Anmeldelse: Samlerne af Michael Kamp

Michael Kamp er fænomenal i hans beskrivelser. Jeg følte og så for mig, hvordan hovedpersonen Thomas hvirvlede gennem gange i en vægtløs tilstand, hvordan han time for time mistede mere og mere af sin forstand, men alligevel nægtede at give op.

Og det var det letfordøjelig sprog og de billedlige beskrivelser, der fastholdt mig til bogen, desværre var det dét eneste.

Selve historien brød jeg mig ikke om, og mest af alt tror jeg, at det var den desperate klaustrofobiske følelse af gentagelser og magtesløshed, som tærrede på mit nervesystem og fik mig til at føle en blanding af kedsomhed og ubehag. Jeg kender forfatterens bøger og ved, at der aldrig er sparret på lemlæstelse eller ulykkelige slutninger, men denne gang manglede jeg en spændende og fantasifuld historie.

Læs mine anbefalinger af hans andre bøger, som virkelig sparkede r.. Bunker 137 og Moln – Jorden husker

Dæmon med samvittighedskvaler og munddiarré…

Anmeldelse: Oprører, Dæmondræberen #1 af Louise Haiberg

Hmmm… Det her er én af de rigtig svære – Eller det er det måske ikke alligevel, men jeg føler mig ret splittet. Jeg vil så voldsomt gerne være fuldstændig og aldeles forelsket i Dominic, men der er ingen gnister. Jeg kan så godt lide bad boy-typerne, men Dom irriterer mig bare i stedet for.

I starten skulle jeg lige se ham an for at finde ud af, hvad han var for en fyr, og jeg har konkluderet, at han er en provokerende dæmon med samvittighedskvaler og munddiarré. Hans ironi er for meget i længden og til sidst havde jeg lyst til at stikke hans ‘pipfugle’ op et vis sted. Al respekt for broderier, men f… skal det gøre godt for, at dæmonen broderer?!

Springene i bogen var forvirrende, og jeg mistede fokus flere gange. Plottet manglede og alt i alt var jeg ikke særlig begejstret. MEN måske var han bare for meget bad boy til jeg kunne magte det… Måske forstod jeg ham bare ikke… Måske var vi bare ikke ment til at skulle være sammen. Jeg bliver nødt til at finde ud af det og tager den næste bogen med op på natbordet.

Kære Dominic – du får Én chance mere…

I dag udkommer…Slangestenen!

Anmeldelse: Slangestenen af Martin Vinther Madsen

en eftermiddag finder Tosh en helt special slange, da han er ude på jagt efter hugorme. I sin søgen efter viden om slangens oprindelse søger han hjælp på nettet og snart efter får han besøg. Tosh bliver pludseligt og ufrivilligt en vigtig del i et gammelt opgør mellem væsner fra en ukendt verden.

‘Slangestenen’ er letlæst børne/ungdomsbog, som kan tilfredsstille sin målgruppe med spændende mystik, action og lille gran humor. Specielt drenge vil med garanti få stor fornøjelse med bogen, som både har hverdagsudfordringer, som venskaber, mobning og skilsmisse, kombineret med de overnaturlige elementer, som magi, kampscener og forskellige verdener.

Forfatteren har skabt et univers med slangen som fokuspunkt og det skinner tydeligt igennem, at han har styr på fakta – dog uden at det bliver irriterende belærende. Det er der imod spændende og fornyende. Der ud over skiller den sig egentligt ikke meget ud i forhold til genren, og i den første den af bogen savnede jeg det et pondus, som skulle fastholde mig som læser. Men hen ad vejen blev jeg mere opslugt at historien og fandt den virkelig underholdende.

 

 

Den kunne ikke holde mig vågen…

Anmeldelse: The Hollows #1 Heksejagt af Kim Harrison

2015 skal være året, hvor jeg ikke kun er mere selektiv i de bøger jeg anmelder, men også året hvor jeg sluger min stolthed og accepterer, at det er okay at kvitte en bog, hvis ikke den fanger min interesse. Lad mig starte med denne…

Nu har jeg trukket mig igennem godt og vel 200 siders ufattelig kedelig nonsens. Handlingen står i stampe og kommer ingen vegne. Der er ingen nævneværdig action, personerne er intetsigende og det lykkedes mig flere gange at falde i søvn over bogen – og så træt var jeg egentlig ikke.

Jeg mener, bestemt, at jeg har givet den en fair chance, men i en bog-verden, hvor det overnaturlige har fået et kæmpe boom, bør der være lidt mere kød på historien.

