Ægte feel-good tøselitteratur…

Anmeldelse: Sidste brev fra din elsker

4 stjernersidste brev fra din elskerJeg er bange for, at jeg er ved at pådrage mig et alvorligt afhængighedsproblem, hvad Jojo Moyes angår. Hendes sprog taler direkte til mig og flyder som sød nektar i mine årer. Hendes historier byder på indlevelse, ægte følelser og troværdige dramaer og skaber suspence, som fastholder læseren.

Sidste brev fra din elsker’ er ingen undtagelse, og jeg vendte tilbage til bogen til enhver lejlighed for at læse om den ulykkelige kærligheds affære fra 60’erne i håbet om en lykkelig afslutning.

Bogen var forudsigelig uden overhovedet at være det alligevel. Personerne var smuk skildret og umulige ikke at elske. Skiftet mellem 1960’erne og nutiden gav historien dybde og fungerede rigtig godt. Hvad kan jeg sige mere end, at bogen er ægte feel-good, et must-read og en læseoplevelse du ikke må gå glip af.

Jeg glæder mig umådeligt over Jojo Moyes’ bøger og ser med længsel frem til den næste udgivelse til februar 2015 ‘Hende du forlod’. Du kan læse mine andre anmeldelser af hendes bøger her: Mig før dig, Honeymoon i Paris og En plus en

Som en narkoman vil jeg bare have mere og mere…

 Anmeldelse: En plus en af Jojo Moyes

en plus en shilouet

5 stjernerJess har det ikke nemt, men det kan man hverken se eller høre på hende. På trods af livets ekstreme vilkår er hun rap i replikken og kæmper sig frem for at gøre tilværelsen udholdelig:

Alenemor til 2, hvor af sønnen faktisk ikke en gang er hendes egen, men hendes ægtemands. En fraværende ægtemand, som har boet hos sin mor de sidste to år på grund af en depression og som aldrig betaler en klink til hans børn. Pengene kan ikke slå til, så to jobs skal Jess håndtere i forsøget på at komme de konstante regninger til livs, og så er der jo også alle de andre forhindringer…

Af ubeskrivelige årsager (her er det at du simpelthen er nødt til at læse bogen for at det giver mening) ender Jess med børn og en stor savlende OG fisende hund på en tredages lang biltur med Ed Nicholls. Ed Nicholls har sin egen turbulente nedtur at håndtere, men i et ubemærket øjeblik overtaler han sig selv til at agere chauffør på en tur, som ændrer dem alle sammen på forunderligvis.

en plus en collage‘En plus en’ er ikke kun en kærlighedshistorie, men kommer omkring mange vigtige emner. Emner, som vi alle i større eller mindre grad, kan nikke genkendende til, men som kan være svært at tale om eller håndtere: mobning, kærlighed, svigt, fattigdom, bedrag, familieforhold.

En af de ting, som jeg rigtig godt kan lige ved historien er, at det ikke blot er endnu en fortællingen, hvor den rige millionær kommer valsende ind fra højrefløjen, køber alle hovedpersonens problemer væk med sit Mastercard og så lever de lykkeligt til deres dages ende. Bevares, vi tager da alle en afstikker en gang imellem til drømmeverdenen og suser mod stjernerne med en millionær i baghånden, men vi tager jo også turen tilbage til virkeligheden.

‘En plus en’ skildrer vigtigheden i at drage omsorg for hinanden, at se hinanden som den man er inderst inde og ikke nødvendigvis kun hvordan det ydre ser ud. Den fortæller en historie om vilje og styrke og troen på at kunne, men også historien om en gang imellem at lade andre tage over og tage imod en trøstende skulder. Det behøver ikke altid være rigdom, der skal til for at ændre tingenes tilstand. Opmærksomhed og anerkendelse er det første skridt i den rigtige retning, men det skal komme det rette sted fra for at give en rette respons.

Jojo Moyes taler direkte til mig i hendes bøger. Hendes sprog fastholder og tiltaler mig, og som et andet narkotikum vil jeg bare have mere og mere.

