Bogforum i billeder og headlines….

Bogforum 2014 var helt anderledes for mig end de foregående år. Der blev ikke tid til at høre en masse af alle de inspirerende foredrag eller interviews, men til gengæld blev der tid til at møde en masse fantastisk forfattere og bloggere. Og jeg havde nogle helt unikke og fantastiske møder at se frem til…

Her er min Bogforum-tour i billeder og headlines… 

On stage med Claus Mørkbak Højrup

2014-11-07 17.21.27 (2)Fra Hjørring kan man levere varen! Endnu en fremragende krimiforfatter med begge ben solidt plantet i jorden, er udkommet med en spændende krimi ‘Mordet ved Dybbøl Banke’. Og på opfordring fra forfatteren selv fik jeg lov at gå ‘on stage’ og lave et interview med ham. Det var ikke helt uden nerver, at jeg for første gang skulle lave et ‘live’ interview. Tak for tilliden til dig Claus! Og tak til din skønne hustru, som kyndigt betjente mit kamera.

En herre fra Brønshøj var tilsyneladende meget ‘imponeret’ af, at det foregik på ‘hjørringensisk’. Det må jeg sige var ganske ubevidst, men vi er jo begge fra Hjørring, så det var næsten uundgåeligt. Jeg tror dog, at de fleste fangede essensen af interviewet alligevel.

Forfatter-chat hos Tellerup

Ingen Bogforum uden besøg hos Tellerup!!! Allerede fredag eftermiddag besøgte jeg standen første gang, hvor jeg indledte en dybt alvorlig samtale med Louise Tellerup:

Bogforum: kl. 17 fredag eftermiddag på Tellerup’s stand…

Rikke (trist): “Louise, jeg har det faktisk ikke særlig godt.”

Louise (bekymret): ” Det var da ikke så godt. Hvad kan vi gøre ved det?”

Rikke (håbefuld): “Jeg kunne jo købe nogle bøger?! Jeg har faktisk slet ikke købt nogle bøger endnu!”

Louise (chokeret): “Har du ikke købt nogle bøger??? Jamen, hvornår er du kommet?”

Rikke (skamfuldt og med nedslået blik): “Kl. 9.45…”

Louise (forskrækket): “Jamen, det er jo forfærdeligt!!!!”

2014-11-08 16.30.21 (2)Og så shoppede jeg og fik det meget bedre!!! Jeg elsker at besøge deres stand og kunne slæbe stakkevis af bøger med hjem… hov, det gjorde jeg da også. Men det fedeste ved Tellerup er deres passion og deres ‘familieforhold’ til såvel læsere, som til deres forfattere. Hele atmosfære stråler ud ud af personalet, og det oser ud af bøgerne, når du åbner dem, at det er et forlag med sans for detaljer og gennemarbejdning. Jeg fik mig også en god snak med Nanna Foss, Louise Haiberg, Mette Julin, Haidi Wigger Klaris og Lene Dybdahl.

Kindkys med Jussi Adler-Olsen

Altid dejligt at blive genkendt og slet ikke så tosset, når det er Jussi him-self. Der lød et højt ‘Hej Rikke!’ fra den berømte krimiforfatter, da jeg slog et smut forbi Afdeling Q’s stand. Lige inden jeg sagde farvel igen fik jeg et stort kindkys – bare fordi jeg er nordjyde og blogger, som han sagde 🙂

Dram og kram med Stephanie Caruana og Jakob Melander

Omend det var en lidet flatterende måde jeg præsenterende mig på overfor Stephanie Caruana, så endte det ud i en hyggelig og sjov samtale. Hun er et fantastisk menneske, som tog sig tid og fortalte åbenhjertet om hende selv.

Sammen gik vi over på Rosinante’s stand, hvor vi fandt den meget høje og meget handsome herre Jakob Melander. Der blev skænket dram og vi fik os en hyggelig snak, og så jeg gik derfra med et par idéer i støbeskeen, desværre ingen billeder.

Brunch med Mons Kallentoft og Markus Lutteman

2014-11-08 12.51.32 (2)Lørdag formiddag begav jeg mig til Københavns latinerkvarter til det hyggelige Hotel SP34 for at spise brunch med Mons Kanneltoft, Markus Lutteman, Politikens Forlag og 4 andre udvalgte bloggere.

