Krimimessen 2014

Det tager tid at sunde sig ovenpå en weekend smækfyldt med store og små indtryk, mange søde og glade mennesker og bøger i stakkevis. Fængslets stemningsfyldte mure dannede endnu en gang rammerne for en messe med blod, mord og en pokkers masse dygtige plotudtænkende forfattere.

“Let skyet med stedvis regn”

I år kunne vejrguderne byde på “let skyet med regn ind imellem” – kedeligt, når man skulle bevæge sig fra fængselsgårdens store telt til de festivalsprægede toiletskurvogne, men det var trods alt bedre end sidste års snestorm. Så er vejret på plads, som vi danskere altid ynder at indlede en samtale med – stærkt efterfulgt af frasen “Hvad laver du så?”

“Den lille sorte er altid et hit”

Og hvad lavede jeg så…???Lørdag mødtes jeg med alle mine søde Krimifan-kolleger og gensynsglæden var stor som altid… Vi lagde hårdt ud med vores veltalende Jakob Knudsen, der stod for skud overfor en læser, som havde vundet et interview med ham. Så jeg lod Jakob være Jakob og kastede mig i stedet over hans yndige hustru Gry. Alt imens Jakob snakkede forfatterskab, fik vi drøftet anmeldelsers og bloggers betydning for litteraturen, men vigtigst af alt fik vi koordineret aftenens dress til den store festmiddag på Hotel Opus. Dét er en meget vigtig ting…

“Goth-retsmediciner anbefales før frokost”

Da frokosten var fortærret tiltrak den tyske goth-retsmediciner Mark Benecks’ foredrag om “Forfærdelige forbrydelser – og Førerens gebis.” Jeg havde egentligt ikke tænkt så meget over det, som smuttede gladeligt afsted med et par Krimifans. Denne retsmediciner var en helt speciel type, som er svær at beskrive. Han tolerede ikke at publikum ikke gav ham den fulde opmærksomhed, så stoppede han simpelthen op og spurgte på engelsk med kraft tysk accent “Is there something the matter?” (Sig lige den sætning i hoved med tysk accent – det er altså hylemorsomt…) Men det var ligesom ikke stedet for et hysterisk latteranfald, så jeg beherskede mig. Det næste problem, som retmedicineren måtte påpege flere gange i form at en stor slide på hans projekt “No pictures”. Fair nok, det viste sig, at de billeder, som han brugte under hans foredrag var fra virkelig gerningssteder og derfor var det ikke tilladt at fotografere. Billederne var selvfølgelig barske, men det var faktisk ikke det der påvirkede mig mest. Det var det faktum, at dét gerningssted og i lige dén blodpøl var der rent faktisk en person, som havde mistet livet – og umiddelbart på en meget brutal måde. Det var ikke længere bare fiktion, som vi læser i alle krimiromanerne. Det var virkelighed. Da han gik videre til næste billede af et lig – halvt i oplæsning – i en sø, og han begyndte på midernes og spyfluernes udvikling, samtidig med ligets forrådnelse, så takkede jeg af og forbandede den sandwich jeg netop havde fortærret indenforedraget. Uden tvivl en dygtig mand, men næste gang skal jeg nok være lidt mere mentalt rustet og vente med frokosten.

“Festmiddag, Chris Carter og Blå Gajol”

En power-nap, et godt grin med Ørkenens sønner fra TV og en omgang styling, og så var der afgang til den store festmiddag på Hotel Opus. Jeg var så heldig at få Chris Carter til bordherre, hvilket gjorde aftenen til en helt unik oplevelse. Maden var god, vinen var sparsom, men min bordherre var en ivrig fortæller, og timerne skred hurtig frem. Snart efter middagen gik vi i baren, hvor Chris Carter fik mulighed for at prøve de berømte Gajol-drinks. Jeg kan ikke huske, hvad det var han sammenlignede den Blå Gajol med, men det var ikke noget nogen ville bryde sig om at drikke. Jeg fortsatte en vældig interessant samtale med Chris indtil midnat, hvor mit hoved kaldte på en pude.

