Krimimessen 2014

Det tager tid at sunde sig ovenpå en weekend smækfyldt med store og små indtryk, mange søde og glade mennesker og bøger i stakkevis. Fængslets stemningsfyldte mure dannede endnu en gang rammerne for en messe med blod, mord og en pokkers masse dygtige plotudtænkende forfattere.

“Let skyet med stedvis regn”

2014-04-06 10.11.54I år kunne vejrguderne byde på “let skyet med regn ind imellem” – kedeligt, når man skulle bevæge sig fra fængselsgårdens store telt til de festivalsprægede toiletskurvogne, men det var trods alt bedre end sidste års snestorm. Så er vejret på plads, som vi danskere altid ynder at indlede en samtale med – stærkt efterfulgt af frasen “Hvad laver du så?”

“Den lille sorte er altid et hit”

2014-04-05 13.02.36Og hvad lavede jeg så…???Lørdag mødtes jeg med alle mine søde Krimifan-kolleger og gensynsglæden var stor som altid… Vi lagde hårdt ud med vores veltalende Jakob Knudsen, der stod for skud overfor en læser, som havde vundet et interview med ham. Så jeg lod Jakob være Jakob og kastede mig i stedet over hans yndige hustru Gry. Alt imens Jakob snakkede forfatterskab, fik vi drøftet anmeldelsers og bloggers betydning for litteraturen, men vigtigst af alt fik vi koordineret aftenens dress til den store festmiddag på Hotel Opus. Dét er en meget vigtig ting…

“Goth-retsmediciner anbefales før frokost”

Da frokosten var fortærret tiltrak den tyske goth-retsmediciner Mark Benecks’ foredrag om “Forfærdelige forbrydelser – og Førerens gebis.” Jeg havde egentligt ikke tænkt så meget over det, som smuttede gladeligt afsted med et par Krimifans. Denne retsmediciner var en helt speciel type, som er svær at beskrive. Han tolerede ikke at publikum ikke gav ham den fulde opmærksomhed, så stoppede han simpelthen op og spurgte på engelsk med kraft tysk accent “Is there something the matter?” (Sig lige den sætning i hoved med tysk accent – det er altså hylemorsomt…) Men det var ligesom ikke stedet for et hysterisk latteranfald, så jeg beherskede mig. Det næste problem, som retmedicineren måtte påpege flere gange i form at en stor slide på hans projekt “No pictures”. Fair nok, det viste sig, at de billeder, som han brugte under hans foredrag var fra virkelig gerningssteder og derfor var det ikke tilladt at fotografere. Billederne var selvfølgelig barske, men det var faktisk ikke det der påvirkede mig mest. Det var det faktum, at dét gerningssted og i lige dén blodpøl var der rent faktisk en person, som havde mistet livet – og umiddelbart på en meget brutal måde. Det var ikke længere bare fiktion, som vi læser i alle krimiromanerne. Det var virkelighed. Da han gik videre til næste billede af et lig – halvt i oplæsning – i en sø, og han begyndte på midernes og spyfluernes udvikling, samtidig med ligets forrådnelse, så takkede jeg af og forbandede den sandwich jeg netop havde fortærret indenforedraget. Uden tvivl en dygtig mand, men næste gang skal jeg nok være lidt mere mentalt rustet og vente med frokosten.

“Festmiddag, Chris Carter og Blå Gajol”

2014-04-05 22.55.03En power-nap, et godt grin med Ørkenens sønner fra TV og en omgang styling, og så var der afgang til den store festmiddag på Hotel Opus. Jeg var så heldig at få Chris Carter til bordherre, hvilket gjorde aftenen til en helt unik oplevelse. Maden var god, vinen var sparsom, men min bordherre var en ivrig fortæller, og timerne skred hurtig frem. Snart efter middagen gik vi i baren, hvor Chris Carter fik mulighed for at prøve de berømte Gajol-drinks. Jeg kan ikke huske, hvad det var han sammenlignede den Blå Gajol med, men det var ikke noget nogen ville bryde sig om at drikke. Jeg fortsatte en vældig interessant samtale med Chris indtil midnat, hvor mit hoved kaldte på en pude.

Søndag bød på interview på standen med føromtalte Chris Carter, Sissel-Jo Gazan og svenske Carin Gerhardsen. Det var sjovt at interviewe dem alle, som er vidt forskellige typer – hvilket også afspejles tydeligt i deres bøger. Gårsdagens oplevelser og indtryk havde sat sit præg på krop og sind, og jeg var klar til afrejse allerede kl. 14. Så jeg takkede af med kufferten fuld af bøger, hovedet fuld af oplevelser og sindet fuld af inspiration.

