Uge 36 – Andrup's bookshelf

Sofie Sarenbrant er ikke kun en smuk og sød kvinde, men hun kan faktisk også skrive. Vi mødtes på Krimifan’s stand og det blev lidt af en prøvelse for mig. Jeg behersker engelsk fremragende, så det er ret pinligt, at jeg ikke fatter et klap svensk. Men Sofie er en meget tålmodig kvinde og med stor hjælp fra en kollega i standen, kom vi igennem interviewet 🙂

Sofie Sarenbrant har skrevet “Uge 36” og “I stedet for dig”, som ligger i den bløde ende af krimigenren. Nu er hun netop udkommet med “Hvil i fred”, som er en psykologisk thriller. Hun er allerede færdig med 2. bind til “Hvil i fred”, og den er så småt i trykken i Sverige. Den udspiller sig ovet et 4-timers forløb under Stockhom Maraton. Titlen på dansk er endnu ikke helt klart, men en direkte oversættelse vil være udtrykket “Sit andet værd”.

Som person er Sofie Sarenbrant meget bange og har en utrolig livlig fantasi. Hun bliver let skræmt og mange af hendes idéer udspiller sig også heraf. Når hun omformulerer sin frygt til tekst bearbejder hun den samtidig og bliver dermed mindre skræmt. Kombinationen af en ekstremt livlig fantasi og hverdagsting inspirerer hende, og som hun selv siger; “Så hjælper det jo også, at jeg er lidt af en dramaqueen…”

Eftersom hun er småbørnsmor, så er hun også nødt til at tilrettelægge skrivningen efter hvornår hun har ro til at skrive. Hun tager gerne ud på en café og skriver, helst et sted uden wi-fi, så hun ikke bliver forstyrret af de sociale medier, og hvor hun samtidig kan blive inspireret af hverdagsting og folk. Generelt er hun meget produktiv, når hun skriver og hendes bøger er skrevet på få måneder.

I følge Sofie Sarenbrant, så behøver krimier ikke have en lykkelig slutning, men det er vigtigt, at slutningen overrasker og bliver husket.

Pigen med de afhuggede fødder – Tina Henneberg

Pudsige, smukke og grumme fortællinger strikket sammen af diverse eventyr-ingredienser som talende dyr, havfruer og magiske evner, men blandet med nutidige begreber som betalingsservice og hjemmeværnet.

Så meget smerte, så megen sorg. Kærlighed, omsorg, Gud’s uransagelige veje, retfærdighed og uretfærdighed, forståelse og misforståelse, grådighed og nye chancer. Hele bogen, hvert et eventyr er gennemsyret af smerte, kærlighed, livsvilje og afmagt. Det må kræve et stort og rummeligt hjerte og et sind fyldt med livserfaring at være mor til disse fortællinger. Hver en fortælling rummer så meget eftertænksomhed og morale, at du som læser skal nyde bogen, fordøje bogen og læse den i små bidder.

Fordyb dig i hvert enkelt eventyr, de er både smukke og ubehagelige.

Tina Henneberg er en fantastisk forfatter med en smuk evne til at skræmme og fortrylle læseren på én gang.

Mord og mandelduft af Camilla Læckberg

Af en så kort bog at være, tog det mig ufattelig lang tid at læse den. Stilen var fuldstændig Agatha Christi med familien sneet inde på en ‘øde’, ingen telefon eller mulighed for at komme til fastlandet. Og midt i det hele befinder den udefrakommende gæst som ‘uheldigvis’ er politimand og straks begiver sig ud i opklaringen af farfaren’s dramatiske dødsfald under middagen den første aften.
Bogen er bygget op med forhør af de forskellige implicerede. Der er ingen nævneværdig dramatik, hvilket gør bogen kedelig og langtrukken. Der er ikke ‘kød’ på historien og jeg var virkelig skuffet og fandt slutningen ideforladt. På forhånd havde jeg valgt at bogens størrelse ikke skulle have indflydelse på min bedømmelse, da jeg kunne læse andre anmelders skuffelse over miniformatet, jeg var advaret. Efter endt læsning priste jeg mig lykkelig over bogens korthed. Jeg begriber ikke at så dygtig en forfatter som Camilla Læckberg står bag denne.

