Bogforum 2013…status!

20131112-005638.jpg
Fredag var jeg just ankommet til messen og som noget af det første slog jeg et lille smut forbi Hr. Ferdinand’s stand. Et absolut højdepunkt på messen var at møde min favorit-forfatter Karin Slaughter og minsandten om ikke hun stod lige der. Så helt spontant fik jeg at vide, at jeg bare kunne gå over og tage en snak med hende…!!! Det var lige før den sorte klap gik ned…det havde jeg slet ikke forberedt mig på, og jeg var helt forfjamsket. Det lykkedes mig dog at sige lidt fornuftigt og fik en fin lille dialog ud af det. Hvad vi snakkede om skal I nok få at høre senere.

Det var jo en fed start på messen, og jeg gik glad videre. På min rundtur kom jeg forbi Forlaget Valeta, hvor en af standens indehavere (Michael) prikkede mig på skulderen og spurgte “Er det ikke Rikke fra Andrup’s Bookshelf?” Jeg siger jer…mine små 160 cm blev lige pludselig til meget mere, og vi grinede en del af, at nu var jeg spottet og det var slut med at gå anonymt rundt. Endnu en fedt og bekræftede oplevelse…

Fredagen fortsatte, og i Saxo.com’s stand spottede jeg Rikke fra Paperback Castle. Vi fik lige en kort sludder, og det var rigtig hyggeligt at se hinanden, når nu man har skrevet en del sammen. Senere mødtes jeg i Tellerups stand med Anne Mejlhede, som står bag Black Daggert Brotherhood’s facebook side, hvor hun gør et fantastisk arbejde. Den utrolig frisk og glad pige, som var sprunget på toget med sin 3 måneder gamle baby i barnevognen, det’ frisk gjort!
Endelig var jeg også inde at høre et fremragende interview med Sara Blædel og Karin Slaughter.

Lørdag blev dagen, hvor armmusklerne blev testet. Der blev købt massevis af bøger, og der sneg sig også en hel del anmeldereksemplarer ned i nettene.

I Tellerups stand fik jeg signeret et par bøger af Michael Kamp og Louise Haiberg og jeg fik en lille, kort sludder med Louise. Hos Boggnaskerne fik jeg signeret en bog til min datter, som jeg glæder mig til at give hende. Det er en bog af Josefine Ottesen, som vi læser og skal anmelde sammen. Det er lidt sjovt. Hos Alvilda fik jeg mulighed for at hilse på Nicole Boyle Rødtnes, som skriver nogle fantastiske bøger og hun havde heldigvis også tid til en signering.

Til middag mødtes jeg med alle mine bloggerkolleger, samt Thilde og Tina fra Krimifan.dk. Vi disskuterede udvikling og fremtid for Krimifan.dk. Dernæst gik vi i samlet flok til Hvid Scene, hvor Marianne Jelved skulle overrække Saxo.com’s Innovations Pris. De 3 nominerede var Mofibo, New Pub og Krimifan. Det var et stort øjeblik, og “vi” rendte da også afsted med æresprisen.

Senere på lørdagen drak vi champagne med Sara Blædel og alle hende læsere, da hende nye bog Dødesporet blev fejret ved en reception på People’s Press’ stand. I december er jeg ordstyrer for en læsegruppe på Krimifan.dk, hvor vi sammen skal læse Dødesporet. Håber jeg kan vente så længe med at læse den 🙂

Søndag slæbte jeg et par gamle skoleveninder med på messen, og det var en meget mere hyggelig og afslappende dag, hvor der var god tid til at ose. Vi hørte et foredrag med Sara Blædel, lidt af Huxi Bach på Litteratursiden’s stand (et sexet interview, som desværre ikke var så sexet, som det var slået op) og lidt om 1-dags kuren hos People’s Press.

