Konspirationsthriller i højt gear…

Anmeldelse: Torinoklædets hemmelighed af Sam Christer

Den anmelderroste Sam Christer er netop udkommet med hans 2. danske udgivelse “Torinoklædets hemmelighed”. En konspirationskrimi, som bringer læseren vidt omkring fra USA til Vatikanet.

Sam Christer evner at springe fra karakter til karakter og give indsigt i dennes handlinger, så læseren får forståelse, men uden at skabe forvirring. Han skriver fremragende og allerede efter få sider var interessen vagt. Kombinationen af nutidig mordefterforskning og oldgammel religion skabte et spændende og nervepirrende mysterium med rituelle ofringer og om Vatikanets overmagt.  

Sam Christer bliver sammenlignet med Dan Brown. Jeg har endnu Dan Brown’s bøger tilgode, men efter at have læst Sam Christer er min nysgerrighed blevet større.

Sam Christer er pseudonym for Mike Morley, der arbejder som Chief Creative Officer hos Sony Pictures Television i London og i Los Angeles. Han har skrevet manuscripter for en ræk­ke TV krimiserier. “Torinoklædets hemmelighed” er hans sjette roman. Forlaget Jentas har tidligere udgi­vet “Stonehenge kulten”.

Hvem gjorde det…???

Anmeldelse: Mørkets ansigt af Belinda Bauer

Sjældent har jeg siddet tilbage med så stor overraskelse og forundringer efter at have læst en bog.

Hele vejen igennem var morderen fuldstændig usynlig for mig og viste kun sit mørke ansigt i få synsvinkler. Derfor var afsløringen også den helt rette mængde overraskelse og genial sammensat plot.

Jeg syntes i starten, at bogen var lidt træg og selv om den var ok, var det ikke en cliff-hanger. Men sidste del af bogen opvejede fuldstændigt starten og overhalede alt og mig indenom.

Landbetjent Jonas Holly er en trofast ægtemand, som tager sig godt af sin højelskede, men invalide hustru Lucy og er et vellidt ansigt i byen, som lovens håndhæver. Da et mord bringer den magtliderlige efterforsker Marvel til byen for at løse mordet bliver Jonas Holly ydmyget groft. Men i stedet for at være en kryster, beslutter Jonas Holly selv at tage efterforskningen op. Han kender trods alt byen og dens indbyggere bedst. Jagten på morderen går ind, men hvad sker der hvis morderen bliver fundet?

Snyd ikke dig selv for en velskrevet krimi med en uigennemskuelig slutning, som både tilfredsstiller, skuffer og overrasker læseren. Bogen er udgivet ved Forlaget Jentas.

 

Griskhed og mord = konsekvens…

Anmeldelse: Et iskoldt kys af John Rector

En velskrevet og meget anderledes krimi, til tider næsten en gyser. Og selv om grundlaget er så basalt som penge, mord og griskhed, så er det alligevel lykkedes for John Rector at gøre det på en ny og forfriskende måde. Han fik mig flere gange til at acceptere mord og at overveje hvilke muligheder der kunne være for at slippe godt fra det, samtidig med at jeg bønfaldt hovedpersonerne om at træffe de rigtige beslutninger.

Let og hurtigt læst og med en slutning, som jeg andre gange ville hade, men som i denne bog simpelthen ikke kan være anderledes. Der må endelig gerne komme mere fra John Rector’s side…

Bogen er udgivet ved forlaget Jentas.

Gillian Flynn’s debutbog – absolut et mesterværk…

Anmeldelse: Skarpe genstande af Gillian Flynn

Modbydeligt godt gennemtænkt plot, som er skræmmende realistisk. Gillian Flynn er forfatteren bag bestselleren “Kvinden, der forsvandt”, men jeg er langt mere fascineret af hendes debutbog “Skarpe genstande”, som er en skarp og velskrevet psykologisk thriller.

Helt klart den bedste af Gillian Flynn’s bøger. På trods af de modbydelige overgreb i “Skarpe genstande”, så er persongalleriet knap så dyster og deprimerende, som personerne bærer præg af i hendes andre bøger og som overskygger handlingerne.

