Tellerup måned: Fredag den 13…

Michael Kamp zombie Jeg kan ikke lade være – det er for oplagt! Fredag den 13. skal da handle om Tellerup forfatteren Michael Kamp!

Jeg har ikke mødt ham i person, og jeg ved heller ikke rigtig om jeg har lyst til det, efter at have læst hans bøger.

Fuck (pardon my french), men den mand skriver virkelig horror, der er så uhyggeligt og makabert, at jeg knap nok turde vende siderne i hans bøger.

Nyeste skud på stammen er “Hospitalet“, som udkommer i næste måned, men dog kan købes allerede nu som e-pub – tør du???

Michael Kamp har efterhånden udgivet en del bøger og noveller. Selv har jeg indtil nu kun turde læse 2 af hans bøger:

Anmeldelse: Moln – jorden husker af Michael Kamp

5 stjernermoln jorden huskerGYSELIG – og det er ment på den fede måde! Her er der ingen kære mor og det er ikke for sarte sjæle eller folk med dårligt hjerte. Bogen består af adskellige fortællinger, som alle er kædet sammen og foregår omkring skolen i Moln. Og jeg vil nødig være hovedperson i én af disse fortællinger, for det er næsten med sikkerhed lig med noget meget, meget uhyggeligt. Bogen er detaljeret og billedligt fortalt og skønt det kun tog mig en aften at læse den (turde ikke ligge den fra mig), så var der materiale nok til mareridt de næste mange nætter. Læs den, hvis du kan lide at ligge søvnløs og kan du ikke det, så læs den alligevel…

Anmeldelse: Bunker 137 af Michael Kamp

4 stjernerbunker 137 tellerupDet er et godt gys og en virkelig dygtig forfatter, når man er bange for at vende næste side i bogen. Fuck, hvor ville jeg gerne havde kunne gemme mig bag en pude. Virkelig billedligt fortalt, jeg kan desværre se “monstrerne” alt for tydeligt for mig. Jeg havde så store forventninger til denne bog efter at have læst Michael Kamps “Moln – Jorden husker”, at jeg havde mareridt om den allerede inden den for alvor blev uhyggelig. Og den levede op til mine forventninger, men husk, når du læser Michael’s bøger, så er der ikke nødvendigvis en Happy ending, du er bare glad for at du selv har overstået mareridtet.

 

Bookaholic

Jeg kan rigtig godt lide at shoppe, men nok ikke helt på samme måde som de fleste homo sapien med overvægt af østrogen. Næ, jeg tænder ikke for vildt på en sød bluse eller et par fede støvler. Hvis du skal have mig helt op at ringe, så slip mig løs hos en bog-handler. Tellerup.dk har netop udgivet endnu en række fantasy og paranormal romance, så i eftermiddags gik jeg lidt shopamok i den lokale boghandel. Jeg indrømmer, at jeg har en vis forkærlighed for Tellerup.dk, som er meget flittige med YA-udgivelser og oversættelser af de mest populære Vampyr-serier. Blandt andet står de bag oversættelserne af The Black Dagger Brotherhood, Vampire Diaries og House of Night, men de udgiver ikke kun de sikre vindere. Flere danske, heraf en del unge, forfattere – selvfølgelig med overvægt på gys eller overnaturlige kræfter – har udgivet gennem Tellerup.dk

Seneste skud på stammen er Lene Dybdahl med “Den Gyldne Nøgle”, og jeg er vildt med, at det faktisk var Tellerup.dk, som “opdagede” den dygtige forfatter så simpelt et sted, som på Saxo.com’s julekalender!!! Saxo.com har de sidste 2 år lavet en julekalender på Facebook, hvor det er læserne, som skriver et afsnit hver dag i hele december. Her er Lene flere gange kommet med fantasifulde forslag og hermed gjort tilstrækkelig opmærksom på sine kundskaber til, at det foreløbig er blevet til udgivelsen af den første bog i en triologi.

Derudover er det efterhånden blevet til adskellige udgivelser af den unge bibliotekar Pernille Eybye, som jeg simpelthen er helt vildt med. Hendes skrivestil er enkel og behagelig, og fantasien fejler ikke noget. Pernille Eybye er netop udkommet med den 3. bog “Kampbrødre” i den velskrevne vampyr-serien “Blodets bånd”.

Nordjyske Nick Clausen har også en pæn håndfuld bøger udgivet ved Tellerup.dk, og udkom for et par måneder siden med triologien “Den sidste Vindrytter”. Hans søster Julie Clausen udkommer snart med hendes 3. bog “Tankespind”.

Gyselige og grusomme Michael Kamp, som skriver horror af ægte kaliber, udkom først på året med “Bunker 137”, som virkelig ikke er for sarte sjæle. Michael Kamp har efterhånden skrevet en del bøger og jeg begriber ikke, hvordan den mand tør ligge sig til at sove om natten med den fantasi. Da jeg læste “Bunker 137” og “Moln – Jorden husker”, var jeg så skrækslagen, at jeg var bange for at bladre videre til næste side og det der med at sidde med en pude for ansigtet, det fungerer altså bare ikke, når du læser en bog.

Sidst med ikke mindst, er Dennis Jürgensen’s mange bøger også udgivet gennem Tellerup.dk, så hvis du kan lide det overnaturlige, så syntes jeg, at du skal kigge forbi hos Tellerup.dk

PS – Indrømmet, der sneg sig vist også et par bedårende kjoler ned i poserne…