Sanselig og behagelig erotisk…

 Anmeldelse: Italienske nætter 1 – 2 – 3 af Irene Cao

Irene Cao collage

  Italienske Nætter 1 – Venedig4 stjerner

Bogen handler om, hvad enhver kvinde burde gøre for sig selv; at lære at se sig selv, give slip på tvangsforestillingerne og acceptere, at vi alle er smukke individer – uanset…

 Italienske nætter 2 – Rom4 stjerner

Endelig en kvinde, som er fornuftig… havde dette været en gys, havde hun låst sig inde på toilettet og tilkaldt politet – hun var ikke løbet op ad trappen. At hun alligevel ender i “situationer”, kan hun så måske ikke rigtig gøre for. Elsker hende, fordi hun er ægte og ærlig…

Italienske nætter 3 – Sicilien4 stjerner

Sidste bog spiller hårdt på følelser og sanser. Den er fyldt med sanselig indtryk og beskriver menneskets til tider urimelige og til andre tider ukontrolleret måde at reagere på. Kærlighedshistorien er smuk og smertefuld, erotikken er følelsesladet og mærkbart.

I dag udkommer…Tag mig!

Anmeldelse: Tag mig af Julie Kenner, 2. del af Stark-trilogien

4 stjernertag_mig-julie_kenner-26545524-2243393567-frntlAnden del af Stark-trilogien fortsætter umiddelbart hvor første del slap, men det lykkedes Julie Kenner at opsummere eventuelle hængepartier uden at opsummere hele bogen. Jeg vil ikke anbefale at læse bogen, hvis ikke man har læst den første del.

Kærligheden er sukkersød med et strejf af magt og smerte. Damien og Nikki arbejder sig hen imod en balancegang, som kan tilfredsstille begge deres behov, og det kræver en masse tillid og ærlighed. Nikki er cutter, men hun bearbejder hendes trang og bruger Damien til at lindre hendes behov for smerte, Damien bruger til gengæld Nikki til at få styrket hans behov for kontrol. Det giver nogle intense scener.

Jeg kunne godt ønske mig lidt mere drama og “jomfru-i-nød”…det indrømmer jeg, at jeg er vild med. Og romanen byder da også på drama, men bare ikke den neglebidende slags, som kan få mig helt ud på stolekanten. Nikki og Damien er vidunderlige sammen og deres problemer bliver hurtigt løst uden overdreven dramatik (som jeg nu godt kunne tænke mig). Erotikken er smuk og gav mig flere gange et behageligt sug i maven.

 

I dag udkommer… Tryllebundet

Anmeldelse: Tryllebundet af Sylvia Day

tryllebundet-sylvia_day-26595796-398452209-frntl3 stjernerTryllebundet er 3 noveller om Victoria og Max. Handlingen foregår i en verden med hekse, troldmænd og store, stærke jægerne, der jagter de vilde hekse og tæmmer dem med forførelse.

Et lidt halvhjertet forsøg på at kombinere det erotiske med det overnaturlige. Mulighederne er bestemt til stede, men som noveller kommer de bare ikke i dybden. Men som altid er Sylvia Day stærk på den erotiske side og dér skuffer hun ikke.

Umiddelbart er novellerne skrevet uafhængigt af hinanden, og jeg ved ikke om det har været meningen, at de skulle udgives i den samme bog, da hver novelle kort resumerer den foregående. Det giver ikke rigtig mening, når de nu er samlet og i det hele taget er læst på meget kort tid.

Let underholdning, som for en kort stund kan aflede dig fra en travlt hverdag.

I morgen udkommer…Oplæring

Anmeldelse: Oplæring af Tara Sue Me

3 stjerner

oplæringNathaniel West og Abigail King er så småt ved at være ovre deres problematiske indledning til et sub/dom-forhold, og i denne 3. og sidste bog bringes læseren videre til næste fase: Oplæring af underkastelse.

Det lykkedes Tara Sue Me meget godt at variere træningen i form af flere forskellige inspirationskilder, men ellers mangler historien spænding og action for fastholde læseren. Dog hvis hendes intention har været at skrive en simpel kærlighedshistorie med smukke erotiske scener, så rammer hun helt plet.

“Oplæring” er, som mange andre bøger i genren, en letlæst bog og tidsfordriv, som ikke kræver nogen form for anstrengelse, og som efterlader læseren med en happy-feeling bagefter.

citationstegn“Før du kom ind på mit kontor den dag”, forklarede jeg, “følte jeg mig fuldendt og tilfreds med mit liv 99 procent af tiden. Men den sidste manglende procent spøgede altid. Og så fandt jeg dig – min sidste ene procent.”

Konkurrencetid…

Påsken er over os. Det vrimler med gækkebreve og påskeæg, og Påskeharen er på overtid. Her er mit påskeæg til jer i samarbejde med forfatter Maja Flak.

Vind bogen “Drømmesyn” af Maja Flak

Danske Maja Flak har udgivet hendes erotiske debutroman “Drømmesyn”, og nu har du muligheden for at vinde den. Svar på nedenstående spørgsmål i kommentarfeltet.

Torsdag den 24. april finder jeg 2 heldige vinder af bogen.

Hvad hedder Maja Flak’s “Drømmesyn” på engelsk? Skriv dit svar i kommentarfeltet her på bloggen eller på facebook, og så du er med i konkurrencen.

Læs mere om Maja Flak på hendes hjemmeside.