Eneste plus ved bogen – og som faktisk fik mig til at købe den –  er et fantastisk, tillokkende cover. Bedøm selv…

 

Tag med til Londons dystre gader…

Anmeldelse: Den sorte paraply af Lene Dybdahl

‘Den sorte paraply’ henvender sig til et lidt ældre publikum end Lene Dybdahl’s trilogi ‘Nøglens vogter’. Og det er bestemt ingen skade til, at hun rammer et bredere publlikum med hendes velskrevne og fantasifulde fortællinger.

I 1666 er adelssønnen Robert Swift vidne til et grusomt mord, som han selv kan risikere at blive straffet for. Den ondskabsfuld Dr. Rawls tager Robert til sig, men ikke på den kærlige måde. Et videnskabseksperiment er ikke kun skyld i at det meste af London brænder ned til grunden, men også at Robert pludselige befinder sig i London nutiden!

Det fremgår tydeligt af bogens beskrivelser, at forfatteren har boet i England. Hendes kendskab, viden og passion for landet skinner igennem og styrker bogens troværdighed, uden tvivl støttet godt op med grundig research. 1600-tallets beskidte og fattige miljøer gør bogen mørk og dyster, og de grusomheder, der helt klart fandt sted i datiden, billedliggøres under Lene Dybdahls pen. ‘Den sorte paraply’ er bestemt ikke for sarte sjæle.

Hele fortællingen er spændende og letlæst, men slutningen fandt jeg desværre en smule forhastet. Desuden er jeg i tvivl om hvor vidt der kommer en fortsættelse. Hvilket jeg egentligt ikke syntes er nødvendig, men epilogen gør det muligt.

Lene Dybdahl står endnu en gang bag en anbefalingsværdig bog, som desuden er pakket ind i et smukt cover. Og så er der jo lige den eminente paraply, som jeg absolut måtte eje – ikke at den nogensinde får lov at komme ud i regnvejr. Gud forbyde den skulle komme noget til 🙂

 

 

 

Bogforum i billeder og headlines….

Bogforum 2014 var helt anderledes for mig end de foregående år. Der blev ikke tid til at høre en masse af alle de inspirerende foredrag eller interviews, men til gengæld blev der tid til at møde en masse fantastisk forfattere og bloggere. Og jeg havde nogle helt unikke og fantastiske møder at se frem til…

Her er min Bogforum-tour i billeder og headlines… 

On stage med Claus Mørkbak Højrup

Fra Hjørring kan man levere varen! Endnu en fremragende krimiforfatter med begge ben solidt plantet i jorden, er udkommet med en spændende krimi ‘Mordet ved Dybbøl Banke’. Og på opfordring fra forfatteren selv fik jeg lov at gå ‘on stage’ og lave et interview med ham. Det var ikke helt uden nerver, at jeg for første gang skulle lave et ‘live’ interview. Tak for tilliden til dig Claus! Og tak til din skønne hustru, som kyndigt betjente mit kamera.

En herre fra Brønshøj var tilsyneladende meget ‘imponeret’ af, at det foregik på ‘hjørringensisk’. Det må jeg sige var ganske ubevidst, men vi er jo begge fra Hjørring, så det var næsten uundgåeligt. Jeg tror dog, at de fleste fangede essensen af interviewet alligevel.

Forfatter-chat hos Tellerup

Ingen Bogforum uden besøg hos Tellerup!!! Allerede fredag eftermiddag besøgte jeg standen første gang, hvor jeg indledte en dybt alvorlig samtale med Louise Tellerup:

Bogforum: kl. 17 fredag eftermiddag på Tellerup’s stand…

Rikke (trist): “Louise, jeg har det faktisk ikke særlig godt.”

Louise (bekymret): ” Det var da ikke så godt. Hvad kan vi gøre ved det?”

Rikke (håbefuld): “Jeg kunne jo købe nogle bøger?! Jeg har faktisk slet ikke købt nogle bøger endnu!”

Louise (chokeret): “Har du ikke købt nogle bøger??? Jamen, hvornår er du kommet?”

Rikke (skamfuldt og med nedslået blik): “Kl. 9.45…”

Louise (forskrækket): “Jamen, det er jo forfærdeligt!!!!”

Og så shoppede jeg og fik det meget bedre!!! Jeg elsker at besøge deres stand og kunne slæbe stakkevis af bøger med hjem… hov, det gjorde jeg da også. Men det fedeste ved Tellerup er deres passion og deres ‘familieforhold’ til såvel læsere, som til deres forfattere. Hele atmosfære stråler ud ud af personalet, og det oser ud af bøgerne, når du åbner dem, at det er et forlag med sans for detaljer og gennemarbejdning. Jeg fik mig også en god snak med Nanna Foss, Louise Haiberg, Mette Julin, Haidi Wigger Klaris og Lene Dybdahl.

