Da Fanden sked i bukserne – barsk, spændende og lærerig

Om forfatteren

Claus Mørkbak HøjrupClaus Mørkbak Højrup er 40 år, gift og har 3 børn. Han beskriver sig selv som en “sammesat personlighed, som stritter i alle retninger”. Han er tidligere landsholdsløfter, nu deltids-centerchef i Hjørring Styrkesport, selvstændig EDB-nørd, opstiller til byrådsvalget november 2013 og med ambitioner om at udgive historiske romaner og krimier. Han er økonomisk og organisatorisk uddannet, men er også officer af reserven ved Artelleriet (som har været en stor hjælp i processen med denne bog).

“Jeg er nok svær at blive klog på, når man ser mig udefra”

Anmeldelse: Da fanden sked i bukserne af Claus Mørkbak Højrup

4 stjernerDa fanden sked i bukserne

Med sådan en titel, så burde det ikke kunne gå helt galt eller…det gjorde det jo så for Fanden!

Tænk sig, at jeg skulle ende ud med at læse en 676 sider lang bog om Krigen i Dybbøl i 1864 – dét havde jeg ikke forudset! Og jeg var heller aldrig kommet igennem den, hvis ikke det er fordi Claus Mørkbak Højrup er en fantastisk, humorisktisk fortæller, som har 100% styr på fakta.

Jeg advarede forfatteren på forhånd og sagde, at emnet nok ikke lige var mit første valg, og at jeg egentligt heller ikke fandt det særlig interessant, men at jeg gerne ville give bogen en chance… Og jeg indrømmer, at der gik en rum tid inden jeg “gik i krig”, og det eneste jeg fortryder er, at jeg har ladet den vente på mig. Jeg er blevet en hel del klogere, mens jeg er blevet godt underholdt.

Bogen handler ikke bare om at løse en mordgåde. Det er selvfølgelig den røde tråd, og imens mordgårdens mysterie langsomt trævles op blev jeg indviet i Krigen, venskaber, loyalitet, og om hvordan de levede tilbage i 1864 på en troværdig, barsk og underholdende måde.

Sprog, humor og viden

Sproget krævede lidt tilvænning, da det er meget gammeldags, men det passer til stilen. Der gik heller ikke lang tid, før det faldt mig helt naturligt. Jeg er faktisk imponeret over forfatterens måde at udtrykke sig på.

Fortællingen er helt tiden krydret med god humor, og løfter således en ellers dyster og sørgmodig fortælling op af fortvivlelsen og gør den underholdende.

At Claus Mørkbak Højrup ved en ting eller to om Krigen i Dybbøl og om datidens miljø – det hersker der slet ikke tvivl om. En af de ting som forbavsede mig meget, er Claus’ evne til at lære os en helt masse historie, men på intet tidspunkt er han bedrevidende eller irriterende belærende. Faktisk sad jeg bagefter og tænkte, at jeg ville ønske at min gamle historielærer (med al respekt overlærer Kaj Erik Nielsen) havde formået at underholde os ligeledes i folkeskolen.

Det eneste negative, som jeg har at kommentere på, er længden på bogen. Generelt kan en bog på mere end 600 sider afskrække mig, da jeg holde af at læse hele tiden, og hvor jeg end befinder mig. Og sådan en mobbedreng er ikke sådan at slæbe med sig. Derfor ville jeg fortrække, at bogen blev delt ind i flere bind i stedet for.

5 hurtige til forfatteren

Jeg har stille Claus Mørkbak Højrup 5 spørgsmål og her har i muligheden for at lære lidt mere om manden bag bogen 🙂

Din interesse for Dybbøl er stor, og du besidder en enorm viden. Hvordan fik du den interesse?

“Interessen kommer fra “Slagtebænk Dybbøl” af Tom Buk-Swienty. Jeg havde læst bogen og deltog i et fordrag med Tom. Samtidigt havde jeg læst en amerikansk kontrafaktisk romanserie, hvor sydstaterne ikke taber den amerikanske borgerkrig. Under foredraget fik jeg idéen til at overføre dette scenarie til dansk forhold.

Det blev til 2 skønlitterære bøger – som endnu ikke er udgivet – om tiden efter 1864, hvor Danmark ikke havde tabt krigen. Jeg har planer om en 3. afsluttende bog fra tidsrummet 1864- 1870.

“Da Fanden sked i bukserne” opstod egentligt som et sideprojekt, hvor jeg brugte min viden om 1864 kombineret med krimi.”

Dette er din først publiseret bog og det er ikke en lille simpel novelle, som du har skrevet. Hvorlang tid har du brugt på at skrive bogen?

“Det er den først bog, som er kommet ud til offentligheden, men den 3., som jeg har skrevet. Jeg skrev bogen på 2½ måned – fra ende til anden i mange, små arbejdsstræk. Efterfølgende har jeg brugt 1 år på at redigere og tilpasse bogen, blandt andet ved hjælp af en dygtig freelance-konsulent, som har lært mig meget om at strukturere sproget, dosere miljøbeskrivelser og gøre teksterne præcise. Jeg kan sikkert lære meget mere endnu, men hun gav min udvikling et stort skub fremad.”

Hvordan var det at holde styr på en 676-siders lang bog under udarbejdelsen?

“Faktisk er bogen omtrent på det samme antal ord, som Da Vinci Mysteriet (uden anden sammenligning) og så syntes jeg jo ikke, at den er så lang igen.

Overblikket får man først efter flere gennemskrivninger. I første omgang drejer det sig om at komme fra start til slut, at kaste et tov over en kløft, så man kan komme fra den ene side til den anden. Så begynder man at bygge på og rette til. Tovet bliver til en ustabil gangbro med brædder. Efter et par gennemskrivninger mere fremstår en stabil træbro og til sidst ender man med en robust jernbro (forhåbentligt). Som med meget andet i livet drejer det sig om at komme i gang og arbejde sig mod målet, så svarer spørgsmålene ofte på sig selv.”

Mange forfattere fortæller, at deres egen personlighed afspejles i større eller mindre grad i hovedpersonen. Har du det på samme måde med Hans Bielke og vil du fortælle, hvilke træk han har arvet fra dig?

“Ikke bevidst, men da jeg vægttræner og har vundet adskellige DM i Styrkeløft/været på landsholdet, kender jeg selvfølgelig til, at folks fordomme hurtigt kan gøre én mindre intelligent, udelukkende for ens overarm er lidt større end gennemsnittet. Det har jeg selvfølgeligt brugt i forhold til Bielke – men fremhævet betydeligt – og gjort ham til en  – i andres øjne-  karikatur på en stor, hjerneløs mand, som i virkeligheden er vøldig intelligent og konstant skal kæmpe for ikke at blive misforstået.”

Hvis du skal skrive flere bøger, ville det så være med samme udgangskpunkt eller har du andre idéer? Hvis ja, vil du fortælle hvilke?

“Ja. Jeg har en fortsættelse til “Da Fanden sked i bukserne”. Titlen har jeg endnu ikke klar. Den foregår 3 måneder efter den første. Der er våbenhvile, og statsministeresn søn er på Als som soldat. Han bliver kidnappet og Bielke skal på banen igen. Samtidigt er en gammel fjende ved at undersøge Bielke selv. Man mistænkger nemlig, at Bloms Penge – fra den første bog –  er havnet i Bielkes lommer.”

Herfra skal der lyde et stort held og lykke med forfatterskabet. Vi læsere kan helt sikkert se frem til mere fremragende underholdning fra denne nordjyske forfatter.