Fifty Shades – I mørket af E L James

Endnu en gang var jeg total magtesløs i Mr. Grey’s favntag. Jeg slugte hver en side og følte mig som en alkoholiker, der bare ville have mere og mere. Jeg nød næsten ikke en gang siderne, men åd dem bare råt.
Seksualiteten var der ikke mindre af i denne 2. del af Fifty Shades-triologien, som dog også bød på en del mere action. Følelserne er ekstreme, mørke, dystre, men også dyb og næsten betingelsesløs kærlighed, had, afmagt og næstekærlighed. Du får hele registeret. Og oven i hatten vrimler det med lækre fyre, ikke kun Mr. Grey, men også Ana’s bekendte, som Ana tilsyneladende er helt immune overfor. Smarte biler, helikoptere, dyre kjoler, højteknologi og masser af sex, der er ingen smalle steder i Bredgade – og jeg elsker det! Skulle jeg forsøge at fortælle indholdet af bogen, ville de fleste ryste på hovedet og tænke, sikke en gang hjernetomt bras, men jeg er ligeglad for sjældent er jeg blevet så godt underholdt og jeg er fuldstændig afhængig.
Jeg sidder nu med mine abstinenser, skælvende og rystende og venter på min næste dosis.

Fifty shades – Fri af E L James

Den første del og egentligt den største del af bogen er meget “sød” – ikke lige hvad jeg havde forventet af et sub/dom-forhold med et “smertekammer”, men det er ok. Ana og Christians forhold/ægteskab udvikler sig og de afprøver og overskrider stadig grænser. Helt rosenrødt er det dog ikke og Ana’s største frygt udfolder sig for øjnene af hende i en hast, hvor hun ikke selv kan følge med. Den modige, selvsikre Ana må kæmpe en kamp, som ikke handler om hende og Christians forhold, men også hvor liv står på spil.
Christians følelser spiller en stor rolle i bogen og ligeledes gør Ana’s evige kamp for at bevise for Christian, at han er værd at elske. Det bringer dem utallige gange i skænderier efterfulgt at voldsomme sexforsoningsscener alle mulige (og umulige) tænkelige steder.
Jeg var endnu en gang godt underholdt, selv om bogen var meget mere sødbløden. Den sidste del vender fuldstændig op og ned på det forventede og giver en rigtig god afslutning på triologien.
Der er ingen løse ender og alt “bliver fulgt til dørs”.
Jeg fatter dog ikke, at Christian har så pokkers svært ved at forstå, at han er værd at elske, når halvdelen af koldens kvindelige befolkning er smaskforelsket i ham 🙂

Uge 36 – Sofie Sarenbrant

Vi følger 2 unge gravide veninder og deres ægtefæller, da de tilbringer de sidste dage af sommerferien sammen i sommerhus. Den sidste aften tilbringes i en anspændt stemning, hvor den ene af veninderne Agnes går tidligt hjem. Det skal blive det sidste de ser til hende og hendes højgravide mave. Et spændende kapløb mod tiden sættes i værk for at finde kidnapperen. Da en højgravide kvinde findes myrdet intensiveres jagten i håbet om at finde Agnes, inden fødslen går i gang. Enkelt, simpelt – ingen urealistiske eller overdrevne action scener til at forvride historien. Fortællingen er “keep it simpel” og giver læseren en god oplevelse. Dog kom slutningen noget hurtigt og brat. Bedst, som brikkerne begynder at falde på plads, så går det rigtig stærkt og pludselig er gåden læst. Syndebukken var ikke overraskende, og jeg kunne godt tænke mig, at forfatteren havde trukket slutningen lidt mere ud. Der figurer også nogle personer i bogen, som jeg har lidt svært ved at se den store relevans til i forhold til historien.

Min mor siger – Stine Pilgaard

Hylende morsom og dybt tragisk – denne bog skal jeg bare have fat i en en fart. Det var mit første udgangspunkt, efter at have høre Stine Pilgaard læse op fra bogen, som var en betagende oplæsning, hvor hun fik publikum til at le hjerteligt. Desværre blev jeg temmelig skuffet og sad tilbage med en fornemmelse af, at hun havde læst højt de allerbedste bidder af bogen som resten ikke helt kunne leve op til. Bogen er skrevet i drama-stil, som bliver temmelig anstrengende hen ad vejen. Min generelle holdning er, at man ikke kan bedømme en bog med mindre man har læst den fra start til slut. Denne gang tager jeg ordene i mig, klapper bogen sammen og konstaterer, at der bare ikke er “min stil”. Denmonolog-agtig fortælling og de ekstreme gentagne metafoer var simpelthen for meget til at underholde mig. Jeg står af og henter en ny bogen i reolen i stedet for.