En fremragende optakt til den afsluttende bog…

Anmeldelse: Elverskud 2 “Søsterpagt” af Nicole Boyle Rødtnes

4 stjernerElverskud“Søsterpagt” bringer læseren tilbage til Birke og Rose kort efter vi forlod dem i den første bog “Skæbnedans“. Bøgerne kan ikke læses selvstændigt og det vil klart være en fordel at læse dem umiddelbart efter hinanden. Den mulighed havde jeg desværre ikke og det tog lidt tid for mig at komme rigtig ind i historien igen og få udfyldt hullerne.

Men uanset hvad, så vil Nicole Boyle Rødtnes’s bøger altid fortrylle mig og “Søsterpagt” var ingen undtagelse. Sproget appelerer til læseren, og bogen læser nærmest sig selv på ingen tid. Personerne er elskværdige og troværdige. Hver især kæmper de deres kampe: Birke med kærligheden til Malte. Rose med sorgen over Benjamin. Faren med tabet af og sin svigt til hans døtre. Kirse med det uretfærdige lod, som hun har trukket. Og den nytilkommende Aske, som spiller en vigtig og spændende rolle for dem alle.

Bogen er for mig lidt en overgangsfase, inden den store afslutningen, som jeg forventer vi får i den 3. og sidste bog. Derfor accepterer jeg også, at der ikke er de store drama på spil, og at bogen afklarer nogle uafsluttede hændelser, mens den lader op til “le grand finale”. Men alligevel ærgrer det mig lidt, at Rose’s hemmelighedskræmmeri ikke får mere opmærksomhed. Der er mange dybe følelser gemt i hendes handlinger, og de fortjenere med.

Nicole Boyle Rødtnes skriver fantastisk og hendes valg af elver til denne serie, fryder mig meget, desuden har hun pakket fortællingen ind i et smuk, smuk cover.

Vellykket, velskrevet – well done!!!

Endnu et pletskud fra Nicole Boyle Rødtnes

Anmeldelse: Elverskud af Nicole Boyle Rødtne5 stjerners

ElverskudSå gør hun det sørme igen…! Nicole Boyle Rødtnes har atter lagt pen til en fantastisk fantasy – denne gang om elverne.

Jeg kan huske en fortælling fra da jeg var barn, som handlede om elverpigerne, som dansede i skumringen og alle der så dem blev draget til dem og dansede til de faldt døde om. Selv om det bare var en fortælling, så var jeg hunderæd for at møde dem. I mit hoved messede jeg “Husk, du skal bare spørge om, at se deres hul i ryggen, så løber de skrigende bort…” Jeg har dog aldrig haft brug for det 🙂

Først og fremmest er det fedt, at Nicole Boyle Rødtnes har valgt elverne, fordi det er en “figur”, som endnu ikke er blevet brugt særligt meget (eller misbrugt), som vampyrerne efterhånden er eller som englene er godt på vej til.

Dernæst fortryller Nicole mig, som hun nu gør bedst og giver mig alt hvad en fantasy skal indeholde. Jeg blev sur, glad, vred, bange og selvfølgelig også lidt forelsket. Jeg blev mystificeret og viklet ind i ikke helt almindelig teenageproblemer.

Desværre var bogen alt for hurtigt læst og jeg aner ikke engang, hvornår de næste udkommer, men læses det skal de i hvert fald. Jeg kan klart anbefale bogen til unge læseren, som kan lide fantasy, mystik og lidt romantik…