Læs også min anmeldelse af ‘Mig før dig‘ og ‘Honeymoon i Paris‘ ligeledes skrevet af Jojo Moyes.

 

Kærlighed i koncentreret form…

Anmeldelse: Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

4 stjernerIMG_2396Der er ikke noget som en skøn lille romance og i denne vidunderlige novelle af Jojo Moyes får du to af slagsen. Men at selv en ny og flunkende kærlighed godt kan slå revner fortæller disse skæbner også om. Allerede på bryllupsrejsen opstår de første spænde krakeleringer i facaden og tvivler sætter ind. Men en ægte kærlighedsfortælling lader sig ikke så let så ud.

Scenen er sat i Paris og du skal bare værsågo’ at læne dig tilbage og nyde kærligheden.

 

 

Solgt på navnet og ikke kvaliteten…

Anmeldelse: Sæt fri af Maya Banks

3 stjernersæt friMaya Banks’ Breathless-serie tog virkelig vejret fra mig og jeg var vildt begejstret for serien. Derfor havde jeg også set frem til hendes nye Surrender-serie med stor entusiasme… højt at flyve, dybt at falde 😦

Først og fremmest, så snakker og tænker de bare aaaaalt for meget i denne bog og er faktisk 150 sider om at komme til sagen – hvis I forstår, hvad jeg mener, når det skal forestille at være en erotisk roman. Hvis så bare det var indholdsmæssige tanker med en dybere mening, så var det okay. Men… det er det bare ikke, gentagelser på gentagelser, de samme langtrukne dialoger om det samme (blandt andet på de meste intime tidspunkter, hvor de egentligt bare burde komme til sagen) eller tankestrømme om Joss’ afdøde mand.

Da så endelig de er færdige med disse uendelig tanker eller dialoger, så haster begivenhederne afsted med sådan en fart, at det forekommer ganske urealistisk. Der bliver draget forhastede konklusioner, som ikke stemmer overens med de foregående handlinger. Der er handlinger, som jeg syntes er uvirkelige i forhold til, at hovedpersonen har levet i cølibat i 3 år efter ægtefællens død.

I forlængelse af den konstante gentagende tekst, var bogen letlæst og kræve ikke meget – rettere sagt – intet af læseren, så den var læst på kort tid og jeg tog mig selv i flere gange, at mine tanker drev væk under læsningen.

Når det er sagt, så må jeg indrømme, at bogen dog gav mig det kick, som disse bøger skal give (og det er den eneste grund til, at hun får en ekstra stjerne i stedet for kun 2). Og der er ingen tvivl om, at jeg også skal læse fortsættelserne, selvom jeg nok allerede har regnet handlingen ud for dem begge. Hvis de er lige så forudsigelige som denne bog, så er det ikke svært. Jeg forventer dog ikke at få søvnløse nætter, fordi jeg ikke kan give slip på bøgerne…

Desværre vil jeg tillade mig at konkludere, at disse bøger er solgt på forfatterens navn ene og alene og ikke på kvaliteten. Maya Banks rider klart på den erotiske bølge, og denne gang var hun en slem skuffelse. Ikke en gang coveret finder jeg tillokkende eller spændende…

Sanselig og behagelig erotisk…

 Anmeldelse: Italienske nætter 1 – 2 – 3 af Irene Cao

Irene Cao collage

  Italienske Nætter 1 – Venedig4 stjerner

Bogen handler om, hvad enhver kvinde burde gøre for sig selv; at lære at se sig selv, give slip på tvangsforestillingerne og acceptere, at vi alle er smukke individer – uanset…

 Italienske nætter 2 – Rom4 stjerner

Endelig en kvinde, som er fornuftig… havde dette været en gys, havde hun låst sig inde på toilettet og tilkaldt politet – hun var ikke løbet op ad trappen. At hun alligevel ender i “situationer”, kan hun så måske ikke rigtig gøre for. Elsker hende, fordi hun er ægte og ærlig…

Italienske nætter 3 – Sicilien4 stjerner

Sidste bog spiller hårdt på følelser og sanser. Den er fyldt med sanselig indtryk og beskriver menneskets til tider urimelige og til andre tider ukontrolleret måde at reagere på. Kærlighedshistorien er smuk og smertefuld, erotikken er følelsesladet og mærkbart.