Vi talte lystigt om deres bog ‘Zack’ og på trods af en lille sprogbarriere (svensk er bare ikke min boldgade), så var det utroligt spændende at høre om deres forfatterskab, samarbejde og fremtidsplaner. Her er et super cool forfatterpar, som er værd at se nærmere på.

Hvor er det nu lige jeg har set de herrer før?

Det var lidt som om mængden af folk skilte sig, da 3 herre skridtede hen ad den røde løber, der prydede gangene i Bogforum. Mændene udstrålede selvsikkerhed og et snert af arrogance, og jeg vidste at jeg havde set dem før. Og så slog det mig… Dreamlitt! Selv om jeg er begyndt at arbejde for Dreamlitt har jeg endnu ikke mødt bagmændene, så jeg gik selvfølgelig over og hilste på.

“30 minutter, de herrer! Og så har jeg en middagsaftale,” sagde jeg og så skal jeg da lige love for at snakken gik. Idéer og forslag blev kastet op i luften og jeg sluttede af med at sige “Hvem griber alle disse forslag?” Og så jeg gik derfra med idéerne summende i hovedet og en endnu større lyst til at komme i gang.

Frokost med Pernille Vørs og tøsesnak med Christina Bonde

2014-11-08 14.57.48 (2)I mit hårdt presset program blev der tid til en afslappende middag med Pernille Vørs og hendes søde (og tålmodige og opbakkende) kæreste. Det var dejligt at møde hinanden, når man nu har skrevet så meget frem og tilbage. Og bare rolig jeg har sagt til hende igen-igen, at vi glææææder os til fortsættelsen, så hun har bare værsågo’ at komme i gang 🙂

Det lykkedes mig også at fange Christina Bonde, og jeg tror, at vi kunne have brugt hele weekenden på at snakke. Hun er lige så sød og behagelig som hendes bøger, der udståler varme følelser, kærlighed og omsorg. Jeg glæder mig rigtig meget til, at hun udkommer med noget nyt, men jeg håber også, at vi kan finde på at lave noget sammen i form af foredrag, lysten er der i hvert fald – hvem ved…

Champagne med Sophie Kinsella på Bella Sky Bar

Hele weekendens højdepunkt var lørdag eftermiddag, hvor jeg meget spændt og begejstret mødte op på Bella Sky Line. Yderligere bloggerne Nena, Julie og Mette var inviteret, samt den heldige (og meget lykkelige) Jannie, som havde vundet denne oplevelse. Vi skulle alle møde selveste Sophie Kinsella.

2014-11-08 18.48.15 (2)

2014-11-08 18.15.53 (2)Udstyret med en lækker lille goodiebag, steg vi til vejrs – op til 23. etage, hvor Bella Sky Bar ligger med en fantastisk udsigt over København. Med rank ryg, benene pænt over kors og champagne i glassene modtog vi den verdenskendte forfatter.

Hun var noget af det sødeste og tog sig tid til at få en snak med os hver især. Hun var helt fantastisk og nem at snakke med – det var en kæmpe oplevelse.

Jeg var så betaget af hele oplevelsen – og sikkert også en del starstruck – at jeg stort set ikke kan huske hvad jeg talte med hende om. Men vi nåede alligevel vidt omkring, inden den næste i række fik sine 5 minutters alenetid med Sophie. Jeg vil gerne sige tusind tak til Forlaget Lindhardt & Ringhof og specielt pigerne bag Love-Books, som stod for arrangementet. Det var intet mindre end fuldendt! Tak!

Dinner med Chris Carter & Tracy Chevalier

Lørdag aften efter en lynomklædning sprang jeg i en taxi til en lille hyggelig restaurant ved kultorvet Le Meson. Her var hele personaleflokken fra Jentas samlet til en lækker middag. Forlaget havde i år Chris Carter og Tracy Chevalier med på Bogforum, så de deltog selvfølgelig også i middagen. Vi hyggede, spiste godt, snakkede en masse og grinte endnu mere.

