Bogforum i billeder og headlines….

Bogforum 2014 var helt anderledes for mig end de foregående år. Der blev ikke tid til at høre en masse af alle de inspirerende foredrag eller interviews, men til gengæld blev der tid til at møde en masse fantastisk forfattere og bloggere. Og jeg havde nogle helt unikke og fantastiske møder at se frem til…

Her er min Bogforum-tour i billeder og headlines… 

On stage med Claus Mørkbak Højrup

2014-11-07 17.21.27 (2)Fra Hjørring kan man levere varen! Endnu en fremragende krimiforfatter med begge ben solidt plantet i jorden, er udkommet med en spændende krimi ‘Mordet ved Dybbøl Banke’. Og på opfordring fra forfatteren selv fik jeg lov at gå ‘on stage’ og lave et interview med ham. Det var ikke helt uden nerver, at jeg for første gang skulle lave et ‘live’ interview. Tak for tilliden til dig Claus! Og tak til din skønne hustru, som kyndigt betjente mit kamera.

En herre fra Brønshøj var tilsyneladende meget ‘imponeret’ af, at det foregik på ‘hjørringensisk’. Det må jeg sige var ganske ubevidst, men vi er jo begge fra Hjørring, så det var næsten uundgåeligt. Jeg tror dog, at de fleste fangede essensen af interviewet alligevel.

Forfatter-chat hos Tellerup

Ingen Bogforum uden besøg hos Tellerup!!! Allerede fredag eftermiddag besøgte jeg standen første gang, hvor jeg indledte en dybt alvorlig samtale med Louise Tellerup:

Bogforum: kl. 17 fredag eftermiddag på Tellerup’s stand…

Rikke (trist): “Louise, jeg har det faktisk ikke særlig godt.”

Louise (bekymret): ” Det var da ikke så godt. Hvad kan vi gøre ved det?”

Rikke (håbefuld): “Jeg kunne jo købe nogle bøger?! Jeg har faktisk slet ikke købt nogle bøger endnu!”

Louise (chokeret): “Har du ikke købt nogle bøger??? Jamen, hvornår er du kommet?”

Rikke (skamfuldt og med nedslået blik): “Kl. 9.45…”

Louise (forskrækket): “Jamen, det er jo forfærdeligt!!!!”

2014-11-08 16.30.21 (2)Og så shoppede jeg og fik det meget bedre!!! Jeg elsker at besøge deres stand og kunne slæbe stakkevis af bøger med hjem… hov, det gjorde jeg da også. Men det fedeste ved Tellerup er deres passion og deres ‘familieforhold’ til såvel læsere, som til deres forfattere. Hele atmosfære stråler ud ud af personalet, og det oser ud af bøgerne, når du åbner dem, at det er et forlag med sans for detaljer og gennemarbejdning. Jeg fik mig også en god snak med Nanna Foss, Louise Haiberg, Mette Julin, Haidi Wigger Klaris og Lene Dybdahl.

Kindkys med Jussi Adler-Olsen

Altid dejligt at blive genkendt og slet ikke så tosset, når det er Jussi him-self. Der lød et højt ‘Hej Rikke!’ fra den berømte krimiforfatter, da jeg slog et smut forbi Afdeling Q’s stand. Lige inden jeg sagde farvel igen fik jeg et stort kindkys – bare fordi jeg er nordjyde og blogger, som han sagde 🙂

Dram og kram med Stephanie Caruana og Jakob Melander

Omend det var en lidet flatterende måde jeg præsenterende mig på overfor Stephanie Caruana, så endte det ud i en hyggelig og sjov samtale. Hun er et fantastisk menneske, som tog sig tid og fortalte åbenhjertet om hende selv.

Sammen gik vi over på Rosinante’s stand, hvor vi fandt den meget høje og meget handsome herre Jakob Melander. Der blev skænket dram og vi fik os en hyggelig snak, og så jeg gik derfra med et par idéer i støbeskeen, desværre ingen billeder.

