Gillian Flynn’s debutbog – absolut et mesterværk…

Anmeldelse: Skarpe genstande af Gillian Flynn

Modbydeligt godt gennemtænkt plot, som er skræmmende realistisk. Gillian Flynn er forfatteren bag bestselleren “Kvinden, der forsvandt”, men jeg er langt mere fascineret af hendes debutbog “Skarpe genstande”, som er en skarp og velskrevet psykologisk thriller.

Helt klart den bedste af Gillian Flynn’s bøger. På trods af de modbydelige overgreb i “Skarpe genstande”, så er persongalleriet knap så dyster og deprimerende, som personerne bærer præg af i hendes andre bøger og som overskygger handlingerne.

Handlingen er uhyggelig realistisk og personernes handlinger er til at forholde sig til. Miljøet er til at tage og føle på, og jeg følte mig fuldstændig hensat til sydstaterne, uden nogensinde at have været i USA. Bogens slutning af forudsigelig og så var den overhovedet ikke alligevel…

Nakkehårsrejsende psykologisk thriller, som holder læseren på pinebænken hele vejen igennem. Helt sikkert en af de bedste bøger jeg længe har læst. God læselyst…

“Skarpe genstande” og “Mørke steder” er udgivet ved Forlaget Jentas. Læs også mine anmeldelser af “Mørke steder” og “Kvinden, der forsvandt“

Dyster, deprimerende og dysfunktionel…

Anmeldelse: Mørke steder af Gillian Flynn

Hovedpersonen er en dysfunktionel kleptoman med ar på både krop og sjæl. I starten hadede jeg hende, men endte alligevel med at komme til at holde af hende og hendes uudholdelige tilværelse.

Bogen er en dyster og deprimerende psykologisk thriller, som langsomt og pinefuldt piller sårskorperne af en betændt fortid og blotlægger rædslernes virkelige ansigt. Stemningen er lagt fra start og tegner et tydeligt billede af svigt, fattigdom og desperate handlinger.

Forbered dig på at læse en hjerteskærende og nervepirrende bog, som får dig til at acceptere uacceptable handlinger.

Anmeldelse: Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn

Hvis ikke det var fordi jeg havde lovet at anmelde bogen, så var jeg aldrig blevet færdig med den. Flere læsere udtalte, “at når du er halvvejs, så sker der virkelig noget” Men jeg syntes ikke, at det er ok at læse halvdelen af en bog, før den bliver spændende.

Noget af det første, som jeg bemærkede var måden, som dagbogen var skrevet på. Den var ikke troværdig. Godt nok har jeg aldrig selv skrevet dagbog, men jeg har en forestilling om, at jeg ville skrive til “en anden”… en fiktiv læser. Denne dagbog virkede som en fremvisning af en person, en beskrivelse…en biografi! Skriveren forventede et publikum og skrev ikke bare sine tanker og oplevelser ned for egen skyld.

Flere af personernes handlinger fandt jeg mærkelige, urealistiske og i stedet for lidt for belejlige til bogen. Handlingen forekom mig gennemskuelig, og det var kun slutningen som overraskede og skuffede mig.

Bogen får trods alt ikke bundkarakter af mig og det skyldes, at plottet er gennemtænkt og spændende. Gillian Flynn skriver godt, og hun kan fortælle en god historie.