Mangler flow og indlevelse…

Anmeldelse: Juliette-selskabet af Sasha Grey

1 stjerneJuliette-selskabetNår jeg læser en bog, er det vigtigt, at der er en eller anden tilknytning mellem mig og bogen.

Jeg skal kunne lide personerne eller i det mindste forstå lidt om deres personlighed. Eller også skal jeg kunne forholde mig til de ting de foretager sig.  Jeg vil selvfølgelig altid misbillige en voldtægtsforbryders handlinger, men jeg kan forholde mig til, at det er det en sådan forbryder gør (og netop derfor skal han bag lås og slå). Det kan jeg forholde mig til, men jeg syntes, at jeg i den erotisk genre ofte er delt i to lejre; enten er jeg fuldstændig medrevet af historien eller også tager jeg dyb afstand fra handlingen. Det er, hvad der sker, når jeg ikke kan forholde mig til deres beslutninger, handlinger eller holdninger.

I Juliette-selskaber var bare overhovedet ingen klokker der ringede…

Forfatteren gør selv et meget stort nummer ud af at belære om “at plottet er altid underordnet karaktererne”. For pokker, hvor er det dog ærgerligt, at hun ikke selv har taget ved lære af det. Hovedpersonen er en af de mest intetsigende personer med et virkelig forkvaklet syn på livets værdier.

Ud over at personerne er uinteressante, så formår forfatteren heller ikke at skrive til læseren. Hun skriver i stedet i et forsøg på at vise, at hun “kan noget” og forsøger at vise, hvor dygtig og klog hun er. Det er ikke en fængslende måde at læse en erotisk roman på, og der er mangler flow og indlevelse i teksten.

Der ud over kan jeg simpelthen ikke forholde mig til miljøet. Hovedpersonen lever i et umiddelbart sundt, normalt og godt forhold, men stræber efter mere og noget meget mere unormalt (unormalt i min verden…der er sikkert nogle, som ikke er enig i min definitionen af normalt).

Efter ca. 100 sider besluttede jeg, at når jeg endnu ikke var fanget af bogen, så var det ingen grund til at spilde mere tid på den. Hvis den tager en voldsom drejning og bliver vildt spændende og bedre skrevet (tvivler stærkt), så er det bare ærgerligt – jeg har givet den en chance, som den ikke levede op til.