De triste rester af en efterårsferie…

Så er efterårsferien unægteligt ved at lakke mod enden, og hvordan kan man afrunde den bedre end et bogudsalg på Hjørring Bibliotek.

Selv om køen var lang, så skulle der mere til at afskrække mig. Faktisk syntes jeg det er ganske underholdende at betragte de mennesker, som gider stå i kø for at købe billige, men brugte bøger. Der er ingen tvivl om, at de er lidt nørdede (og det er sagt med et glimt i øjet, for jeg er selv én af dem) og hver har deres passion. Sidste gang morede jeg mig med at tælle, hvormange i køen bar briller 🙂 Ikke specielt overraskende kom jeg frem til noget i stil med at 85% af kunderne i køen bar briller, gad vide, hvormange af de resterende, der brugte kontaktlinser…

Jeg syntes selv, at jeg beherskede mig meget og slæbte kun 15 bøger med hjem denne gang, fx:

• Julie Hastup – Blodig genvej
• Morten Hesseldahl – Blodet fra Solsortesletten
• Sara Blædel – De glemte piger
• Elsebeth Egholm – Lig og legeme + Vold og magt
• Mikkel Birkegaard – Over mit liv

Min søn fik også lov at komme med, og han skulle ikke kun slæbe bøger for mig, men fandt selv en masse gys og gru af Dennis Jürgensen og Gåsehudsserien. Dejligt at se at han også så småt er begyndt at interesseret sig for bøger og deres fantastiske muligheder.

Desværre fandt jeg ikke noget af Karin Slaughter, som jeg for nylig har stiftet bekendtskab med. Selvfølgelig har jeg ikke kunne undgå at støde på hendes bøger utallige steder, men først nu har jeg lagt hendes Genisis på min Ipod, fordi det var det eneste jeg lige havde på lager, og nu er jeg simpelthen fortabt i hendes univers.

 

God rejse og fald nu ikke af kosten…

Sankt Hans

Ja, så blev det Sankt Hans, og vi fik sendt heksene godt afsted. Det er en hyggelig tradition med bål og midsommervisen, og jeg bliver hvert år lige fascineret af ilden, som nærmest drager én. Men tænker man nærmere over det, så er det jo egentligt en ret makaber begivenhed som fejres, når vi brænder heksen af på bålet.

I Fantasy-verdenen er der efterhånden plads til det hele. Vampyrerne og var-skiftere har fyldt en del bogreoler op gennem de sidste par år, men også engle, trolde og hekse får deres plads. Og da jeg i går aftes lod mine tanker flagre sammen med ildens flammer kom jeg til at tænke på Cirklen, som er en fortælling om hekse, som jeg fandt spændende at læse:

Cirklen er en heksethriller for unge. Seks teenagere, med hver deres problemer, bliver på mystisk vis ført sammen en nat, hvor månen er farvet rød. De ved ikke, hvad de laver der, og de er ikke kommet frivillligt, men snart viser det sig, at der er et ganske særligt formål. De, og hele verden, er i stor fare.  En person er allerede død, og hvis de seks unge ikke lærer at samarbejde, vil flere følge.

Libri Di Luca af Mikkel Birkegaard

Så blev jeg også færdig med Libri Di Luca og her har du min anmeldelse:

Forestil dig, at du ved hjælp af tankens kraft og en bog, kan slå et andet menneske ihjel. Det er rent faktisk, hvad der er muligt i Libri Di Luca.

Jon arver sin far’s boghandel Libri Di Luca. Jon har ikke været i boghandlen siden han var dreng og efter sin mor’s død blev bortadopteret. Så det er med mange bitre følelser, at Jon vender tilbage. Han er blevet en meget dygtig advokat med en virkelig lovende fremtid og en gammel antikvar boghandel er ikke lige, hvad der står på Jon’s fremtidsplan. Men snart bliver han introduceret for de enorme kræfter, som de såkaldte Lettorer besidder og ikke mindst hvilke muligheder det rummer at være Lettore. Det skal også vise sig, at Jon selv har uanede kræfter, som kan være dødelige, hvis de falder i de forkerte hænder.
Jon bliver hjulpet godt på vej af Iversen, som var Luca’s trofaste medarbejder i boghandlen, Katherina, som er stærkt ordblind, men på trods af det også ansat i boghandlen, Paw, som er en ung rebel, der kom kærligt under Luca’s vinger og til sidst også Muhammed, som er en klient til Jon og lever en noget anderledes tilværelse, samtidig er han en helt unik person, der tilsætter historien lidt underholdende krydderi.

Genialt koncept. Jeg er vildt med ideen om afsendere og modtagere. Det er nyt, anderledes og tilfredsstiller læseren ved ikke bare at være endnu en almindelig krimi. I stedet byder den på et dejligt lille twist af det overnaturlige, mens læseren tæskes igennem et eskalerende spændingsforløb, som udløses i en energiladning af stort format.

Og så handler den om bøger, massevis af bøger og man kan jo tydeligt høre, at Mikkel Birkegaard selv holder meget af bøger. Ikke kun at læse dem, men at se, dufte og føle dem og det er så dejligt, at han giver personerne i bogen den samme passion.

Bogen er lynhurtigt fængslende og sproget er godt og tilforladeligt. Ikke en masse fine gloser eller overdrevne metafoer, som på mig ofte virker som pral og unødvendig pynt og i stedet ødelægger læserytmen. Ind imellem er det lidt for tydeligt, hvor forfatteren vil lede læseren hen, også når han vil vildlede denne for at øge spændingen.

Alt i alt har det været en fornøjelse at læse Libri Di Luca og kan absolut anbefale dig at læse bogen. God fornøjelse!

Hvad ligger der på mit natbord…

For et par uger siden var jeg så heldig at en god veninde inviterede mig med til et foredrag med Chris MacDonald. Den mand er bare så inspirerende og har så meget at give af, og så er det ikke mindst ufatteligt humoristisk at både se og høre Chris MacDonald. Så kraftigt motiveret hev jeg hans bog “Du er ikke alene” ned fra min bogreol, da jeg samme aften kom hjem og er nu i gang med at dissekere den kapitel for kapitel. Det er – i hvert fald for mig – ikke en af den slags bøger, som jeg læser på en aften. Der er så meget tankevækkende og alvorligt stof i bogen, at det kræver lidt fordøjelse og det er på trods af det ekstremt lige-til sprog.

Ved siden af ligger Mikkel Birkegaards debutantroman “Libri di Luca”, som en kollega anbefalede. Og det er bestemt ikke bogens skyld, at jeg ikke er kommet langt, men nærmere et for tiden ubeskriveligt stort søvnbehov, som bremser fremdriften. Bogen er nemlig fængslende fra side et og det kan vist kun gå hen og blive rigtig underholdende.