Anmeldelse: Thomas Clemen – Langs smertegrænsen

Thomas Clemen har skrevet Langs smertegrænsen med et tydeligt dybdegående kendskab til religion, kultur og traditioner. Hans historie om biologisk krigsførelse er skræmmende realistisk, og får læseren til at tænke sig om en ekstra gang. Det her kunne rent faktisk godt ske i virkeligheden, og det kunne betyde menneskehedens undergang.

Thomas Clemens sprog er behageligt, og teksten flyder godt. Han beskriver pesten med billedlig præstation, så jeg var lige ved at stoppe af væmmelse, han beskriver smerterne så de næsten gør fysisk ondt på læseren, han beskriver følelserne på genkendelig vis, og han blander det hele med en passende portion sarkastisk humor.

Bogen er skrevet således, at den springer i tid og sted. Det kræver, at læseren skal koncentrere sig meget for ikke at miste fokus. Jeg ville klart have foretrukket, at den var skrevet kronologisk. Det er den eneste grund til, at jeg ikke giver bogen den sidste stjerne. Jeg startede også ud med at høre bogen som lydbog, men valgte sidenhed ligge lden til side og tage den fysiske bog i stedet for. Jeg syntes desværre slet ikke, at bogen egner sig til lydbog på grund at springene. Jeg mistede det overblik, som en fysisk bog giver. Dog vil jeg nævne, at det var en fantastisk behagelig oplæser.

Langs smertegrænsen, som er udgivet ved Forlaget Modtryk, er en anbefalingsværdig bog, og jeg ser frem til hans næste bog.

Weekenden står for døren…

En tiltrængt weekend står for døren efter en hektisk uge både privat og på jobbet.

I løbet af ugen blev jeg færdig med den fantastiske beretning om Henrietta Lacks celler og familie. En absolut anbefalingsværdig bog.
Med skam måtte jeg desværre konstatere, at min tålmodighed ikke rakte til at høre lydbogen “Forbarm dig” af Jean-Christophe Grange færdig, og den blev i stedet erstattet med en anden.

Weekenden bliver tildelt Steffen Jacobsen’s “Trofæ”, som kommer i handlen i starten af februar. Jeg er allerede godt i gang, og det er virkelig lovende. Spændende prolog, som vækker interessen og sætter gang i læselysten.

Derudover lytter jeg til Thomas Clemen’s “Langs smertegrænsen”, som byder på overraskende fed humor, som allerede har fået mig til at trække på smilebåndet og spontant at grine højt. Hvilket egentligt er ganske upassende, historiens alvor taget i betragtning. Men jeg kan lide skrivestilen, og syntes den er nutidig og underholdende.