I dag udkommer…Tag mig!

Anmeldelse: Tag mig af Julie Kenner, 2. del af Stark-trilogien

4 stjernertag_mig-julie_kenner-26545524-2243393567-frntlAnden del af Stark-trilogien fortsætter umiddelbart hvor første del slap, men det lykkedes Julie Kenner at opsummere eventuelle hængepartier uden at opsummere hele bogen. Jeg vil ikke anbefale at læse bogen, hvis ikke man har læst den første del.

Kærligheden er sukkersød med et strejf af magt og smerte. Damien og Nikki arbejder sig hen imod en balancegang, som kan tilfredsstille begge deres behov, og det kræver en masse tillid og ærlighed. Nikki er cutter, men hun bearbejder hendes trang og bruger Damien til at lindre hendes behov for smerte, Damien bruger til gengæld Nikki til at få styrket hans behov for kontrol. Det giver nogle intense scener.

Jeg kunne godt ønske mig lidt mere drama og “jomfru-i-nød”…det indrømmer jeg, at jeg er vild med. Og romanen byder da også på drama, men bare ikke den neglebidende slags, som kan få mig helt ud på stolekanten. Nikki og Damien er vidunderlige sammen og deres problemer bliver hurtigt løst uden overdreven dramatik (som jeg nu godt kunne tænke mig). Erotikken er smuk og gav mig flere gange et behageligt sug i maven.