Brunch med Mons Kallentoft og Markus Lutteman

2014-11-08 12.51.32 (2)Lørdag formiddag begav jeg mig til Københavns latinerkvarter til det hyggelige Hotel SP34 for at spise brunch med Mons Kanneltoft, Markus Lutteman, Politikens Forlag og 4 andre udvalgte bloggere.

Vi talte lystigt om deres bog ‘Zack’ og på trods af en lille sprogbarriere (svensk er bare ikke min boldgade), så var det utroligt spændende at høre om deres forfatterskab, samarbejde og fremtidsplaner. Her er et super cool forfatterpar, som er værd at se nærmere på.

Hvor er det nu lige jeg har set de herrer før?

Det var lidt som om mængden af folk skilte sig, da 3 herre skridtede hen ad den røde løber, der prydede gangene i Bogforum. Mændene udstrålede selvsikkerhed og et snert af arrogance, og jeg vidste at jeg havde set dem før. Og så slog det mig… Dreamlitt! Selv om jeg er begyndt at arbejde for Dreamlitt har jeg endnu ikke mødt bagmændene, så jeg gik selvfølgelig over og hilste på.

“30 minutter, de herrer! Og så har jeg en middagsaftale,” sagde jeg og så skal jeg da lige love for at snakken gik. Idéer og forslag blev kastet op i luften og jeg sluttede af med at sige “Hvem griber alle disse forslag?” Og så jeg gik derfra med idéerne summende i hovedet og en endnu større lyst til at komme i gang.

Frokost med Pernille Vørs og tøsesnak med Christina Bonde

2014-11-08 14.57.48 (2)I mit hårdt presset program blev der tid til en afslappende middag med Pernille Vørs og hendes søde (og tålmodige og opbakkende) kæreste. Det var dejligt at møde hinanden, når man nu har skrevet så meget frem og tilbage. Og bare rolig jeg har sagt til hende igen-igen, at vi glææææder os til fortsættelsen, så hun har bare værsågo’ at komme i gang 🙂

Det lykkedes mig også at fange Christina Bonde, og jeg tror, at vi kunne have brugt hele weekenden på at snakke. Hun er lige så sød og behagelig som hendes bøger, der udståler varme følelser, kærlighed og omsorg. Jeg glæder mig rigtig meget til, at hun udkommer med noget nyt, men jeg håber også, at vi kan finde på at lave noget sammen i form af foredrag, lysten er der i hvert fald – hvem ved…

Champagne med Sophie Kinsella på Bella Sky Bar

Hele weekendens højdepunkt var lørdag eftermiddag, hvor jeg meget spændt og begejstret mødte op på Bella Sky Line. Yderligere bloggerne Nena, Julie og Mette var inviteret, samt den heldige (og meget lykkelige) Jannie, som havde vundet denne oplevelse. Vi skulle alle møde selveste Sophie Kinsella.

2014-11-08 18.48.15 (2)

2014-11-08 18.15.53 (2)Udstyret med en lækker lille goodiebag, steg vi til vejrs – op til 23. etage, hvor Bella Sky Bar ligger med en fantastisk udsigt over København. Med rank ryg, benene pænt over kors og champagne i glassene modtog vi den verdenskendte forfatter.

Hun var noget af det sødeste og tog sig tid til at få en snak med os hver især. Hun var helt fantastisk og nem at snakke med – det var en kæmpe oplevelse.

Jeg var så betaget af hele oplevelsen – og sikkert også en del starstruck – at jeg stort set ikke kan huske hvad jeg talte med hende om. Men vi nåede alligevel vidt omkring, inden den næste i række fik sine 5 minutters alenetid med Sophie. Jeg vil gerne sige tusind tak til Forlaget Lindhardt & Ringhof og specielt pigerne bag Love-Books, som stod for arrangementet. Det var intet mindre end fuldendt! Tak!