Bagefter søgte vi et ordentligt dansested, men det ville ikke rigtig lykkedes, så jeg endte med at trave tværs gennem Nørrebro på meget ømme fødder, men ‘stang beruset’ på fantastiske oplevelser.10751670_10152927141664673_1321637693_n (2)

Og vinderne er…

Først og fremmest et stort tillykke til Pernille Vørs med udgivelsen af hendes debutroman Spillet om Sirenen.

Dernæst tusind tak til alle jer der har deltaget i konkurrencen om Pernille’s nye bog. Til dermder ikke har vundet, så kan I roligt gå ud at købe bogen. Jeg garanterer jer at I får smæk for skillingen…eller øh…noget i den stil 🙂

Vinderne af konkurrencen er fundet via Random.org. Lisbeth Glud og Dorthe Hoppe – send jeres adresser på rikkeajensen@gmail.com, så vil jeres præmie blive tilsendt.

Spillet om sirenen vinderne

 

Give-away… Spillet om Sirenen-konkurrence…

Om kun 2 dage udkommer Spillet om Sirenen, og du kan her på bloggen vinde et eksemplar. Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at Like og dele opslaget på facebook, eller Like og kommentere dette indlæg, og så er du med i konkurrence.

Vær med til at sprede budskabet om en fantastisk debutbog af Pernille Vørs.

Læs min anmeldelse af bogen her og læs et interview med Pernille her.

Vinderne af konkurrence udtrækkes på fredag, hvor bogen udkommer 🙂

Spillet om sirenen collage

Nedtællingen er i gang…

 

Spillet om sirenen paper collage

På fredag den 15. august debuterer Pernille Vørs med 1. del af Dominic-trilogien – Spillet om Sirenen. I den forbindelse har jeg stillet forfatteren et par spørgsmål:

Hovedpersonen Catharina Julie Hansen er en temperamentsfuld ung kvinde. Hvor mange ligheder er der mellem dig og Catharina?

Jeg tror, at vi nok er mere ens end jeg vil indrømme. Catharina’s ligefremhed – altså den med den skarpe tunge…, jo, den har hun nok fra mig sammen med det hidsige temperament. Og det barnlige – et stort plus fra min side 🙂

Findes den dæmoniske Ian Dominic i virkeligheden?

Åh…en kvinde har vel lov at håbe, har hun ikke??? Men nej, jeg har ikke nogen, som jeg kan sammenligne Ian med. Han er ren fantasi! (red. og hvilken fantasi…)

Hvordan fik du idéen til ID-syndromet?

Selve ordet: ID-syndromet stammer fra måden som min veninde og jeg taler og skriver til hinanden på. Så mange sjove forkortelser som muligt. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at finde på nogle forkortelser og tage med med ind i bogen. Ja, så er vi jo nok tilbage til det der med, hvor meget Catharina ligner mig.

Hvor lang tid tog det dig at skrive Spillet om Sirenen?

At skrive selve “Spillet om Sirenen” tog faktiske kun 4 måneder. Men så skulle den rettes og læses igennem igen, dette tog cirka et halvt år, før vi var helt færdige. Så alt i alt har bogen taget mig godt og vel 1 år.

Har du andre bogplaner, når du er færdig med Dominic-trilogien?

Ja, jeg er allerede begyndt at dagdrømme om Jannik. Selvfølgelig skal han også have sine fifteen minutes of fame. Han fylder allerede meget i mit liv, og som jeg ser de forskellige scener, så er jeg næsten med vild med ham allerede end med Hr. Dominic. 

Jeg har også arbejdet på en anden serie, som er fantasy fortællinger. Der er stadig den dejlige erotik i, men forskellen på disse fortællinger og Dominic-trilogien er, at der er meget mere aktion med overnaturlige væsener så som valkyrier, dæmoner osv…

Har du en litterær uddannelse?

Nej, jeg overvejede det, men var bange for, at det ville ødelægge den måde jeg nu engang skiver på.

Var det svært at komme igennem til et forlag?

Jeg prøvede faktisk kun 2 andre forlag, hvor det ene sagde jeg selv nej til, da jeg syntes at Mellemgaard virkede mere  seriøse.  

Coveret er smuk, enkelt og alligevel tiltrækkende. Hvor meget indflydelse har du selv haft på designet?