Kindkys med Jussi Adler-Olsen

Altid dejligt at blive genkendt og slet ikke så tosset, når det er Jussi him-self. Der lød et højt ‘Hej Rikke!’ fra den berømte krimiforfatter, da jeg slog et smut forbi Afdeling Q’s stand. Lige inden jeg sagde farvel igen fik jeg et stort kindkys – bare fordi jeg er nordjyde og blogger, som han sagde 🙂

Dram og kram med Stephanie Caruana og Jakob Melander

Omend det var en lidet flatterende måde jeg præsenterende mig på overfor Stephanie Caruana, så endte det ud i en hyggelig og sjov samtale. Hun er et fantastisk menneske, som tog sig tid og fortalte åbenhjertet om hende selv.

Sammen gik vi over på Rosinante’s stand, hvor vi fandt den meget høje og meget handsome herre Jakob Melander. Der blev skænket dram og vi fik os en hyggelig snak, og så jeg gik derfra med et par idéer i støbeskeen, desværre ingen billeder.

Brunch med Mons Kallentoft og Markus Lutteman

Lørdag formiddag begav jeg mig til Københavns latinerkvarter til det hyggelige Hotel SP34 for at spise brunch med Mons Kanneltoft, Markus Lutteman, Politikens Forlag og 4 andre udvalgte bloggere.

Vi talte lystigt om deres bog ‘Zack’ og på trods af en lille sprogbarriere (svensk er bare ikke min boldgade), så var det utroligt spændende at høre om deres forfatterskab, samarbejde og fremtidsplaner. Her er et super cool forfatterpar, som er værd at se nærmere på.

Hvor er det nu lige jeg har set de herrer før?

Det var lidt som om mængden af folk skilte sig, da 3 herre skridtede hen ad den røde løber, der prydede gangene i Bogforum. Mændene udstrålede selvsikkerhed og et snert af arrogance, og jeg vidste at jeg havde set dem før. Og så slog det mig… Dreamlitt! Selv om jeg er begyndt at arbejde for Dreamlitt har jeg endnu ikke mødt bagmændene, så jeg gik selvfølgelig over og hilste på.

“30 minutter, de herrer! Og så har jeg en middagsaftale,” sagde jeg og så skal jeg da lige love for at snakken gik. Idéer og forslag blev kastet op i luften og jeg sluttede af med at sige “Hvem griber alle disse forslag?” Og så jeg gik derfra med idéerne summende i hovedet og en endnu større lyst til at komme i gang.

Frokost med Pernille Vørs og tøsesnak med Christina Bonde

I mit hårdt presset program blev der tid til en afslappende middag med Pernille Vørs og hendes søde (og tålmodige og opbakkende) kæreste. Det var dejligt at møde hinanden, når man nu har skrevet så meget frem og tilbage. Og bare rolig jeg har sagt til hende igen-igen, at vi glææææder os til fortsættelsen, så hun har bare værsågo’ at komme i gang 🙂

Det lykkedes mig også at fange Christina Bonde, og jeg tror, at vi kunne have brugt hele weekenden på at snakke. Hun er lige så sød og behagelig som hendes bøger, der udståler varme følelser, kærlighed og omsorg. Jeg glæder mig rigtig meget til, at hun udkommer med noget nyt, men jeg håber også, at vi kan finde på at lave noget sammen i form af foredrag, lysten er der i hvert fald – hvem ved…

Champagne med Sophie Kinsella på Bella Sky Bar

Hele weekendens højdepunkt var lørdag eftermiddag, hvor jeg meget spændt og begejstret mødte op på Bella Sky Line. Yderligere bloggerne Nena, Julie og Mette var inviteret, samt den heldige (og meget lykkelige) Jannie, som havde vundet denne oplevelse. Vi skulle alle møde selveste Sophie Kinsella.

Udstyret med en lækker lille goodiebag, steg vi til vejrs – op til 23. etage, hvor Bella Sky Bar ligger med en fantastisk udsigt over København. Med rank ryg, benene pænt over kors og champagne i glassene modtog vi den verdenskendte forfatter.

Hun var noget af det sødeste og tog sig tid til at få en snak med os hver især. Hun var helt fantastisk og nem at snakke med – det var en kæmpe oplevelse.

Jeg var så betaget af hele oplevelsen – og sikkert også en del starstruck – at jeg stort set ikke kan huske hvad jeg talte med hende om. Men vi nåede alligevel vidt omkring, inden den næste i række fik sine 5 minutters alenetid med Sophie. Jeg vil gerne sige tusind tak til Forlaget Lindhardt & Ringhof og specielt pigerne bag Love-Books, som stod for arrangementet. Det var intet mindre end fuldendt! Tak!