Dinner med Chris Carter & Tracy Chevalier

Lørdag aften efter en lynomklædning sprang jeg i en taxi til en lille hyggelig restaurant ved kultorvet Le Meson. Her var hele personaleflokken fra Jentas samlet til en lækker middag. Forlaget havde i år Chris Carter og Tracy Chevalier med på Bogforum, så de deltog selvfølgelig også i middagen. Vi hyggede, spiste godt, snakkede en masse og grinte endnu mere.

Bagefter søgte vi et ordentligt dansested, men det ville ikke rigtig lykkedes, så jeg endte med at trave tværs gennem Nørrebro på meget ømme fødder, men ‘stang beruset’ på fantastiske oplevelser.10751670_10152927141664673_1321637693_n (2)

Gratis e-bog af Jakob Melander i dag og i morgen…

Det er helt vanvittigt!!! I dag og i morgen kan du gratis downloade Jakob Melander’s seneste Lars Winkler-bog “Serafine” hos Saxo.com. Følg linket her

Det er en fantastisk bog, og jeg kan kun anbefale dig at skynde dig at anskaffe den, så er du i hvert fald garanteret god og spændende sommerlæsning.

Læs min anmeldelse af bogen her.

Serafine

Stafetten er i gang…

“Vinden synger i den lyse nat, suser gennem skoven. Det knager i grenene, løvet rasler. Han hiver efter vejret, tvinger de trætte muskler videre, stadig videre. En ensom bil kører ad Jægersborg Allé ned mod slottet og fortet ved Øresund. Lygternes hvidgule fane stryger forbi, et kort øjeblik glider lyset over den oprørte søgang i grene og blade. Men han er inde i skoven og mørket. Lyset kan ikke nå ham. Så er vognen og dens fører væk, videre. Han er alene. Eller næsten alene.

Stemmen folder sig ud af mørket bag ham, en blød, næsten feminin, diktion. Det er lige før, den går i ét med lyden af hastige, snublende fødder.

”Hvorfor løber du? Du kan ikke slippe væk. Ikke nu.”

Benene går under ham. Panikken får hans bryst til at snøre sig sammen. Det er umuligt at tænke. Stiens hvide bånd lyser foran ham, viser vej. Men det er for sent. Skoven er tom, der er ingen, der kan hjælpe ham.” Citat fra Jakob Melander og Eva Maria Fredensborg sommer-krimistafet

Læs hele afsnittet fra fredag den 4. juli på Jakob Melander’s facebook-side. Han har givet stafetten videre til Eva Maria Fredensborg.

Jakob Melander og Eva

 

Perfekt sommerlæsning…

Anmeldelse: Serafine af Jakob Melander

4 stjernerSerafine” er skrevet som et velkomponeret musikstykke. Teksten flød i en rytme, så jeg næsten kunne mærke taktslagene. Og den hjemsøgte mig, som en sang man har fået på hjernen – jeg kun20140702-175623-64583145.jpgne ikke slippe den før sidste side var vendt og det var blevet langt ud på natten. Den går rent ind på hitlisten… Jeg var vild med “Øjesten“, men jeg er elsker “Serafine”.

Specielt Jakob Melanders beskrivelser af Nørrebro, placerede mig midt i metro-stationens belastende byggerier, som jeg tydeligt kan genkende fra mine årlige besøg i området. Hans tekst er let at læse og flyder helt naturlig.

Serafine” handler om politik – uden egentligt at handle om politik, altså politik på et letfordøjeligt plan, hvor vi alle kan være med. Den handler også om at være fanget i en krop, som forråder. Om at leve sit eget liv hvad enten det er kroppen der bestemmer eller andre personer, der gør det for dig.

Og den ikke særlig elskværdige politiassistent Lars Winkler står midt i det hele med hans King’s cigaretter i den ene hånd og et krakeleret liv i den anden… Og så kan man jo ikke andet end komme til at lide manden.

Spænding fra start til slut – så der er ingen undskyldning, perfekt sommerlæsning!

