Tellerup måned: Kommende udgivelser

De ligger ikke på den lade side og der er masser af godbidder på vej til bogreolen. Her er et par bøger, som jeg simpelthen ikke må gå glip af…

DæmondræberenLouise Haiberg debuterer med hendes bog “Dæmondræberen – oprører“. Bogen udkommer den 10. oktober, men for dem der ikke kan vente, kan bogen allerede bestille som e-pub. Don’t judge a book by the cover…men for pokker, hvor er det flot!!!

Den skjulte borderVentetiden har været lang og smertefuld, men nu nærmer tiden sig endelig for, at den 4. bog i serien om Black Dagger Brotherhood udkommer. “Den skjulte broder” udkommer den 10. oktober, og mit eksemplar skal helt sikkert bringes med mig hjem fra årets Bogforum i Kbh i november. De første bøger i serien er: Vampyrkongen, Din for evigt og Blodslaven.

God fornøjelse!

 

 

 

The Black Dagger Brotherhood 4 – Den skjulte broder

20130124-202134.jpg Føj, der er godt nok lang tid til, men Tellerup har nu meldt ud, at den 4. bog i The Black Dagger Brotherhood udkommer på dansk den 4. juli 2013. Ventetiden bliver lang og jeg forstår ikke, at de vil holde os på pinebænken så længe. Heldigvis har Tellerup mange andre fantastiske udgivelser, som vi kan fornøje os med i ventetiden…

Bookaholic

Jeg kan rigtig godt lide at shoppe, men nok ikke helt på samme måde som de fleste homo sapien med overvægt af østrogen. Næ, jeg tænder ikke for vildt på en sød bluse eller et par fede støvler. Hvis du skal have mig helt op at ringe, så slip mig løs hos en bog-handler. Tellerup.dk har netop udgivet endnu en række fantasy og paranormal romance, så i eftermiddags gik jeg lidt shopamok i den lokale boghandel. Jeg indrømmer, at jeg har en vis forkærlighed for Tellerup.dk, som er meget flittige med YA-udgivelser og oversættelser af de mest populære Vampyr-serier. Blandt andet står de bag oversættelserne af The Black Dagger Brotherhood, Vampire Diaries og House of Night, men de udgiver ikke kun de sikre vindere. Flere danske, heraf en del unge, forfattere – selvfølgelig med overvægt på gys eller overnaturlige kræfter – har udgivet gennem Tellerup.dk

Seneste skud på stammen er Lene Dybdahl med “Den Gyldne Nøgle”, og jeg er vildt med, at det faktisk var Tellerup.dk, som “opdagede” den dygtige forfatter så simpelt et sted, som på Saxo.com’s julekalender!!! Saxo.com har de sidste 2 år lavet en julekalender på Facebook, hvor det er læserne, som skriver et afsnit hver dag i hele december. Her er Lene flere gange kommet med fantasifulde forslag og hermed gjort tilstrækkelig opmærksom på sine kundskaber til, at det foreløbig er blevet til udgivelsen af den første bog i en triologi.

Derudover er det efterhånden blevet til adskellige udgivelser af den unge bibliotekar Pernille Eybye, som jeg simpelthen er helt vildt med. Hendes skrivestil er enkel og behagelig, og fantasien fejler ikke noget. Pernille Eybye er netop udkommet med den 3. bog “Kampbrødre” i den velskrevne vampyr-serien “Blodets bånd”.

Nordjyske Nick Clausen har også en pæn håndfuld bøger udgivet ved Tellerup.dk, og udkom for et par måneder siden med triologien “Den sidste Vindrytter”. Hans søster Julie Clausen udkommer snart med hendes 3. bog “Tankespind”.

Gyselige og grusomme Michael Kamp, som skriver horror af ægte kaliber, udkom først på året med “Bunker 137”, som virkelig ikke er for sarte sjæle. Michael Kamp har efterhånden skrevet en del bøger og jeg begriber ikke, hvordan den mand tør ligge sig til at sove om natten med den fantasi. Da jeg læste “Bunker 137” og “Moln – Jorden husker”, var jeg så skrækslagen, at jeg var bange for at bladre videre til næste side og det der med at sidde med en pude for ansigtet, det fungerer altså bare ikke, når du læser en bog.

Sidst med ikke mindst, er Dennis Jürgensen’s mange bøger også udgivet gennem Tellerup.dk, så hvis du kan lide det overnaturlige, så syntes jeg, at du skal kigge forbi hos Tellerup.dk

PS – Indrømmet, der sneg sig vist også et par bedårende kjoler ned i poserne…