Dinner med Chris Carter & Tracy Chevalier

Lørdag aften efter en lynomklædning sprang jeg i en taxi til en lille hyggelig restaurant ved kultorvet Le Meson. Her var hele personaleflokken fra Jentas samlet til en lækker middag. Forlaget havde i år Chris Carter og Tracy Chevalier med på Bogforum, så de deltog selvfølgelig også i middagen. Vi hyggede, spiste godt, snakkede en masse og grinte endnu mere.

Bagefter søgte vi et ordentligt dansested, men det ville ikke rigtig lykkedes, så jeg endte med at trave tværs gennem Nørrebro på meget ømme fødder, men ‘stang beruset’ på fantastiske oplevelser.

I dag udkommer… Spektrum 1 – Leoniderne

Anmeldelse: Spektrum 1 – Leoniderne af Nanna Foss

Efter en længere periode, hvor anmeldereksemplarer hobede sig op, mens læselysten dalede, besluttede jeg mig for, at Leoniderne skulle være bogen, som bragte læselysten tilbage. Dermed sagt, at forventningerne var store!

Heldigvis indfriede den alle mine forventninger og efter at have tilbragt en hel søndag fordybet i bogen, har jeg nu sat bogen i reolen og glæder mig til at gøre plads til mange flere i serien.

Leoniderne er en fantasy, som foregår i Danmark, og det fungerer fremragende. Faktisk er det skønt for en gangs skyld at være på hjemmebane. Alle forhold er velkendte og skaber ro til en ellers begivenhedsrig fortælling.

Personerne er elskelige på hver deres facon, og der er tilsyneladende allerede skabt en trend om, hvorvidt man er til Team Noah eller til Team Alban. Og selv om jeg syntes det altid er dejligt forfriskende med en trosig bad boy-type, så har Alban helt klart vundet mit hjerte.

Sproget fungerer rigtig godt og henvender sig ikke nødvendigvis til de helt unge, men med sine fantastisk nuancer og eminente sprogbilleder, kan bogen sagtens og med stor fordel også læses af det voksne, fantasy-hungerende publikum.

Der er planlagt 9 bind i serien og hvert bind bliver fortalt fra en ny hovedpersons vinkel. Næste bog bliver fortalt fra Pi, Noahs tvillingesøster’s vinkel, men jeg glæder mig nok allermest til det bliver Alban’s tur. Jeg finder ham meget sympatisk og så bliver det spændende at læse en bog fra en blind person’s vinkel. I det hele taget en fremragende måde at differencere bøgerne på og jeg glæder mig til at se om det fungere optimalt.

Bogen er udgivet ved forlaget Tellerup og næste bog GEMINIDERNE  forventes af udkomme til foråret 2015. Og hvis ellers karaktererne arter sig ordenligt og hører efter, hvad Nanna Foss siger, så kan vi måske allerede få bind 3 senere i 2015, men lad os nu se… Jeg sender i hvert fald de bedste anbefalinger med denne fantasy og ser frem til den næste i serien!

 

#Bogbloggertræf Efterår 2014 – part 2

Nanna Foss, Moby Dick og et sukkerchok…

Surprice

Jeg er selv en kæmpe fan af overraskelser, så jeg var meget spændt på at se, hvad deltagerne sagde til vores skønne surprice-gæst Nanna Foss. Sammen med Forlaget Tellerup havde hun sponsoret hendes debutbog Leoniderne til alle deltagerne, som hun fortalte lidt om. Bogen lyder rigtig spændende og der bliver nok at gå i gang med, hvis den planlagte serie på 9 (!) bind bliver en realitet. Jeg ser i hvert fald frem til at læse bogen.

Og som ægte bog-entusiaster fik alle selvfølgelig deres bøger signeret…

Som en lille ekstra ting havde Nanna også Den (eftertragtede) Sorte Paraply med, som Simone vandt. (…og hvis jeg var Simone, ville jeg vogte over den, for der var mange, der gerne ville have haft den…) 

 Gæt og grimasser og latterkrampe

Jeg takker for nogle gode grin til Gæt og Grimasser. Det er indlevelse for alle pengene, engagement og fantasi uden grænser, og de knivskarpe deltagere var ikke sen til at gætte titlerne. Her er et lille udsnit:

Sukkerchok

Bagefter var det kagetid og rig mulighed for et giga sukkerchok med jordbærcrumble, roulade, kanelstang og en HC Andersen bog lige til at sætte tænderne i.