Drømmesyn

Ny, anderledes og grænseoverskridende erotisk genre…

Anmeldelse:I Yetiens hule af Andrea Bastian

2 stjernerI yetiens huleJeg vil gerne give fortællingen mange stjerner, fordi den er velskrevet, spændende bygget op og i det hele taget god til at fastholde læseren.Andrea Bastian er en dygtig forfatter og hendes fortælling er gennemført…

MEN monstrøs erotik er en kende for grænseoverskridende og ganske utiltalende for mit vedkommende. Og selv om Andrea Bastian forsøger at menneskeliggøre monstret, kan mine tanker ikke lade være med at kræse mod dyresex, som i min verden er vulgært, frastødende og unaturligt. Hvis ikke det var fordi forfatteren skriver så fremragende, ville den kun have fået én stjerne.

Denne monstrøs erotik-genre som tilsyneladende kommer snigende fra USA, beviser endnu en gang for mig, at amerikanerne altid skal overdrive og gå til ekstremer.

Andrea Bastian skriver rigtig godt og kan virkelig fortælle en historie, og jeg vil meget gerne læse mere fra hendes hånd, men det bliver ikke i denne genre.

Nyt til CV’et…”Foredragsholder”…

Bogcafe 19022014Onsdag aften blev så aftenen, hvor jeg skulle prøve kræfter som foredragsholder. Nerverne var på højtkant, og de blev ikke færre, da jeg blev ringet op af regionalnyhederne, som gerne ville lave et lille live-interview midt under foredraget…

http://www.tv2nord.dk/arkiv/2014/2/19?video_id=46191&autoplay=1

Allerede 20 minutter før kick-off ankom de første tilskuere, og jeg var rigtig godt tilfreds med de godt og vel 30 veloplagte mænd og kvinder, som kom for at lytte til mit bidrag på erotisk litteratur.

Snakken gik (en deltager sagde til min mand, at det må være godt, at jeg læser så mange bøger til daglig, ellers ville han da være kronisk træt i hovedet med det snakketøj, som jeg besidder – jeg vælger at tage det som en kompliment), der blev grinet, stillet spørgsmål, drukket pink rosévin og jeg tror, at der var en del, som blev inspireret til at læse deres næste erotiske bog.

Jeg fik en masse dejlig respons på foredraget og blev opfordret til at lave et lignende arrangement omkring krimi, som biblioteket straks tog imod. Høj af oplevelsen lå jeg den halve nat og kunne ikke sove, men den pris betaler jeg gerne en anden gang også – jeg kan sove, når jeg bliver gammel…

Stor tak til Hjørring Bibliotek for invitationen, og stor tak til alle, der deltog i arrangementet. Jeg håber, at vi ses til det næste også…

Allerede i morgen tager jeg fat på noget helt andet, hvor vi begynder opvarmningen til udgivelsen af Jakob Knudsen’s 3. krimi om kriminalkommissæren Kristian Swane. Bogen “Resten er tavshed” udkommer den 27. februar. Du kan godt glæde dig.

Der er bog-gaver på højkant, så læs med fra i morgen…

Søger du inspiration…

Forside endelig…til din næste bog?

I forbindelse med min bogcafé på onsdag på Hjørring Bibliotek, har jeg lavet en lille folder over de forskellige serier.

Markedet bugner efterhånden af bøger indenfor den erotiske genre, og jeg har forsøgt at skabe et lille overblik over dem. I denne folder finder du chick lit og erotisk litteratur. Klik på billedet.

Filen kan være lidt “tung” at åbne, men gi’ den en chance… 🙂

I dag udkommer…Dominanten

Anmeldelse: Dominanten af Tara Sue Me

Dominanten3 stjernerDominanten er fortsættelsen til The Submissive, som udkom sidste efterår. Det er en planlagt triologi, og den sidste bog hedder på engelsk The Training.

I første bog følger vi den unge Abigail, som frivilligt indvilliger i et sub/dom-forhold på trods af, at hun aldrig har begået sig i miljøet tidligere. Hendes dom er Nathaniel West, og han er hele grunden til at hun træffer denne beslutningen.

I denne fortsættelse går vi hele scenariet igennem en gang til, men denne gang udfra Nathaniel West’s syn. Lige fra den dag ham modtager Abigail’s ansøgning og frem til… hmm… ingen afsløringer her.

Det var både godt og ondt at læse denne bog. Nu er det efterhånden et stykke tid siden, at jeg læste den første og har derfor fået den lidt på afstand. Det er godt, for ellers tror jeg, at jeg ville kede mig med at læse det hele en gang til. Desværre har jeg ikke fået et af de desperate forhold til hovedperson, så jeg absolut skal læse ALT om ham, ergo var lidt afstand ok. Samtidig bestød det også at der var flere scener, hvor jeg ikke kunne huske, hvordan Adigail havde forholdt sig til situationen – hvad hun havde gjort eller tænkt og det lå ligesom lidt i kortene, at det vidste man fra første bog.

Men det var fedt at få mandens synspunkt, en anderledes vinkel på hele historien. Stephenie Meyer forsøgte det samme med Twilight, men opgav da hendes bog blev lækket på internettet efter blot 12 kapitler, EL James gjorde det med 1 enkelt kapitel af Fifty Shades of Grey, og jeg syntes det fungerer rigtig godt. Man kommer virkelig “under huden” på personerne og deres mørke sider.