Be my Valentine

valentines-day-roseValentines day er endnu en af de amerikanske traditioner, som sniger sig ind under huden på os. Uanset hvormeget vi stritter imod, accepterer vi hvert år, at butikkerne overdoserer udstillingsvinduerne med lyserøde plysbamser, hjerteformede chokolader og pyntepuder med teksten “Be my Valentine”.

Ja, du har sikkert fornemmelsen af, at vi ikke fejrer Valentines dag herhjemme, og det passer mig fint. Jeg har nu alligevel besluttet mig for at give mig i kast med at lave en særlig udgave af en Valentines hilsen til mine læsere.

I får hermed med Top 5 “Be my Valentine”-liste over bøger, hvor plysbamser holder sig for øjnene og chokoladen smelter helt andre steder end i munden:

  1. Fifty Shades of Grey; grænser bliver overskredet og nye muligheder opdages. Det røde smertenskammer og dets bizarre udstyr kommer frem i dagens lys. Men selv en nysgerrig jomfru kan have sine begrænsninger, når personen bag det smukke ydre smider masken.
  2. Crossfire; det er ikke jomfruen i nød, som kommer under kærlig behandling, men rettere en velbefaren og selvstændig kvinde. Her får ikke bare ét, men hele to forskruet sind deres kamp til stregen, samtidig med en svedig kamp på lagnerne.
  3. Genevieves 90 dage; hvorlangt er du villig til at gå for pengene skyld? Ville du ofre dig selv for karrierens skyld? Og hvor svært ville tilbuddet egentligt være, hvis det kom fra en meget rig, succesfuld og gudeskøn mandsperson. Læs hvilke konsekvenser og grænseoverskridende erfaringer Genevieve gennemlever på 90 dage.
  4. En jomfru i bur; virkelig ikke for sarte sjæle, totalt grænseoverskridende. Her er der ikke bare tale om et forelsket par med hektisk aktivitet i soveværelset, men der imod om 3 brødre, som alle vil have den samme kvinde…sammen. Er du modig nok til at læse den?
  5. Hearts in Darkness; kærlighed handler ikke kun om det ydre, om at se godt ud. Det erfarer parret i denne bog, som bliver låst inde i en elevator. Der er helt mørkt, og de har aldrig set hinanden. Alligevel når temperaturen det røde felt, inden lyset tændes og virkeligheden vender tilbage. Kan de mon begge acceptere hvad de ser?

JEG ØNSKER JER ALLE EN GLÆDELIG VALENTINES DAG!!!

amor

Anmeldelse: Move over – there’s a new man in town

Blottet for dig – Sylvia Day

Titlen siger det hele. Du behøver ikke ret meget fantasi for at læse bogen, da du får det hele serveret på et sølvfad. Udpenslet så detaljeret, at det føles som at se en film. Sexscenerne er ofte, pulserende og heftige, og lige præcis det vi vil have. Der er selvfølgelig også en historie bag det hele, som dog ikke er synderlig litterært udfordrende, men helt tomhjernet er det dog heller ikke.

Jeg må give kritikerne ret; det er fuldstændig, som at læse Fifty Shades of Grey igen. Der er så ufattelige mange ligheder med Fifty Shades, at det næsten bare er en omskrivning af bogen:

  • Den stinkende rige, umenneskelig smukke, veltrænede, dominante mand, som kvinderne falder i svime over, men som ikke selv mener, at han er værd at elske.
  • Det forskruede parforhold, hvor den ene er mere ødelagt end den anden, og hvor de konstant gør fysisk eller psykisk skade på hinanden. Alligevel er de så tiltrukket af hinanden, at det er som et narkotitum, og at de ikke har andet valg end at leve sammen på godt og ondt.
  • Mareridtene, som forfølger ham nat efter nat og forvandler ham til en sønderrevet og knust dreng med fortidens rædsler skrevet i de paniske øjne.
  • Den Gudeskønne eks, som stadig er håbløst forelsket i ham og som stadig tror på, at det kan blive dem sammen en dag.
  • Sågar enkelte scener er som taget ud af Fifty Shades, som fx badeværelsesscenen hvor han tager en vatrondel og renser hendes ansigt for make up.

Alligevel slugte jeg bogen på en dag – og vel at mærke blev det en rigtig god dag – så jeg indrømmer, at jeg var godt underholdt og fuldstændig fangetaget, da først jeg gik i gang. Bogen har det vi vil have (!) og nu hvor vi er blevet introduceret for Eva og Gideon, glæder jeg mig til at følge deres pinsler og elskov i resten af triologien. Jeg håber selvfølgelig, at der kommer lidt mere action i de næste bøger.

Forventningernes glæde til Mr. Grey og Tina Henneberg

Det kan kun blive en god weekend!

Fredag udkommer Fifty Shades – I mørket!!! og mit eksemplar er reserveret i den lokale boghandel. Dejligt at de denne gang kan følge med varehusenes lavpris, for kan jeg vælge, vil jeg helt sikkert helst købe mine bøger hos en boghandler og støtte dem frem for varehusene. Og mine forventninger er skyhøje – jeg glæder mig til at lade mig rive med i Mr. Grey’s overraskende, pirrende, rædselsfulde, urealistiske og anderledes univers, som jeg er blevet fuldstændig afhængig af.

Der ud over kommer jeg også til at trippe foran postkassen, da jeg har fået lov til at læse Tina Henneberg’s næste bog: “Pigen med de afhuggede fødder”, som dog først udkommer senere på måneden. Sidste gang gav hun mig en følesmæssig ruchebanetur med eventyr for voksen, og jeg er sikker på, at hun heller ikke skuffer mig denne gang.

Desuden ligger der pt. Camilla Læckberg’s “Mord og mandelduft”, Michael Katz Kreefeld’s “Sort sne falder”, Maria Louise Staff’s “Blå engle”, Rosemund Lupton’s “Efter branden” og Philip Kerr’s “Manden med et hjerte af jern” på natbordet, så der er rigeligt at gå i gang med.

God weekend til Jer alle derude!