Søndag bød på interview på standen med føromtalte Chris Carter, Sissel-Jo Gazan og svenske Carin Gerhardsen. Det var sjovt at interviewe dem alle, som er vidt forskellige typer – hvilket også afspejles tydeligt i deres bøger. Gårsdagens oplevelser og indtryk havde sat sit præg på krop og sind, og jeg var klar til afrejse allerede kl. 14. Så jeg takkede af med kufferten fuld af bøger, hovedet fuld af oplevelser og sindet fuld af inspiration.

I løbet af weekenden fik jeg mødt en masse flinke forfattere. Du ser nogle af dem på nedenstående billeder: Inger Wolf, Jens Østergaard, Morten Ellemose, Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel, Michael Lycke, Stephanie Caruana, Lotte Petri, Chris Carter, Emilie Schepp, AJ Kazinski (jeg følte mig meget-meget lille sammen med dem. Det ser næsten ud som om jeg sidder på knæ…) Sissel-Jo Gazan, Joakim Zander, Kim Juul, Carin Gerhardsen og Jakob Knudsen med sin skønne hustru Gry.

 

Krimimessen er lige rundt om hjørnet…

Så er det lige før, at krimimessen atter slår dørene op for en forrygende weekend. Denne første weekend i april står den både på Sara Blædel, Jussi-Adler Olsen, Sissel-Jo Gazan og mange, mange flere kendte, som mindre kendte forfattere. Der plads til dem alle og store, som små – nye, som gamle.

Jeg varmer sæderne i Krimifan’s stand begge dage sammen med mine fantastiske blogger-kolleger. Og vi kører et hårdt program spækket med konkurrencer og forfatterinterviews. Du kan hos os blandt andre møde Jakob Knudsen, Jussi-Adler Olsen, Kaaberbøl & Friis, Sara Blædel, Sofie Sarenbrandt, Chris Carter, Ninni Schulmann, Sissel-Jo Gazan og Carin Gerhardsen. Personligt glæder jeg mig ustyrlig meget til at lave interview med Jakob Knudsen (fantastisk forfatter og så bor vi jo i samme dejlige nordjyske by :-), Sissel-Jo Gazan, Carin Gerhardsen og selveste Chris Carter… Så kig endelig forbi…

Bogforstoppelse???…og et løsladt program…

Er der noget, der hedder bogforstoppelse??? Det tror jeg, at jeg har lidt af de sidste 14 dage. Efter at have slugt den ene bog efter den anden gik jeg lige pludselig i stå. At sige at jeg fik kvalme ville være lidt af en overdrivelse, men det var med suk og støn at jeg hver dag forsøgte at komme videre med bøgerne. Egentligt tror jeg, at den udløsende faktor var, at jeg simpelthen har læst for mange skuffende bøger i træk og så forsvandt gejsten, samtidig med listen over bøger, som jeg virkelig gerne ville læse voksede.

Men vi kender jo alle den bedste kur, når en “sygdom” for alvor rammer – bliv i sengen og sov det ud…!!! Så denne weekend gjorde jeg noget, som jeg ikke har gjort i lange tider. Jeg så 5-6 film (mistede fuldstændigt tællingen i min “filmvildelse”) og sov det meste af weekenden væk. And guess what…??? Jeg er helbredt. Filmene fik overbevidst mig om, hvorfor det nu er at jeg sjældent ser fjernsyn og hellere læser. Så jeg er tilbage på banen med fornyede kræfter… Der er et par anmeldelser på vej og så er forberedelserne til min bogcafé ved at være klar…

Og det er ikke det eneste der på banen…årets program for Krimimessen i Horsens den 5. + 6. april udkommet, jubiii… Du finder det her. Jeg glæder mig til en weekend med en masse hyggelige forfattere, gode blogger-kolleger og spændende foredrag. Ses vi?