Kvinde, forkæl dig selv…

Anmeldelse: Sommernattens hemmeligheder af Lisa Kleypas

5 stjerner

Wallflower, hvor er det dog et smukt udtryk for en knap så flatterende position… bænkevarmer. Og de 4 smukke wallflowers i denne skønne, skønne fortælling er helt fantastiske. Sammen allierer de sig om kampen på de eftertragtede ungkarle med de rette titler. Historien foregår i 1800-tallet, hvor titler var altafgørende for magt og status i samfundet.

Den var skøn, således sukkede jeg, da jeg lukkede bogen efter sidste side. Romantisk og passioneret, humoristisk og erotisk og med meget passende drama. Vores hovedperson Annabelle får lov at spille rollen som skøn-jomfru-i-nød, men viser sig samtidig også at være en stærk og viljefast kvinde. Hendes situation ser håbløs ud, da familieformuen er væk og, hun, med hendes 25 år, efterhånden ikke er et særligt attraktiv valg til hustru. Det resulterer i desperate handlinger, som både er humoristiske, men også tragiske.

Bogen frarøvede mig min nattensøvn, kun for at få mig til at stå op i de tidlige morgentimer, mens der endnu var ro i hus og læse de sidste sider. Jeg elskede simpelthen hver en side. Det fantastiske miljø, som er os helt ubegribeligt i dag, de ekstreme status-forskelle, hvor højeste status, var dem der absolut ikke rørte en finger og brugte al sin tid på sociale arrangementer. Tøjet, smykkerne, håret, men også uskyldigheden skjult bag en nysgerrig og ivrig maske. Kærlighedens magt og afmagt, længsel og fangeskab. Den sensuelle erotik og den begærlige. Åhh…jeg får helt lyst til at starte forfra på bogen igen.

Det eneste der ærgrer mig er, at jeg læste den alt for hurtigt, men så er det heldigvis én af den slags bøger, som kan læses igen og igen og igen…

2. bind i Wallflowers-serie udkommer på dansk den 31. oktober 2014 fra Forlaget Pretty Ink. Gæt en gang, hvem der glæder sig til det…

Perfekt sommerlæsning…

Anmeldelse: Serafine af Jakob Melander

4 stjernerSerafine” er skrevet som et velkomponeret musikstykke. Teksten flød i en rytme, så jeg næsten kunne mærke taktslagene. Og den hjemsøgte mig, som en sang man har fået på hjernen – jeg kun20140702-175623-64583145.jpgne ikke slippe den før sidste side var vendt og det var blevet langt ud på natten. Den går rent ind på hitlisten… Jeg var vild med “Øjesten“, men jeg er elsker “Serafine”.

Specielt Jakob Melanders beskrivelser af Nørrebro, placerede mig midt i metro-stationens belastende byggerier, som jeg tydeligt kan genkende fra mine årlige besøg i området. Hans tekst er let at læse og flyder helt naturlig.

Serafine” handler om politik – uden egentligt at handle om politik, altså politik på et letfordøjeligt plan, hvor vi alle kan være med. Den handler også om at være fanget i en krop, som forråder. Om at leve sit eget liv hvad enten det er kroppen der bestemmer eller andre personer, der gør det for dig.

Og den ikke særlig elskværdige politiassistent Lars Winkler står midt i det hele med hans King’s cigaretter i den ene hånd og et krakeleret liv i den anden… Og så kan man jo ikke andet end komme til at lide manden.

Spænding fra start til slut – så der er ingen undskyldning, perfekt sommerlæsning!

Læs min anmeldelse af Øjesten  og mit møde med Jakob Melander på Krimimessen 2013.

En læseoplevelse for livet…

Anmeldelse: Mig før dig af Jojo Moyes

5 stjerner20140626-223429-81269524.jpgBogen handler om at elske og om at respektere, om at leve og om at dø, at se muligheder og om at kende sine begrænsninger.

