Bookaholic

Jeg kan rigtig godt lide at shoppe, men nok ikke helt på samme måde som de fleste homo sapien med overvægt af østrogen. Næ, jeg tænder ikke for vildt på en sød bluse eller et par fede støvler. Hvis du skal have mig helt op at ringe, så slip mig løs hos en bog-handler. Tellerup.dk har netop udgivet endnu en række fantasy og paranormal romance, så i eftermiddags gik jeg lidt shopamok i den lokale boghandel. Jeg indrømmer, at jeg har en vis forkærlighed for Tellerup.dk, som er meget flittige med YA-udgivelser og oversættelser af de mest populære Vampyr-serier. Blandt andet står de bag oversættelserne af The Black Dagger Brotherhood, Vampire Diaries og House of Night, men de udgiver ikke kun de sikre vindere. Flere danske, heraf en del unge, forfattere – selvfølgelig med overvægt på gys eller overnaturlige kræfter – har udgivet gennem Tellerup.dk

Seneste skud på stammen er Lene Dybdahl med “Den Gyldne Nøgle”, og jeg er vildt med, at det faktisk var Tellerup.dk, som “opdagede” den dygtige forfatter så simpelt et sted, som på Saxo.com’s julekalender!!! Saxo.com har de sidste 2 år lavet en julekalender på Facebook, hvor det er læserne, som skriver et afsnit hver dag i hele december. Her er Lene flere gange kommet med fantasifulde forslag og hermed gjort tilstrækkelig opmærksom på sine kundskaber til, at det foreløbig er blevet til udgivelsen af den første bog i en triologi.

Derudover er det efterhånden blevet til adskellige udgivelser af den unge bibliotekar Pernille Eybye, som jeg simpelthen er helt vildt med. Hendes skrivestil er enkel og behagelig, og fantasien fejler ikke noget. Pernille Eybye er netop udkommet med den 3. bog “Kampbrødre” i den velskrevne vampyr-serien “Blodets bånd”.

Nordjyske Nick Clausen har også en pæn håndfuld bøger udgivet ved Tellerup.dk, og udkom for et par måneder siden med triologien “Den sidste Vindrytter”. Hans søster Julie Clausen udkommer snart med hendes 3. bog “Tankespind”.

Gyselige og grusomme Michael Kamp, som skriver horror af ægte kaliber, udkom først på året med “Bunker 137”, som virkelig ikke er for sarte sjæle. Michael Kamp har efterhånden skrevet en del bøger og jeg begriber ikke, hvordan den mand tør ligge sig til at sove om natten med den fantasi. Da jeg læste “Bunker 137” og “Moln – Jorden husker”, var jeg så skrækslagen, at jeg var bange for at bladre videre til næste side og det der med at sidde med en pude for ansigtet, det fungerer altså bare ikke, når du læser en bog.

Sidst med ikke mindst, er Dennis Jürgensen’s mange bøger også udgivet gennem Tellerup.dk, så hvis du kan lide det overnaturlige, så syntes jeg, at du skal kigge forbi hos Tellerup.dk

PS – Indrømmet, der sneg sig vist også et par bedårende kjoler ned i poserne…

4 thoughts on “Bookaholic

  1. Susbogbog siger:

    Jeg er så mere til onlineshopping, men jeg har altså også seriøse problemer med at klikke forbi amazon uden at købe noget med hjem 😛 Som regel bliver “noget” til “meget” .. xD

    Like

    • rikkeandrup siger:

      Jeg har tidligere brugt Play.com rigtig meget til de engelske bøger. Ekstremt billige bøger, ingen fragt og så bliver de leveret direkte i min postkasse. Desværre ved jeg ikke rigtig hvad der er sket for Play.com, men sortimentet er slet ikke det samme og jeg handler der efterhånden sjældent. Det er vildt ærgerligt 😦
      Jeg har kun en enkelt gang handlet på Amazon.com og med porto og eksp.geby, så kunne jeg lige så godt have købt bøgerne i den lokale boghandler og sparet mig den lange leveringstid.

      Like

  2. mabrsa siger:

    Uh ja, boghandlen er en farlig butik, for os bog elskere! Jeg kan ikke gå ind i en boghandel uden at gå ud med 3-4 bøger.

    Jeg elsker også Tellerups forlag, pga de bøger de udgiver, også er det, heller ikke de dyrest bøger, som der er på hylden.

    Like

    • rikkeandrup siger:

      Netop fordi jeg har så svært ved at styre mig, så elsker jeg, når vores bibliotek holder bogudsalg. 2 gange om året smider jeg totalt hæmningerne og shopper totalt. Familien ved, at de ikke skal stå i vejen for mig netop disse dage og hvis jeg møder nogen, som jeg kender kan jeg være ganske fraværende at tale med. Sidste gang slog jeg alle mine rekorder og slæbte 35 bøger med mig hjem 😀

      Like

Skriv en kommentar