Læs min anmeldelse af Øjesten  og mit møde med Jakob Melander på Krimimessen 2013.

Løs en mordgåde med to stærke krimiforfattere…

Der bliver begået et mord – i denne uge…

Det kommer til at ske på Rådhusvej i Charlottenlund…

Mordvåbnet er en brevkniv, men hvem er morderen?

Jakob Melander og Eva

Krimiforfatterne Eva Maria Fredensborg og Jakob Melander sætter deres hovedpersoner til at løse mordgåden sammen. Men kan Robert Strand og Lars Winkler overhovedet enes og arbejde sammen? Ikke en gang forfatterne kan svare på det.

I løbet af sommeren vil Eva Maria og Jakob skiftevis skrive et afsnit til en kriminovelle – sammen med læserne, som kan gætte med og komme med forslag til forløbet.

Hvis I har lyst til at lege med, starter stafetten i denne uge, og afsnittene offentliggøres løbende på deres facebook-sider: Eva Maria Fredensborg og Jakob Melander. Det skal nok blive rigtig spændende…tør du være med?

Det personlige præg…

20130205-192817.jpgFor nogle uger siden, stod jeg til et gigantisk brugt bogsudsalg og skulle sikre mig, at jeg ikke gik glip af et godt tilbud.

Mens jeg bladrede de mange bøger igennem, faldt jeg over en forside, som jeg havde set før…bare ikke med den titel eller forfatter. Titlen har jeg selvfølgelig glemt, men det var en Anne Holt-bog udgivet i samarbejde med Femina. Pigen, som prydede forsiden, var nøjagtig det samme billede, som er brugt på forsiden af Jakob Melanders debutbog “Øjesten”…

Ikke nok med det, ugen efter proklamerede et forlag på Facebook en nyudgivelse. Igen var forsiden et kendt billede fra en anden bog og det satte mine tanker i gang…

Selvfølgelig har forlagene en helt masse at bestemme omkring en udgivelse, men hvis jeg var forfatter, ville jeg da gerne sætte mit helt eget, personlige præg på min bog. Faktisk blev jeg temmelig skuffet – latterligt, jeg ved det godt – men jeg blev skuffet over, at man “bare” bruger materiale, som er tilgængeligt for flere og at man ikke sætter sit helt egen fingeraftryk på bogen.

Fx læste jeg forleden om en anden forfatter, Pernille Eybye, som netop var blevet færdig med redigeringen af forsiden til hendes næste bog. Godt nok var hun tilsyneladende ved at drive illustratoren til vanvid med alle hendes redigeringer, men hun vil næppe finde hendes forside på andre bøger… Ansigtet, kroppen og håret aka “garnet” blev taget fra tre forskellige modeller og således sat sammen til én. Det kalder jeg at sætte et personligt præg…

 

Krimimessen 2013: Jakob Melander

DSC_0173Jakob Melander debuteret i januar med bogen Øjesten. Jakob er selv født og opvokset i København og bor på Nørrebro, hvor hovedpersonen fra Øjesten – Lars – også bor. Bogen bærer tydeligt præg af Jakob’s kendskab og kærlighed til byen, og han formår at gøre det på en god og ikke belærende måde.

Han fortæller lidt om Lars, som er lettere fordrukken og har en del lig i lasten, men som alligevel er knivskarp og virkelig dygtig. “Det kan ikke undgås at lidt af min egen personlighed bliver overført til Lars, men det er også helt i orden, så længe at jeg holder for mig selv, hvilke dele…”

Jakob Melander har en fortid som rockmusiker, men havde en gammel drengedrøm om en dag at skrive bøger. Der skulle gå en del år, inden han udlevede den drøm. Faktisk skrev han allerede Øjesten i slutningen af 2010, men lagde den i skuffen et stykke tid. Første forlag fik ahm aldrig svar fra og efter et halvt år sendte han det ud til 6 andre forlag, hvor Rosinante var hurtigst på aftrækkeren. Det skulle selvfølgelig igennem nogle rettelse, og forlaget ønskede faktisk at ændre navnet på hovedpersonen, men Jakob var blevet så fortrolig med Lars, at det ønskede han ikke.