Krimimessen 2013: Michael Katz Krefeld

Michael Katz Krefeld var nok den forfatter, som jeg talte mest med på messen, men det er også ham, hvor jeg har skrevet allermindst ned. Snakken gik simpelthen så forrygende, at jeg helt glemt at skrive. Han var ufattelig behagelig og helt down-to-earth, selv om han lige have været på scenen for at modtage en pris. Han gjorde et stort indtryk på mig.

Her er et lille uddrag af vores snak sammen:

Det er vigtig for Michael Katz Krefeld at få lov til at fortælle historier, at finde på og bruge fantasien. Han finder sin inspiration mange steder, men primært i TV-serier og aviser og en lille smule fra bøger. Bøgerne fortrækker han dog at læse for afslapnings skyld og hygger sig med det, frem for som inspirationskilde. Det er generelt mest amerikanske forfattere, som han læser som fx James Elroy. 

I følge Michael behøver en krimi ikke have en lykkelig slutning, men den skal have en forløsning, og hvad krimier angår, så må de gerne have en bittersød slutning med lidt hængepartier…

Når han skriver har han brug for faste rammer. Fx hører han gerne musik og gerne det samme stykke igen og igen og igen… Mens han skrev “Protokollen” hørte han Coldplay’s Beautiful World mindst 1000 gange… Han hører den ikke så tit mere 😉

Krimimessen 2013: Anna Grue

Anna Grue står efterhånden bag en lang række bøger om detektiven Dan Sommerdahl. Den seneste udkom i august 2012 med titlen “Et spørgsmål om penge”. Hun arbejder allerede på det 6. bind i serien og forventer, at bogen udkommer til efteråret.

Jeg fik en snak med hende på messen, hvor hun blandt andet fortalte, at hun simpelthen ikke kan lade være med at skrive (det takker vi hende meget for 😉 ) Hun har i en årrække forsøgt ikke at skrive, men det gjorde hende utilpas. Så selv om det kan være ensomt og at man skal kunne tåle en masse kritik, når man er forfatter, så kan hun ikke undvære det.

Selv om man skulle tro, at seriemordere er den helt store inspirationskilde, som krimiforfatter, så er det ikke tilfældet for Anna Grue. Helt almindelige mennesker og hverdagen giver de bedste idéer til hendes bøger. Hun kan finde på at sidde i bussen og tage notater, eller i køen i det lokale varehus. Får hun fortalt en historie eller hører hun noget, så lager hun tingene og en dag bliver brudstykkerne flettet sammen med andre oplevelser og indtryk og kommer på skrift.

For Anna Grue er der nogle helt bestemte kriterier, som skal opfyldes for, at hun kan skrive. Først og fremmest skriver hun altid fra morgenstunden. Hvis ikke hun kommer i gang med det samme, ja, så bliver der ikke skrevet noget den dag. Ro! Det skal være helt stille og hun lytter derfor aldrig til musik, som mange andre gør mens de skriver. Alene! Hun skal være helt alene, når hun skriver og der skal helst være 2 lukkede døre mellem hende og omverdenen, så hun kan arbejde uforstyrret ellers mister hun fokus. Ligeledes skriver hun også altid bøgerne og så laver hun research bagefter. Derfor “lyver” hun rigtig meget og opdigter procedurer og fremgangsmåder, eller hvis hun er helt på bar bund laver hun simpelthen xxx’er i teksten, som hun så efterfølgende undersøger. Hun lader sig derfor heller ikke forstyrre af research under selve skriveprocessen, men følger op på det bagefter.

Bogen “Stolthed og fordom” har stor betydning for Anna Grue og hun læser bogen mindst én gang om året. Det handler ikke så meget om plottet, men hun er betaget at de knivskarpe dialoger, den vittige fortælling og at Jane Austen skriver mesterligt. Hun kan vise en karakter gennem dialog uden at beskrive vedkommende – det imponerer Anna Grue meget.

 

Krimimessen 2013: Bille & Bille + anmeldelse

På årets krimimessen var jeg så heldig at få lov til at interviewe forfatterparret Bille & Bille.