Et visti på Politikens stand endte ud i endnu et spontant mini interview, denne gang med Jussi Adler-Olsen. Det var jeg jo af gode grunde heller ikke forberedt på, men som jeg selv mener, at jeg klarede en del bedre end med Karin Slaughter 😀 Det var egenligt meget nem at charme sig ind hos ham, jeg skulle blot fortælle, hvor jeg kommer fra og så var han solgt…

Der kommer mere omkring Jussi Adler-Olsen, Karin Slaughter og Sara Blædel senere…

Her er nogle af de bøger, som jeg fik med hjem (kan ikke huske alle titlerne på stående fod 🙂 ):
1Q84 bind 1+2, Chris Carter første 2 bøger, Kristina Ohlsson den nyeste, Marcos-effekten, Dødesporet, Den betænksomme morder, Kald mig prinsesse, Julians historie, Ikke i år, skat!, Hedt, Snydt, Laust, Rum, 2 af Gillian Flynn, som ikke er Kvinden der forsvandt, Det næstbedste + efterfølgeren og så en hel del flere…

20131112-011053.jpg

Karin Slaughter – kompakt og ufortyndet…

Anmeldelse: Snydt af Karin Slaughter

4 stjernerSnydtPå bare knap 100 sider  er der ikke plads til den store introduktion og det er heller ikke nødvendligt for den trofaste Karin Slaughter-læser. Du bliver kastet direkte ind i Will Trent’s skarpsindighed og evige jagt på retfærdighed uden den store hensynstagen til hans egen velbefinden, samtidig med at Amanda Wagner i hendes høje hæle og med evindelig kritik tramper enhver modvillig sjæl ned med hendes dødsens farlige autoritet.

Novellen er hæsblæsende med fuld-fart-over-feltet, men alligevel kræver den en del tankevirksomhed for at samle det puslespil som en vis person i novellen ihærdigt forsøger at sprede. Men takket være Will Trent’s årvågenhed finder de snart alle brikkerne og tilbage sad jeg med en følelse af at have deltaget i en politijagt med fuld udrykning gennem storbyens gader…forblæst og høj af adrenalin!

Karin Slaughter, som hun gør sig bedst, blot i en kompakt og ufortyndet udgave.

Sake, sushi og forunderlig kærlighed…

Anmeldelse: Sensei’s mappe af Hiromi Kawakami

3 stjernersenseis mappeEn meget anderledes bog i forhold til hvad jeg ellers plejer at læse, og det er sundt en gang imellem at prøve noget nyt.

Selv om jeg måske ikke jubler rundt i stuen efter at have læst bogen, så har den alligevel gjort noget for mig. Den har rørt ved en masse følelser, den har åbnet mine øjne for respekt og ærbødighed og så har den vist mig en masse om en meget anderledes kultur end jeg er vant til.

Dét er dybe følelser, som en krimi eller fantasy aldrig ville formå og netop derfor rummer denne roman så meget mere på et dybere plan.

I en travlt hverdag, som er afhængig af faste tidsplaner og rutiner, svøber denne roman en beroligende atmosfære omkring læseren, og pulsen falder i takt med handlingens fremskriden. Omgivet af grøn te, sushi i alverdens afskygninger og sake i strømmevis bevæger læseren sig rundt i et forhold som langsomt, forsigtigt og til tider formålsløst forandrer sig fra venskab til kærlighed.

Af øje et umage par, i sind en samhørighed uden des lige. De bevæger sig som magneter – tæt sammen, men aldrig helt tæt. De taler sammen – uden at sige et ord.

Karin Slaughter er verdensklasse

4 stjernervantro“Det er næsten ikke til at fatte, at det er en kvindlig forfatter, der står bag disse bøger!” Således sagde en kollega til mig, og jeg er helt enig.

Når Karin Slaughter fortæller er det med de mest gruopvækkende scenarier, som vækker vores værste mareridt til live. Men hun bliver aldrig for meget eller overdreven. Hendes historier fænger og tryllebinder, samtidig med et spændende persongalleri, som man bare er nødt til at følge bog efter bog.