I løbet af weekenden fik jeg mødt en masse flinke forfattere. Du ser nogle af dem på nedenstående billeder: Inger Wolf, Jens Østergaard, Morten Ellemose, Jussi Adler-Olsen, Sara Blædel, Michael Lycke, Stephanie Caruana, Lotte Petri, Chris Carter, Emilie Schepp, AJ Kazinski (jeg følte mig meget-meget lille sammen med dem. Det ser næsten ud som om jeg sidder på knæ…) Sissel-Jo Gazan, Joakim Zander, Kim Juul, Carin Gerhardsen og Jakob Knudsen med sin skønne hustru Gry.

 

Krimimessen er lige rundt om hjørnet…

Krimimessen Horsens 2013Så er det lige før, at krimimessen atter slår dørene op for en forrygende weekend. Denne første weekend i april står den både på Sara Blædel, Jussi-Adler Olsen, Sissel-Jo Gazan og mange, mange flere kendte, som mindre kendte forfattere. Der plads til dem alle og store, som små – nye, som gamle.

Jeg varmer sæderne i Krimifan’s stand begge dage sammen med mine fantastiske blogger-kolleger. Og vi kører et hårdt program spækket med konkurrencer og forfatterinterviews. Du kan hos os blandt andre møde Jakob Knudsen, Jussi-Adler Olsen, Kaaberbøl & Friis, Sara Blædel, Sofie Sarenbrandt, Chris Carter, Ninni Schulmann, Sissel-Jo Gazan og Carin Gerhardsen. Personligt glæder jeg mig ustyrlig meget til at lave interview med Jakob Knudsen (fantastisk forfatter og så bor vi jo i samme dejlige nordjyske by :-), Sissel-Jo Gazan, Carin Gerhardsen og selveste Chris Carter… Så kig endelig forbi…

Bogforstoppelse???…og et løsladt program…

Er der noget, der hedder bogforstoppelse??? Det tror jeg, at jeg har lidt af de sidste 14 dage. Efter at have slugt den ene bog efter den anden gik jeg lige pludselig i stå. At sige at jeg fik kvalme ville være lidt af en overdrivelse, men det var med suk og støn at jeg hver dag forsøgte at komme videre med bøgerne. Egentligt tror jeg, at den udløsende faktor var, at jeg simpelthen har læst for mange skuffende bøger i træk og så forsvandt gejsten, samtidig med listen over bøger, som jeg virkelig gerne ville læse voksede.

Men vi kender jo alle den bedste kur, når en “sygdom” for alvor rammer – bliv i sengen og sov det ud…!!! Så denne weekend gjorde jeg noget, som jeg ikke har gjort i lange tider. Jeg så 5-6 film (mistede fuldstændigt tællingen i min “filmvildelse”) og sov det meste af weekenden væk. And guess what…??? Jeg er helbredt. Filmene fik overbevidst mig om, hvorfor det nu er at jeg sjældent ser fjernsyn og hellere læser. Så jeg er tilbage på banen med fornyede kræfter… Der er et par anmeldelser på vej og så er forberedelserne til min bogcafé ved at være klar…

Krimimessen Horsens 2013Og det er ikke det eneste der på banen…årets program for Krimimessen i Horsens den 5. + 6. april udkommet, jubiii… Du finder det her. Jeg glæder mig til en weekend med en masse hyggelige forfattere, gode blogger-kolleger og spændende foredrag. Ses vi?

Ugen der gik (28/2013)

Der har været lidt stille fra mig de sidste par dage, men jeg nyder sommeren, nu hvor den viser sig fra sin bedste side. Selv om min ferie ikke er startet endnu, bliver der alligevel tid til familieudflugter og strandture…

Tirsdag lå der en spændende ny dansk fantasy-bog “Sanddrømmeren” i min postkasse fra debutanten Sidsel Katrine Slej. Jeg kunne simpelthen ikke lade den ligge, så onsdag lagde jeg mig til rette på terrassen med bogen. Til midnat (det skal siges at jeg selvfølgelig var trukket indendørs på det tidspunkt) lukkede jeg bogen og tænkte ved mig selv: “Det har hun virkelig gjort godt!!!” Bogen er bygget over nordisk mytologi, som forfatteren har helt styr på.