Deres passion for videnskaben skinnede klart igennem. De fortalte om det fantastiske ved at hengive sig til forskernes helt specielle univers, og de har formået i “Gudindens sidste offer” at give mig et ret godt billede af en excentrisk professor 🙂 Netop dét af fordybe sig i én bestemt videnskab og forske i denne er udgangspunktet for deres bøger. I deres første bog tog de udgangspunkt i arkæologi, anden bog er astrologi og planerne for deres næste bøger er blandt andet kemi og sprog (de havde et helt fantastisk latinsk navn for det, men jeg kan desværre ikke tyde mine forfærdelige hieroglyffer)

Jeg havde svært ved at forstå, hvordan man kan enes om at skrive en bog, hvor imod de havde svært ved at forstå at nogle kunne gøre det alene. “Hverdagen bliver helt anderledes og ikke så kedelig. I stedet for at sidde og snakke om almindelige hverdags ting, så drøfter vi mord og plot” fortalte de med et stort og stolt smil.

Derudover var de nogle helt fantastiske mennesker. Steen mindede mig mest af alt om den rigtig hyggeonkel – de varmede ikke kun mit hjerte, men også mine forfrosne fingre 🙂

Gudindens sidste offer af Bille & Bille

Første bog om videnskabsjournalisten Thea Vind

Bogen fangede mig fra allerførste side. Spænding blandet med arkæologi, islam og Syrien. Fortællingen er gennemsyret af viden og et fantasisk fortællergen. På trods af emnet fandt jeg på intet tidspunkt arkælogiens anatomi kedelig på, tvært imod blev jeg indfanget og nysgerrig. Man kunne også forledes til at tro videnskaben ville forkringle sproget til et unaturligt overdrevet forbrug af fremmede ord, men her blev jeg også glædeligt overrasket over det flydende og fængslende sprog. Bille og Bille har lavet et godt plot, de har fuldstændig styr på det forhistoriske og det videnskabslige og bringer hele fortællingen i smukt forenelighed op på et højere plan. Jeg vil klart anbefale bogen.

Krimimessen 2013: Simon Toyne

Simon Toyne er forfatteren bag bogen  “Sanctus” og den helt nye bog “Nøglen”. Til næste år udkommer den 3. og sidste bogen i serien. Bogen kommer til at hedde “The Tower”. Den danske titel vides endnu ikke, men det burdes ikke være svært at gætte sig til 🙂

Jeg havde æren af at få lov til at interview Simon Toyne, og manden slog simpelthen helt benene væk under mig. Så behagelig og rolig og med et lille glimt i øjet. Han behøvede ikke en gang at være charmerende, det kom helt naturligt!

Simon Toyne har altid skrevet og fortalt historier. For ham er det terapi at skrive, ellers bliver han sur. Når han skriver, bliver han inspireret af familien, musik, film og andre bøger. Livet som sådan giver han idéer og hjælper ham til at skrive. Livet er dog ikke altid lykkeligt eller retfærdigt, og der er både tragedier, sorg, men også spænding og kærlighed at forholde sig til. Derfor mener han heller ikke, at en krimi behøver have en lykkelig slutning.

Derfor er det egentligt heller ikke særligt overraskende, at bogen “Ondskabens øjne” er den bog, som har haft størst betydning for ham. Det er den perfekte thrille, fantastisk plot, research, karaktererne, dialogerne – det hele er genialt.

At skrive er lig med hans arbejde, og han skriver ca. 1000-1500 ord om dagen. Hans arbejdsdag er tilrettelagt efter, hvornår børnene ikke er hjemme. Når børnene er sendt i skole, skal hunden luftes og så er der arbejdsro. Helt stille er der nu ikke. Musikken har også en vigtig rolle i skriveprocessen. Det er altid instumental musik og meget gerne soundtracks, men forskellig musik alt efter hvilken scene han er ved at skrive. Stemningen skal passe, og er det en voldsom eller hæsblæsende scene, så må det gerne være musik, som går stærkt og er hektisk.