Handlingen er uhyggelig realistisk og personernes handlinger er til at forholde sig til. Miljøet er til at tage og føle på, og jeg følte mig fuldstændig hensat til sydstaterne, uden nogensinde at have været i USA. Bogens slutning af forudsigelig og så var den overhovedet ikke alligevel…

Nakkehårsrejsende psykologisk thriller, som holder læseren på pinebænken hele vejen igennem. Helt sikkert en af de bedste bøger jeg længe har læst. God læselyst…

“Skarpe genstande” og “Mørke steder” er udgivet ved Forlaget Jentas. Læs også mine anmeldelser af “Mørke steder” og “Kvinden, der forsvandt“

Dyster, deprimerende og dysfunktionel…

Anmeldelse: Mørke steder af Gillian Flynn

Hovedpersonen er en dysfunktionel kleptoman med ar på både krop og sjæl. I starten hadede jeg hende, men endte alligevel med at komme til at holde af hende og hendes uudholdelige tilværelse.

Bogen er en dyster og deprimerende psykologisk thriller, som langsomt og pinefuldt piller sårskorperne af en betændt fortid og blotlægger rædslernes virkelige ansigt. Stemningen er lagt fra start og tegner et tydeligt billede af svigt, fattigdom og desperate handlinger.

Forbered dig på at læse en hjerteskærende og nervepirrende bog, som får dig til at acceptere uacceptable handlinger.

Krimimessen 2013: Simon Toyne

Simon Toyne er forfatteren bag bogen  “Sanctus” og den helt nye bog “Nøglen”. Til næste år udkommer den 3. og sidste bogen i serien. Bogen kommer til at hedde “The Tower”. Den danske titel vides endnu ikke, men det burdes ikke være svært at gætte sig til 🙂

Jeg havde æren af at få lov til at interview Simon Toyne, og manden slog simpelthen helt benene væk under mig. Så behagelig og rolig og med et lille glimt i øjet. Han behøvede ikke en gang at være charmerende, det kom helt naturligt!

Simon Toyne har altid skrevet og fortalt historier. For ham er det terapi at skrive, ellers bliver han sur. Når han skriver, bliver han inspireret af familien, musik, film og andre bøger. Livet som sådan giver han idéer og hjælper ham til at skrive. Livet er dog ikke altid lykkeligt eller retfærdigt, og der er både tragedier, sorg, men også spænding og kærlighed at forholde sig til. Derfor mener han heller ikke, at en krimi behøver have en lykkelig slutning.

Derfor er det egentligt heller ikke særligt overraskende, at bogen “Ondskabens øjne” er den bog, som har haft størst betydning for ham. Det er den perfekte thrille, fantastisk plot, research, karaktererne, dialogerne – det hele er genialt.

At skrive er lig med hans arbejde, og han skriver ca. 1000-1500 ord om dagen. Hans arbejdsdag er tilrettelagt efter, hvornår børnene ikke er hjemme. Når børnene er sendt i skole, skal hunden luftes og så er der arbejdsro. Helt stille er der nu ikke. Musikken har også en vigtig rolle i skriveprocessen. Det er altid instumental musik og meget gerne soundtracks, men forskellig musik alt efter hvilken scene han er ved at skrive. Stemningen skal passe, og er det en voldsom eller hæsblæsende scene, så må det gerne være musik, som går stærkt og er hektisk.

Lidt utraditionelt starter Simon Toyne med at skrive slutningen på en bog og så arbejder han sig baglæns igennem bogen. Det var egentligt slet ikke meningen, at “Sanctus” skulle have været en triologi. Så da han afleverede det første udkast til forlaget kommenterede de også, at slutningen ikke var optimal. Hertil var han helt enig og fortalte at han faktisk allerede havde den næste bog klar derhjemme, men at han syntes det var lidt overvældende at komme anstigende med 2 bøger, når han ikke engang vidste om de ville antage den første.

Da “Sanctus” første gang skulle udkomme i udlandet, var det i Frankrig. Simon Toyne havde et ønske om at kunne begå sig i deres sprog også. Han syntes, det var pinligt hvis ikke han kunne tale sproget. Det var ikke det store problem, da fransk var obligatorisk i skolen. Men derefter blev det noget mere problematisk, bogen er i dag udkommet i bl.a. Rumænien, Tyskland, Kina, Japan, de skandivaniske lande og mange, mange flere, og han måtte derfor opgive idéen om at kunne tale det sprog, som hans bøger bliver udgivet på. Men tanken er da meget sød…

Han har en teori om, at krimi-forfattere får deres dæmoner ud at kroppen og nedfældet på papirer, og det er også derfor, at de er så behagelige. Hvortil han med et glimt i øjet siger, at roman-forfattere virkelig kan være skrækkelige personer med alle deres indestængte dæmoner 🙂