Jeg glæder mig til at fortælle Jer mere om bogen og forfatteren…jeg skal bare lige have fat i hende igen, og det er åbenbart ikke så let… 😦

Lørdag drog jeg til Hanstholm med familien, hvor vi så på bunkers. Det var virkelig fascinerende, men samtidig også vildt skræmmende. Mens vi gik i de mørke, fugtige gange og hørte vores fodtrin give genlyd igennem hele anlægget, kunne jeg ikke lade være med at sende Michael Kamp’s bog Bunker 137 en tanke…og så vil jeg bare tilføje; lad være med det, når du går sådan et sted – gys! Senere samme dag fandt jeg også et lig (!!!!!) og var med til at finde morderen…men det får I lov at høre mere om i uge 31.

I uge 31 har jeg nemlig får lov til at invadere Krimifan.dk. Jeg tager en Take-over på bloggen og deres Facebook-side. Det skal nok blive rigtig sjovt, og det kommer I også det at høre MEGET mere om.

En trofast læser her på bloggen har forespurgt på “Hun gik indpå en bar” og den glæder jeg mig til at fortælle Jer om i morgen 🙂

“Sanddrømmeren” og Karin Slaugther har tilfredsstillende opfyldt mit læsebehov i denne uge 🙂

20130714-183549.jpg

Are you ready for Take-over??? Therese Philipsen has arrived…

therese-philipsen-forfatterblog

Hun er ikke bare køn, men simpelthen smuk, hun er heller ikke bare klog, men også intelligent og f… om ikke også hun kan skrive bøger. Hun er sådan en person, som vi kvinder vil elske at hade, men det kan man jo heller ikke, når hun også er både sød og sjov… Forbed Jer på en Take-Over i hele uge 27 på Krimifan af den danske forfatter og journalist Therese Philipsen!!!

Jeg har haft fornøjelsen af at læse hendes sidst udkommende bog “Tre små cyklister“, som var en fremragende page-turner af en krimi. Og i forbindelse med hendes totale Take-Over af Krimifan på deres site og Facebook, har jeg fået lov at stille hende et par spørgsmål:

Løkken, hvor “Tre små cykelister” foregår, er i mit lokalområde, og det var sjovt at læse en bog og samtidig genkende området. Hvad er dit kendskab til Løkken og omegn? og hvorfor lige dér???

Jeg valgte Løkken fordi jeg ville lave en bog der foregik om sommeren i Danmark. Nu har alle mine andre bøger foregået om vinteren og jeg ville bare så gerne skrive om Danmark når det er allerbedst med sol og varme. Og hvad siger mere sol og sommer end Løkken? Hvad er mere idyllisk? Jeg elsker det område og især Vesterhavet som på mange måder minder om det Atlanterhav vi bor ud til nu.

Har du planer om flere bøger med Liv Moretti?

Jeg har altid mange jern i ilden og selvfølgelig osse planer om mange flere bøger om Liv og co. Jeg er ikke igang med at skrive den næste endnu, men kender jeg mig selv ret, går der ikke lang tid, før jeg sætter mig til tasterne igen.

Hvilke forfattere inspirerer dig?

Jeg er blevet inspireret fra utroligt mange forfattere. En af mine absolut favoritter er faktisk Anne Rice. Ikke særligt krimi-agtigt, men jeg elsker hendes bøger. Stephen King er osse en stor stjerne i min bog. Jeg elsker at læse gysere. Det mærkelige er faktisk at jeg ikke kan fordrage at se dem på film, men et godt gys i en bog er jeg stor fan af.

Hvilken genre bøger læser du helst selv?

Jeg læser rigtigt meget forskelligt. Som nævnt Anne Rice læser og genlæser jeg hele tiden. Isabel Allendes bøger er mine all-time favoritter. Dem læser jeg igen og igen og jeg elsker hendes magiske personligheder. Horror er lige for tiden det helt store for mig og fantasy som dem Neil Gaiman skriver. Jeg synes at genren er mindre vigtig – det er måden den blir serveret på der fænger.

Mange forfattere fortæller, at deres egen personlighed afspejles i større eller mindre grad i hovedpersonen. Har du det på samme måde med Liv Moretti og vil du fortælle, hvilke træk hun har arvet fra dig?