Lidt utraditionelt starter Simon Toyne med at skrive slutningen på en bog og så arbejder han sig baglæns igennem bogen. Det var egentligt slet ikke meningen, at “Sanctus” skulle have været en triologi. Så da han afleverede det første udkast til forlaget kommenterede de også, at slutningen ikke var optimal. Hertil var han helt enig og fortalte at han faktisk allerede havde den næste bog klar derhjemme, men at han syntes det var lidt overvældende at komme anstigende med 2 bøger, når han ikke engang vidste om de ville antage den første.

Da “Sanctus” første gang skulle udkomme i udlandet, var det i Frankrig. Simon Toyne havde et ønske om at kunne begå sig i deres sprog også. Han syntes, det var pinligt hvis ikke han kunne tale sproget. Det var ikke det store problem, da fransk var obligatorisk i skolen. Men derefter blev det noget mere problematisk, bogen er i dag udkommet i bl.a. Rumænien, Tyskland, Kina, Japan, de skandivaniske lande og mange, mange flere, og han måtte derfor opgive idéen om at kunne tale det sprog, som hans bøger bliver udgivet på. Men tanken er da meget sød…

Han har en teori om, at krimi-forfattere får deres dæmoner ud at kroppen og nedfældet på papirer, og det er også derfor, at de er så behagelige. Hvortil han med et glimt i øjet siger, at roman-forfattere virkelig kan være skrækkelige personer med alle deres indestængte dæmoner 🙂

Krimimessen 2013: Stemningsbilleder fra Krimifan’s stand

Krimimessen 2013: Jakob Melander

Jakob Melander debuteret i januar med bogen Øjesten. Jakob er selv født og opvokset i København og bor på Nørrebro, hvor hovedpersonen fra Øjesten – Lars – også bor. Bogen bærer tydeligt præg af Jakob’s kendskab og kærlighed til byen, og han formår at gøre det på en god og ikke belærende måde.

Han fortæller lidt om Lars, som er lettere fordrukken og har en del lig i lasten, men som alligevel er knivskarp og virkelig dygtig. “Det kan ikke undgås at lidt af min egen personlighed bliver overført til Lars, men det er også helt i orden, så længe at jeg holder for mig selv, hvilke dele…”

Jakob Melander har en fortid som rockmusiker, men havde en gammel drengedrøm om en dag at skrive bøger. Der skulle gå en del år, inden han udlevede den drøm. Faktisk skrev han allerede Øjesten i slutningen af 2010, men lagde den i skuffen et stykke tid. Første forlag fik ahm aldrig svar fra og efter et halvt år sendte han det ud til 6 andre forlag, hvor Rosinante var hurtigst på aftrækkeren. Det skulle selvfølgelig igennem nogle rettelse, og forlaget ønskede faktisk at ændre navnet på hovedpersonen, men Jakob var blevet så fortrolig med Lars, at det ønskede han ikke.

Bogen er også kommet til udlandet og skal foreløbigt udgives i 11 lande. Jakob Melander er allerede godt i gang med 2. bind, som gerne skal udkomme i 2014.

Det var en dejlig oplevelse at hilse på Jakob, som var sød og havde tid til en lille sludder. Jeg ser frem til at læse mere fra ham.

Du kan læse min anmeldelse af bogen her.

En uforglemmelig weekend

Wow, sikke en weekend!!!
Jeg har mødt de mest fantastiske krimifan, som elsker bøger mindst lige så meget som jeg, og hvor jeg kommer til kort i krimi-viden…
Jeg har interviewet den sødeste Michael Katz Krefeld, den vildt charmerende brite Simon Toyne, den smukke og tålmodige Sofie Sarenbrandt (på trods af at jeg ikke fatter et klap svensk), den hyggelige og total down-2-earth Anna Grue, det vidunderlige ægtepar Lisbeth og Steen Bille (som ikke kun varmede mit hjerte, men også mine forfrosne hænder) og mange, mange flere.
Mit lille hoved er fyldt med indtryk og det har været helt utroligt at få lov til at være helt up front.
De næste dage vil jeg løbende lægge forskellige billeder og interviews ind her på bloggen, så følg endelig med…

(Pssst…og der kom selvfølgelig også lidt bøger med hjem til reolen…)