Jeg lod følelserne få frit spil. Egentligt havde jeg forventet at skulle græde fra start til slut, men blev overrasket over, hvordan forfatteren kunne beskrive så følelsesladede situationer uden,  at jeg blev overvældet. Ikke fordi de på nogen måde var overfladiske, men snarere fordi Jojo Moyes’ indlevelse og indsigt bragte mig helt tæt på karaktererne og gav mig den rette forståelse.

“Mig før dig” er en fantastisk bog, helt igennem fantastisk. Den er velskrevet og rammer dybt med alvorlige emner og giver sine læsere en oplagt mulighed for at tage livets muligheder op til overvejelse. Det er en bog, som var hurtigt læst takket være et sprog som flød lige såvel som en historie, der var et overflødighedshorn af muligheder, men det er også en bog, som aldrig kommer til at forlade mig. Tak!

 

Anmeldelse: Jakob Melander – Øjesten

20130205-192817.jpg

4 stjernerEn krimi bygget op på en gruvækkende fortid. Vi begiver os tilbage til krigens tid, hvor vi får glimt af et unaturligt forhold, som slår rod helt op til nutiden.

Som det så ofte er, når der startes op på en mulig serie, så er der mange ting, steder, forhold og personligheder, som skal beskrives, og det gør sig også gældende i denne bog. Og at Jakob Melander har valgt at kæde fortidens rædsler sammen med morderens aktioner, samtidig med at vi følger Lars og hans kolleger, kan godt kræve ekstra fokus. Men Melander slipper rigtig godt fra det og får bygget en spændende, grusom og medrivende krimi op.

Selv om jeg ikke begår mig i København særligt ofte, højst et par gange om året, så beskriver Melander byen så billedligt, at jeg følte mig fuldstændig hensat til byens gader. Og selv om mit kendskab til byen ikke er specielt dybdegående, så kunne jeg alligevel sætte mig i personernes sted. Melanders beskrivelser giver historien dybde.

Til start tog jeg afstand fra hovedpersonen Lars, som fremstår egoistisk og meget sølle. Han kæderyger sine King’s, er ikke vellidt af kollegerne, familielivet ligger i ruiner og han virker på en måde usoigneret. Alligevel ‘faldt’ jeg for ham og vil gerne høre mere. Jeg vil gerne vide om Lars bliver forflyttet, om han får skovlen under Ulrik, om forholdet til Sanne kan udvikle sig og om Maria og Lars kan styrke deres skrøbelige far-datter forhold. Der er masser at tage fat i, men vigtigst af alt, vil jeg gerne vide, om Lars kan vise, at han er af den rette støbning, og hvad han egentligt dur til. Der er mange personligheder at forholde sig til, men de har hver sin historie, og jeg er sikker på, at Melander nok skal fortælle os mere om dem hver især gennem de næste bøger.

Flere gang faldt jeg over sætninger, som manglede ord eller var skævt formuleret, og der var også nogle stavefejl. Det er brandærgerligt for det irriterer læsningen. Måske har Forlaget i deres begejstring for bogen haft lidt for travlt med at få den i handlen. I en tid, hvor selvudgivere hastigt kommer frem, mener jeg, at det er forlagets opgave at sørge for, at kvaliteten er 100% på plads. Det må blandt andet være der, at de skiller sig ud fra selvudgivere.

Coveret er flot og tiltrækkende. På trods af det enkle, fortæller det en helt masse og gjorde mig nysgerrig og gav mig lyst til at læse bogen. Don’t judge a book by it’s cover, men i dette tilfælde må du gerne.

Krimi med realistiske gyserelementer…tør du lade være?

20130125-192513.jpgSå er det i dag, at Jakob Melander’s debutkrimi ‘Øjesten’ udkommer. Bogen er udgivet ved Forlaget Rosinante.
Øjesten er første bid i serien om Lars Winkler – en kompromisløs politimand med en usædvanlig fortid og et blødt punkt for gamle rock-lp’er og teenagedatteren Maria. Temaet i bogen er familien eller hvordan man er en god far, kombineret med det realistiske med gyserelementer, som de kendes fra fx. Thomas Harris, der bl.a. har skrevet Ondskabens øjne.