Jeg havde selv lavet HC Andersen-kagen og glædet mig meget til at sætte den på bordet 🙂

Følg med igen i morgen, hvor 3. og sidste part af #Bogbloggertræf kommer på bloggen i denne omgang…

EN KÆMPE TAK til alle sponsorerne. Det er helt vildt overvældende med jeres opbakning…

Mofibo, Lindhardt & Ringhof, Turbine, Rosenkilde & Bahnhof, Tellerup, Forlaget Mellemgaard, Skriveforlaget, Politikens forlag, Rosinante & Co, Jentas, Modtryk, Valeta, Gads forlag, People’s Press, Bogforum, Liveboox, Forlaget Iris, Forlaget Alvilda, Virabooks, Maja S. Flak, Arnold Busck Hjørring, Christian Møgeltoft, Ken Brerup, Brødrene Ellemose, Kim Juul, Postkiosken & KageDreams, Gris og Ko

Black Dagger Brotherhood-copy cat…

Anmeldelse: Kys ved midnat af Lara Adrian

Et opråd til alle Black Dagger Brotherhood-fan! Her er et godt alternativ til BDB, som I kan udfylde ventetiden med, indtil den næste BDB-udgivelse.

Lara Adrian byder på en bloddryppende, erotisk vampyr-serie, som til forveksling har den hel del til fælles med BDB. De erotisk kærlighedsscener er ikke overdisponeret, men er alligevel en velkommen isbryder til de magtkampe og vampyrjagter, som bærer historien.

Jeg må indrømme, at her sidder jeg blot få dage efter at have læst bogen. En bog på knap 500 sider, som jeg slugte på blot 2 dage. Sproget flød, og siderne vendte sig så hurtigt, at jeg var ved at få træk. Jeg var underholdt og elskede karaktererne, dramaet, sex’en og de uimodståelige vampyrer – jeg åd det råt!!! men helt ærligt, så har jeg – kun 2 dage efter – svært ved at skelne historien fra alle de andre. Den har ikke sat sit præg på mig, personerne har ikke gjort sig særligt bemærket og den lignede så ufatteligt meget Black Dagger Brotherhood. Det var godt, men hurtigt overstået…efterdønningerne udeblev, men jeg vender alligevel helt sikkert tilbage efter mere, hvis/når der kommer flere oversættelser.

Coveret er smuk – det skal der ikke herske nogen tvivl om, men tydeligvis en kloning mellem True Blood/Black Dagger Brotherhood. En skam, at man finder det nødvendigt, at kopiere andre bestsellers, når mulighederne er utallige, og fantasien uendelig.

Velkommen til fortiden…

Beskrivelse: Den 19-årige Jackson finder ud af, at han kan rejse i tiden. I starten er det bare sjovt, og han udforsker mulighederne sammen med hans ven Adam. Men da hans kæreste en dag bliver skudt foretager han en rejse og pludselig kan han ikke vende tilbage igen. Det er starten på mange tidsrejser, som kan få store konsekvenser.

Når man læser en science fiction roman, som denne med tidsrejser, er det en balancegang for forfatteren at forklare dimensionerne af tidsrejserne og at tydeliggøre hvilken karakter der er, hvor – uden at det bliver forvirrende eller kræver lange, søvndyssende forklaringer. Det syntes jeg, at Julie Cross formår ret godt – selvfølgelig skal læseren holde tungen lige i munden for at holde styr på det hele, og jeg indrømmer også, at jeg et par gange var hægtet lidt af. For der er mange personer at forholde sig til – i både nutid, fortid og fremtid, men det var tåleligt og forståeligt at springe…

Kærlighedshistorien holdt den gående for mig. Jeg kunne lide personerne og deres handlinger, men desværre var de ikke beskrevet særligt dybdegående og gav mig derfor heller ikke det store tilhørsforhold. Jeg opfatter det, som et sikkerhedsnet fra forfatterens side; således er der lige romantik nok til at tiltrække pigerne, men ikke for meget til at afskrække drengene. Desværre kan det være en dårlig løsning, så hun risikerer at miste begge parter. Jeg sidder i hvert fald ikke tilbage med et desperat ønske om at læse fortsættelse.

Hele bogen er skrevet i et meget letlæst og flydende sprog, hvilket gjorde af jeg pløjede mig igennem de cirka 450 sider på 2 aftener. Historien er god og gennemtænkt, og den rammer helt sikkert sin målgruppe, men samtidig er det en bog, som ikke efterlader dybe tanker, og som jeg hurtig vil komme til at glemme igen. Ok underholdning.