Og vinderne er…

Først og fremmest et stort tak til alle der har deltaget i konkurrencen. Jeg håber, at I har lyst til fortsat at følge med her på bloggen, hvor der jævnligt er konkurrencer, men i særdeleshed er masser af anmeldelser.

Tak til forlaget Rosenkilde og Bahnhof, som har sponsoreret konkurrencen. Vinderne er fundet ved hjælp af Random.org og er informeret pr. mail.

Et stort tillykke til:

Bethina Elbæk Andersen & Sonja Bech

Send mig jeres adresser på rikkeajensen@gmail.com, så vil forlaget sende jeres præmier.

Bille og Bille collage

 

Konkurrence…du kan stadig nå det…

I morgen – fredag deni_ond_tro 5. september om aftenen – udtrækker jeg 2 vindere af Bille & Bille’s I ond tro.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at fortælle; hvad hedder forfatterne til fornavn?

Skriv svaret i kommentarfeltet her på bloggen eller på Andrup’s Bookshelfs facebookside.

En udgivelse, en give-away og en anmeldelse…

Bille og Bille collage

Anmeldelse: I ond tro af Bille & Bille

4 stjerneri_ond_troI dag udkom I ond tro af Bille & Bille. Bogen er den 3. krimi i serien om den unge videnskabsjournalist Thea Vind. Denne gang får hun lov at blive på dansk jord, når hun ufrivilligt vikles ind i bestialske mord begået i Søren Kierkegaards navn.

Og endnu en gang bøjer jeg mig i støvet for Bille & Bille’s sprog, som er malerisk og levende, og hvor sætningerne griber læseren én efter én til sidste side er vendt. For ikke at tale om deres omfattende research, som er grundlæggende for deres bøger. Hver bog er et lille kapitel i videnskabens kæmpe univers, og jeg har lært en hel del gennem disse bøger om end på en mere spændende, hæsblæsende og interessant facon end almindelig skolegang sikkert kan tilbyde.

Se hvordan du kan vind dit eget eksemplar af I ond tro nederest i indlægget.

Det tyder på, at Bille & Bille allerede er godt i gang med deres research til næste bog. Jeg fik i hvert fald dette interessante svar, da jeg spurgte dem:

– Vi læser i øjeblikket sære og interessante bøger om sprogvidenskab. Jo mere vi læser, jo mere overbeviste bliver vi om, at det bliver blandt sprogfolk næste slag skal stå. Der er mange konflikter om helt grundlæggende spørgsmål – for eksempel: Hvor opstod de europæiske sprog? Er evnen til sprog medfødt eller er det alt sammen noget, vi skal lære? Og så er der hele kampen for at registrere sprog, inden det er for sent. Af verdens næsten 7.000 sprog er op mod halvdelen i fare for at uddø. Så mange sprogforskere rejser ud i verden på feltarbejde – nogle gange med livet som indsats – for at bevare et sprog for verden. De arbejder mod uret, og det er altid dybt fascinerende, når mennesker sætter egne hensyn til side for en større sag.

Hvem er Thea Vind i virkeligheden?

– Uha, det sværeste spørgsmål af dem alle: Hvem er egentlig Thea? På overfladen er hun jo velfungerende. Hun er kvik, handlekraftig og har succes på sit job, fordi det lykkes hende at trænge til bunds i de fleste af de mysterier, vi roder hende ud i. Men vi, der kender hende bedre, ved jo godt, at hun psykologisk set spadserer helt ude på kanten af en meget stejl klippe. Thea er både en stærk og resolut person med styr på tingene og samtidig en skrøbelig, ensom og udsat skæbne. Hendes karakter er i høj grad knyttet til begivenheder i barndommen – sådan er det vel for de fleste af os – men Theas oplevelser hører til en særlig kategori, som vi fortæller lidt mere om i vores fjerde roman.

De første bøger i serien:

Første bind i serien om den unge videnskabsjournalist Thea Vind er Gudindens sidste offer, som primært foregår i Syrien og handler om arkæologi.