Liv Moretti har ikke arvet ret meget fra mig. Hun er opvokset i Helsingør/Espergærde området ligesom jeg selv er og hun har to små piger som jeg, men der holder ligheden osse helt op. Hun er langt mere sprælsk og fandenivoldsk end jeg nogensinde bliver. Og rapkæftet. Det er jeg ikke. Og det er bevidst. Jeg gad ikke skrive om mig selv. Faktisk er hun en blanding af to af mine barndomsveninder, men de ved det ikke selv 🙂

Har du en enkelt sjov ting/ritual/vane/oplevelse, som du vil dele med mig… og kun mig, min blog og Facebook 😀

Når jeg skriver lytter jeg til Florence and the Machine og drikker grøn te, hvilket resulterer i at jeg skal tisse konstant. Jeg går aldrig med strømper. Jeg hader følelsen af at have mine fødder indespærret. Jeg går altid i vores udendørsbrusebad fordi jeg elsker at se ud over vandet mens jeg bader. Jeg læser kun e-bøger, da det er meget lettere end de fysiske bøger.

Er hun ikke bare fantastisk??? Efter sådan en hudløs ærlig kommentar, kan man da kun holde af hende 😀 Jeg ønsker Therese Philipsen held og lykke med hendes Take-Over, hvor jeg vil følge hende hele ugen og glæder mig til at læse flere af hende bøger.

Ugen, der gik (26/13)

Lytter til Karin Slaughter og lader mig fordybe i en tragisk historie, mens min hænder rutineret folder og glatter vasketøjet. Jeg tænker ikke over mine handlinger og pludselig er de rodede dynger blevet til nydelige bunker af t-shirts, håndklæder og sengetøj. Det kalder jeg for fordybelse…

I denne uge har jeg druknet mig selv i bøger, som jeg brændte for at læse eller genlæse. Alle mine anmelder-bøger må pænt vente efter jeg i foregående uge læste et par skuffende bøger, så i stedet valgte jeg en genre, som sjældent skuffer; først og fremmest blev det til 2. bog i Breathless-serie “Glød”, som levede op til forventningerne og indkasserede hele 5 stjerner fra mig. Dernæst kastede jeg mig atter over Crossfire-series første 2 bøger: Blottet for dig og Spejlet i dag (som forøvrigt er næste uges præmie i den afsluttende runde af fødselsdagskonkurrencen). Derudover har jeg påbagyndt Eloise af Judy Finnigan, som indtil videre er lovende.

Næste uge dedikeret jeg til et ungt tvillingepar: Søren og Morten Ellemose. Deres 3 krimier står for skud på læselisten, og jeg er meget spændt på at se¨, om de kan “levere varen”. Glæd Jer til at læse min dom i næste uge.

Næste uge byder også på en Take-over på Krimifan’s site af Therese Philipsen og i den forbindelse har jeg lavet et interview med hende. Interviewet vil snart være klar her på bloggen.

Ja, jeg ved godt, at min bogreol i sidste ende må erklære sig overbebyrdet, men jeg kunne ikke helt modstå fristelserne. Her er hvad der er kommet i reolen denne uge:

bøger uge 26-13

Krimidysten – vær med til at skrive en kriminovelle

Krimidysten

Vil du være medforfatter på en kriminovelle? Bestemme gerningssted, mordvåben og offer? Så deltag i KRIMIDYSTEN!

via Krimidysten – vær med til at skrive en kriminovelle.

krimidysten

Rikke Andrup Jensen – Krimifan

By Betina Nielsen On maj 21, 2013 · Leave a Comment · In Blogindlæg

Jeg har lavet 13 hurtige spørgsmål til Krimifans faste bloggere, så I læsere kan lære os lidt bedre at kende.

via Rikke Andrup Jensen. – Krimifan.

krimifan.dk

En uforglemmelig weekend

20130317-205601.jpg
Wow, sikke en weekend!!!
Jeg har mødt de mest fantastiske krimifan, som elsker bøger mindst lige så meget som jeg, og hvor jeg kommer til kort i krimi-viden…
Jeg har interviewet den sødeste Michael Katz Krefeld, den vildt charmerende brite Simon Toyne, den smukke og tålmodige Sofie Sarenbrandt (på trods af at jeg ikke fatter et klap svensk), den hyggelige og total down-2-earth Anna Grue, det vidunderlige ægtepar Lisbeth og Steen Bille (som ikke kun varmede mit hjerte, men også mine forfrosne hænder) og mange, mange flere.
Mit lille hoved er fyldt med indtryk og det har været helt utroligt at få lov til at være helt up front.
De næste dage vil jeg løbende lægge forskellige billeder og interviews ind her på bloggen, så følg endelig med…

(Pssst…og der kom selvfølgelig også lidt bøger med hjem til reolen…)