Bogen er også kommet til udlandet og skal foreløbigt udgives i 11 lande. Jakob Melander er allerede godt i gang med 2. bind, som gerne skal udkomme i 2014.

Det var en dejlig oplevelse at hilse på Jakob, som var sød og havde tid til en lille sludder. Jeg ser frem til at læse mere fra ham.

Du kan læse min anmeldelse af bogen her.

DSC_0168

Anmeldelse: Jakob Melander – Øjesten

20130205-192817.jpg

4 stjernerEn krimi bygget op på en gruvækkende fortid. Vi begiver os tilbage til krigens tid, hvor vi får glimt af et unaturligt forhold, som slår rod helt op til nutiden.

Som det så ofte er, når der startes op på en mulig serie, så er der mange ting, steder, forhold og personligheder, som skal beskrives, og det gør sig også gældende i denne bog. Og at Jakob Melander har valgt at kæde fortidens rædsler sammen med morderens aktioner, samtidig med at vi følger Lars og hans kolleger, kan godt kræve ekstra fokus. Men Melander slipper rigtig godt fra det og får bygget en spændende, grusom og medrivende krimi op.

Selv om jeg ikke begår mig i København særligt ofte, højst et par gange om året, så beskriver Melander byen så billedligt, at jeg følte mig fuldstændig hensat til byens gader. Og selv om mit kendskab til byen ikke er specielt dybdegående, så kunne jeg alligevel sætte mig i personernes sted. Melanders beskrivelser giver historien dybde.

Til start tog jeg afstand fra hovedpersonen Lars, som fremstår egoistisk og meget sølle. Han kæderyger sine King’s, er ikke vellidt af kollegerne, familielivet ligger i ruiner og han virker på en måde usoigneret. Alligevel ‘faldt’ jeg for ham og vil gerne høre mere. Jeg vil gerne vide om Lars bliver forflyttet, om han får skovlen under Ulrik, om forholdet til Sanne kan udvikle sig og om Maria og Lars kan styrke deres skrøbelige far-datter forhold. Der er masser at tage fat i, men vigtigst af alt, vil jeg gerne vide, om Lars kan vise, at han er af den rette støbning, og hvad han egentligt dur til. Der er mange personligheder at forholde sig til, men de har hver sin historie, og jeg er sikker på, at Melander nok skal fortælle os mere om dem hver især gennem de næste bøger.

Flere gang faldt jeg over sætninger, som manglede ord eller var skævt formuleret, og der var også nogle stavefejl. Det er brandærgerligt for det irriterer læsningen. Måske har Forlaget i deres begejstring for bogen haft lidt for travlt med at få den i handlen. I en tid, hvor selvudgivere hastigt kommer frem, mener jeg, at det er forlagets opgave at sørge for, at kvaliteten er 100% på plads. Det må blandt andet være der, at de skiller sig ud fra selvudgivere.

Coveret er flot og tiltrækkende. På trods af det enkle, fortæller det en helt masse og gjorde mig nysgerrig og gav mig lyst til at læse bogen. Don’t judge a book by it’s cover, men i dette tilfælde må du gerne.

Krimi med realistiske gyserelementer…tør du lade være?

20130125-192513.jpgSå er det i dag, at Jakob Melander’s debutkrimi ‘Øjesten’ udkommer. Bogen er udgivet ved Forlaget Rosinante.
Øjesten er første bid i serien om Lars Winkler – en kompromisløs politimand med en usædvanlig fortid og et blødt punkt for gamle rock-lp’er og teenagedatteren Maria. Temaet i bogen er familien eller hvordan man er en god far, kombineret med det realistiske med gyserelementer, som de kendes fra fx. Thomas Harris, der bl.a. har skrevet Ondskabens øjne.