Brudstykke af min anmeldelse: Spænding blandet med arkæologi, islam og Syrien. Fortællingen er gennemsyret af viden og et fantasisk fortællergen. På trods af emnet fandt jeg på intet tidspunkt arkælogiens anatomi kedelig på, tvært imod blev jeg indfanget og nysgerrig. Man kunne også forledes til at tro videnskaben ville forkringle sproget til et unaturligt overdrevet forbrug af fremmede ord, men her blev jeg også glædeligt overrasket over det flydende og fængslende sprog.

Andet bind i serien er Nattens gerning, som bringer læseren til La Palma på De kanadiske øer og til stjernerne i det ydre rum med grundig research i astrologi.

Brudstykke af min anmeldelse: Temaet er astrologi og samtidig med, at spændende viden sniger sig ind under huden på læseren, så udvikler sig et drama om magt og penge. Midt i det hele står Thea Vind med en hjerteskærende vrede og et brændende behov for hævn, hvilket i sidste ende bringer hende til en skelsættende beslutning, som kan få stor betydning for hende fremtid.

Udgivelsen skal fejres med en lille konkurrence, hvor jeg udlodder 2 eksemplarer af bogen. For at deltage skal du blot fortælle, hvad forfatterne hedder til fornavn. Skriv dit svar i kommentarfeltet eller på Andrup’s Bookshelfs facebookside. Del, like og sprede budskabet…

Konkurrencen er venligst sponsoreret af Forlaget Rosenkilde og Bahnhof.

Tante-lit…chick-lit for det modne publikum…

Anmeldelse: Sonja’s sidste vilje af Åsa Hellberg

3 stjernerSonja's sidste viljeSonja’s sidste vilje er en sød, sjov og rørende fortælling om det, at turde udfordre sig selv. Mange lever livet på rutinen og vågner op en skønne dag og bilder sig selv ind, at nu er det for sent at lave om på tingene. Men de 3 veninder Susanne, Maggan og Rebecka, som netop har mistet deres veninde (Sonja), får muligheden for at gribe livet an på ny.

I Sonja’s testamente stiller hun veninderne bestemte krav og handlinger for at få arven fra Sonja – en formue, som indtil nu har været dem helt ukendt. Testamentet giver kvinderne nyt mod på livet og får dem hver især til at blomstre op, men det er ikke nødvendigvis helt uden omkostninger.

Sonja’s sidste vilje er en letlæst chick-lit for det lidt mere modne publikum – deraf genren tante-lit. Den er underholdende og trykker på en masse følelser, sætter mange tanker i gang og overskrider en del grænser. En ægte feel-good bog, som bør nydes på en lun sommerdag med en kølig drink i hånden.

Hip hip hurraaa…blog-momse har fødselsdag!!!

20130612-180349.jpgSelv om jeg elsker at få gaver og altid er nysgerrig som et lille barn, så elsker jeg endnu mere at give gaver til andre. Så I skal også have glæde af, at jeg i dag har fødselsdag.

I går udkom Rosenkilde & Bahnhof med “Sonjas sidste vilje“. En sjov og rørende tante-lit, som garanterer et smil på læben. 2 heldige læsere kan få et eksemplar – helt dugfrisk fra tryk.

Eller hvad med en god krimi fra Carin Gerhardsen? Den 5. bog i Hammarby-serien “Klaverstemmeren” er også netop udkommet og endnu 2 læsere kan glædes med spændende sommerlæsning til ferien.

Og vi giver den lige fuld skue og udvider puljen i konkurrencen om AJ Kazinski’s nye bog “Forfølgerne”, hvor jeg på torsdag nu finder hele 3 vindere af bogen!

Hvis du gerne vil deltage i lodtrækningen om disse pragtfulde bøger, skal du blot Like Andrup’s Bookshelf på Facebook OG skrive en kommentar til dette indlæg i kommentarfeltet her på bloggen. Vinderne postes her på siden senere på ugen.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig dag – og hvis vejret ikke arter sig, så husk på, at jeg er ikke den eneste, der har fødselsdag i dag. Fx har Forfatter Mads Peder Nordbo også fødselsdag 🙂 🙂 🙂 Stort tillykke til dig, Mads!

