Afslutningen på en fremragende sci-fi trilogi…

Caldera banner

Anmeldelse: Skæbnens valg – Caldera 3 af Mette Bundgaard Laursen

4 stjernerCaldera 33. bind i Caldera runder serien af og binder alle de løse ender sammen. Om end jeg fandt slutningen temmelig forudsigelig, var jeg stadig rigtig godt underholdt takket været et godt persongalleri og et flydende sprog.

Alt i alt kunne serien have foregået i et hvilket som helst univers. At det foregår i en fjern galaxe gjorde hverken til eller fra. Det var kærlighedshistorien, som bar hele trilogien og, når man som jeg selv, elsker en god gang romantik med lidt action, spænding og drama ind imellem, så er Caldera et godt valg.

Jeg mener, at Mette Bundgaard Laursen’s debutserie er en aldeles vellykket sci-fi fortælling, som henvender sig primært til piger. Hun mestrer et godt sprog og giver læseren en rigtig god læseoplevelse. Glæder mig til at læse mere fra hendes hånd!

Vellykket tøse-sci-fi med et strejf af romantik…

Caldera banner

Anmeldelse: Skyggernes spil – Caldera 2 af Mette Bundgaard Laursen

4 stjernerCaldera 2Umiddelbart irriterer det mig, at forfatteren har valgt at negliseret hele rumvæsen/alien-konceptet. I stedet for at lade fantasien gå amok i de utallige muligheder, som outer-space-universet giver, så ligner planeterne jorden og man kan vel næppe kalde befolkningen for aliens eftersom de har næsten samme dna som jordens mennesker.

Men, men, men… så overskyggede hele kærlighedsdramaet alien-konceptet og i stedet for at gå op i petitesser nød jeg den velskrevet historie som udspillede sig i en fjern, fjern galaxe. Jeg holder ekstra meget af, at Kate er en selvstændig ung kvinde, som lytter til hendes instinkter og følelser og træffer sine egne beslutninger.

Jeg mener, at Mette Bundgaard Laursen har skabt et spændende univers, som adskiller sig fra hele fantasy-genren, men stadig formår at pakke det ind i en god kærlighedshistorie og et lækkert cover. Gennemført! Springer straks på den 3. og sidste bog i serien.

I dag udkommer…Caldera-trilogien

Caldera banner

Anmeldelse: Profetiens kald – Caldera 1 af Mette Bundgaard Laursen

4 stjernerCaldera 1På trods af utallige kærlighedserklæringer fra den nye smukke elev Noah, nægter Kate at falde for de billige scoretricks, som resten af skolens piger gladeligt gør. Men Kate er ikke helt umenneskelig og må til sidste se sig ramt af Amor’s pil. Noah er meget anderledes end alle andre og da det går op for Kate, at Noah’s historier om rumfartøjer, fremmede galaxer og profetier ikke er hans spøg, vender det op og ned på Kate’s syn på verdenen.

Sci-fi blandet med en god gang kærlighedshistorie af høj kvalitet. Dertil krydret med et letlæst og velskrevet sprog som leder dig gennem fortællingen non-stop. Glæd dig til et moderne eventyr fra Mette Bundgaard Laursen’s kyndige hænder. Bogen er den 1. i trilogien om Caldera.