadig, at historien har sin egen vinkel og netop, fordi den får lov at blive i Danmark, bliver den mere autentisk.

Hvis ikke det var, fordi bogen er skrevet med ubarmhjertig lille skrift, så ville du sikkert sidde med en mursten på 800 sider i skødet. Og pris dig endelig lykkelig for det, for næste del udkommer desværre – og til min store rædsel – først om adskillige måneder. Gad vide om ID-syndromet er dødeligt, og jeg ikke overlever, før jeg får min næste dosis…

Stor ros til coveret, som er stilrent, smukt og rammer stemningen perfekt!

Læs mere om Pernille Vørs på hendes hjemmeside!

Vil du ha’ mere? Så følg med de næste par dage, hvor du får mulighed for at lære mere om Pernille Vørs, Cat og Ian, samt at vinde bogen… På gensyn!

Kan Ian Dominic tæmme dig?

Køb bogen og find ud af det…

Sanselig og behagelig erotisk…

 Anmeldelse: Italienske nætter 1 – 2 – 3 af Irene Cao

  Italienske Nætter 1 – Venedig

Bogen handler om, hvad enhver kvinde burde gøre for sig selv; at lære at se sig selv, give slip på tvangsforestillingerne og acceptere, at vi alle er smukke individer – uanset…

 Italienske nætter 2 – Rom

Endelig en kvinde, som er fornuftig… havde dette været en gys, havde hun låst sig inde på toilettet og tilkaldt politet – hun var ikke løbet op ad trappen. At hun alligevel ender i “situationer”, kan hun så måske ikke rigtig gøre for. Elsker hende, fordi hun er ægte og ærlig…

Italienske nætter 3 – Sicilien

Sidste bog spiller hårdt på følelser og sanser. Den er fyldt med sanselig indtryk og beskriver menneskets til tider urimelige og til andre tider ukontrolleret måde at reagere på. Kærlighedshistorien er smuk og smertefuld, erotikken er følelsesladet og mærkbart.

I dag udkommer…Tag mig!

Anmeldelse: Tag mig af Julie Kenner, 2. del af Stark-trilogien

Anden del af Stark-trilogien fortsætter umiddelbart hvor første del slap, men det lykkedes Julie Kenner at opsummere eventuelle hængepartier uden at opsummere hele bogen. Jeg vil ikke anbefale at læse bogen, hvis ikke man har læst den første del.

Kærligheden er sukkersød med et strejf af magt og smerte. Damien og Nikki arbejder sig hen imod en balancegang, som kan tilfredsstille begge deres behov, og det kræver en masse tillid og ærlighed. Nikki er cutter, men hun bearbejder hendes trang og bruger Damien til at lindre hendes behov for smerte, Damien bruger til gengæld Nikki til at få styrket hans behov for kontrol. Det giver nogle intense scener.

Jeg kunne godt ønske mig lidt mere drama og “jomfru-i-nød”…det indrømmer jeg, at jeg er vild med. Og romanen byder da også på drama, men bare ikke den neglebidende slags, som kan få mig helt ud på stolekanten. Nikki og Damien er vidunderlige sammen og deres problemer bliver hurtigt løst uden overdreven dramatik (som jeg nu godt kunne tænke mig). Erotikken er smuk og gav mig flere gange et behageligt sug i maven.

 

I morgen udkommer…Oplæring

Anmeldelse: Oplæring af Tara Sue Me

Nathaniel West og Abigail King er så småt ved at være ovre deres problematiske indledning til et sub/dom-forhold, og i denne 3. og sidste bog bringes læseren videre til næste fase: Oplæring af underkastelse.

Det lykkedes Tara Sue Me meget godt at variere træningen i form af flere forskellige inspirationskilder, men ellers mangler historien spænding og action for fastholde læseren. Dog hvis hendes intention har været at skrive en simpel kærlighedshistorie med smukke erotiske scener, så rammer hun helt plet.

“Oplæring” er, som mange andre bøger i genren, en letlæst bog og tidsfordriv, som ikke kræver nogen form for anstrengelse, og som efterlader læseren med en happy-feeling bagefter.

“Før du kom ind på mit kontor den dag”, forklarede jeg, “følte jeg mig fuldendt og tilfreds med mit liv 99 procent af tiden. Men den sidste manglende procent spøgede altid. Og så fandt jeg dig – min sidste ene procent.”