Coveret har jeg selv besluttede mig for. Det var vigtigt for mig, at det havde en relevans til selve Catharina’s fortælling. Jeg havde også overvejet et erotisk cover, som f.eks. en halvnøgen kvinde med en mand i jakkesæt bag hende. Men scenen hvor Catharina drømmer at både Ian og Morten vil have hende til at skrive under på hver deres kontrakt, fik mig på den ide med kontrakten som cover. Hendes beslutning om at underskrive kontrakten er jo faktisk den der gør, at hendes liv bliver ændret.  

Nu hvor du endelig har fået bogen trykt og den er udkommet, er der så noget du fortryder, eller gerne ville have gjort anderledes?

Ja, jeg ville godt have været færdig med de 2 andre bøger, så de f.eks. kunne komme ud med kun få måneders mellemrum.  Jeg har jo allerede fået på puklen fra et par stykker der er blevet ramt hårdt af ID-syndromet 😉 og mener, at de ikke kan vente så længe. (Red. aner ikke hvem hun hentyder til…)

– og til sidst, hvorfor pokker skal vi vente så lang tid på fortsættelsen?

Bog nr. 2 er færdig, men jeg er stadig i gang med at rette den. Derefter skal den til forlaget, om det igen vil tage 1/2 år ved jeg faktisk ikke. Bog nr. 3 har jeg kun skrevet halvt, når den er skrevet, skal den rettes og så skal den til forlag.  

Stor tak til Pernille, fordi du vil tage dig tid til at besvare mine spørgsmål. Har du endnu ikke fået læst min anmeldelse af Spillet om Sirenen, så finder du den her.

Følg med igen i morgen, hvor du kan læse, hvordan du kan vinde Spillet om Sirenen.

Jeg er blevet smittet med ID-syndromet…

Spillet om sirenen collage

Anmeldelse: Spillet om sirenen af Pernille Vørs

5 stjernerEL James, så kan du godt flytte dig – der er kommet en ny forfatter til byen. Forfatter Pernille Vørs serverer den sexede, rødhåret hidsigprop Catharina Julie Hansen, som nægter at lade sig tæmme af Ian Dominic og hans velvoksne… tegnebog.

Hele weekenden har jeg været fuldstændig opslugt af Spillet om sirenen, som er 1. del af Dominic-trilogien af debuterende forfatter Pernille Vørs. Og jeg spørger bare, hvor f… har du gemt dig henne, Pernille? Det var på tide, at du krøb ud af dit musehul og slog dig løs. Damn girl – you got something going on.

Men vogt dig, kære Læser, for bogen er ikke kun hot, den er også smitsom, og du kan helt sikkert forvente dig en farlig omgang ID-syndrom. Og den eneste kur er Ian Dominic, som en vis en utæmmet, rødtop allerede har slået kløerne i… grrrr!

Den iltre Catharina er så temperamentsfuld, at hun sågar får det til at krible i mine hænder for at give hende en endefuld. Til gengæld tvang den dæmoniske Ian mig i knæ ved første møde og gjorde mig fuldstændig tam.

Selv om fortællingen foregår i lille kedelige Danmark, så lykkedes det for Pernille Vørs at bringe jetsettet til storbyen. Og ja, jeg kan selvfølgelig sagtens drage paralleler til denne bog og til Fifty Shades, CrossFire etc., men jeg syntes stadig, at historien har sin egen vinkel og netop, fordi den får lov at blive i Danmark, bliver den mere autentisk.

Hvis ikke det var, fordi bogen er skrevet med ubarmhjertig lille skrift, så ville du sikkert sidde med en mursten på 800 sider i skødet. Og pris dig endelig lykkelig for det, for næste del udkommer desværre – og til min store rædsel – først om adskillige måneder. Gad vide om ID-syndromet er dødeligt, og jeg ikke overlever, før jeg får min næste dosis…

Stor ros til coveret, som er stilrent, smukt og rammer stemningen perfekt!

Læs mere om Pernille Vørs på hendes hjemmeside!

Vil du ha’ mere? Så følg med de næste par dage, hvor du får mulighed for at lære mere om Pernille Vørs, Cat og Ian, samt at vinde bogen… På gensyn!

Kan Ian Dominic tæmme dig?

Køb bogen og find ud af det…

Spillet om sirenen udkommer