Fødselsdagskonkurrencen er venligst sponsoreret af Rosenkilde & Bahnhof, People’s Press og Politikens Forlag. Stor tak til dem!

 

I dag udkommer…Akademimordene

Anmeldelse: Akademimordene af Martin Olczak

5 stjerner

AkademimordeneI 2 dage har jeg været fuldstændig opslugt af denne bog. Helt umulig at lægge væk… Hele tiden skete der et nyt mord, og jeg skulle bare lige læse et par sider mere. Det resulterede i forsømmelse af familien, men efterlod mig dejlig litterært tilfredsstillet.

Jeg beundrede morderen, som trak efterforskningsholdet rundt ved næsen. Jeg morede mig nærmest over hans skarpsindighed og intellekt, og tager min “høje hat” af for hans evne til at gøre hvert af politiets fremskridt til skamme – så snart de (og jeg) troede, at de var kommet et skridt nærmere, så var han milevidt fra dem.

Forfatteren smed hele tiden mere madding ud, og jeg gik efter det hver gang. Enten var efterforskningsholdet tæt på et gennembrud eller også begik morderen endnu et mord og så sad jeg i saksen igen. Og som om det ikke skulle være nok, så var der også magtkampe og intriger til at krydre fascinationen med. En suverænt velskrevet krimi med et fremragende plot, godt persongalleri og helt igennem spændende. Coveret til bogen kunne dog godt have været mere spændende og i øjnefaldende.

Bogen udgives ved forlaget Rosenkilde & Bahnhof og, hvis du ikke kan vente til, at du får fat i bogen, så kan du smuglæse 1. kapitel af bogen her

Overfladisk, men dog underholdende fortælling…

Anmeldelse: På denne side af paradis af F. Scott Fitzgerald

3 stjernerPå denne side af paradisMig, mig, mig…magen til luddoven, egocentreret mandsperson skal man da lede længe efter. Tænk sig at kunne fordrive al sin tid med druk, digte og selvmedlidenhed. Ulykkelig over, at den eneste ene ikke var den eneste ene alligevel, og så snylte sig gennem tilværelsen på nas og tilfældigheder.

En ynkelig hovedperson, som er blevet overbeskyttet og forskånet i sin opvækst, resulterende i en ung mand, som ikke tager livet og dets udfordringer alvorligt og i stedet gambler med sin tilværelse for lidt sjov og ballade. Sågar krigstiden virker som et tidsspilde for den unge mand…

På denne side af paradis” er overfladisk og underholdende fortalt og skal tages med et gran salt. Den giver et pragtfuldt billede af jazz-dansende, cigaret-rygende unge mennesker uden en nævneværdi bekymring i livet.

At denne bog skulle være F. Scott Fitzgerald’s store gennembrud, kan jeg have lidt svært ved at forstå. Ganske vist er bogen underholdende og sjov og giver et godt billede af datiden, men der udover var det ikke en speciel læseoplevelse. Ikke en gang digtene kunne påvirke mig. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke forstår mig ret meget på digte og vil derfor heller ikke forsøge at gøre mig klog på disse, men i stedet blot betragte dem som det de er i min verden; ord med en dybere mening, men som ofte drunker i andre ord – og i denne bog: fyld!

Struktureret og overskueligt indblik i JFK’s karriere…

Anmeldelse: Kennedys største taler af Anders Agner Pedersen

4 stjernerKennedys største talerEt fremragende indblik i John F. Kennedys karriere fra senator i Massachusetts til præsident for USA.

De største og mest betydningsfulde taler af John F. Kennedy er genfortalt i denne bog. Alle indledningsvis med en kort beskrivelse af optakten til begivenhederne. Det giver et struktureret og overskueligt overblik over tiden frem til den skæbnesvanger dag i Dallas, hvor John F. Kennedy blev dræbt.

Bogen er beskrevet fagligt, men på letlæst facon, så alle kan være med. Jeg følte mig meget beriget efter at have læst den.