Vognene ruller atter i Dødesporet…

Anmeldelse: Dødesporet af Sara Blædel

Sara Blædel har endnu en gang leveret en fremragende krimi, dog med en del flere “bløde” vinkler end i hendes tidligere Louise Rick-bøger.

Fortællingen tager udgangspunkt i Asatroen, som jeg syntes, at hun beskriver godt og spændende. Min nysgerrighed omkring troen blev vagt, og jeg blev lidt klogere uden at føle, at jeg var sat på skolebænken. Rigtig mange fascinerende ritualer blev vendt og – sikkert også takket været dramatikken omkring disse – blev jeg fængslet af historien. Det kan være svært at forestille sig, at der rent faktisk er mange i Danmark, som dyrker troen, som er mig meget fremmed og ukendt. Og selv om det på den ene side kan virke overnaturlig og fiktivt, så ved jeg jo netop, at det er det ikke. Det fascinerer mig meget og giver plads til så meget mere fiktion på de andre fronter.

Kærligheden…aha…endelig blev der plads til lidt mere, og vi oplever også en Louise Rick, som åbner sig op og tager imod trøst, dejligt!!!

At Eik er indblandet i alle de forskellige drama giver jo sig selv, men jeg syntes næsten, at det efterhånden er lidt for urealistisk, at Camilla og Fredrik bliver indvolveret igen-igen-igen… Måden, hvor på historien er stykket sammen, giver selvfølgelig god mening, men i hver eneste bog er Camilla indblandet i dramatikken og hvis ikke det skal blive for fiktivt, så tror jeg, at Sara Blædel skal passe på ikke at drage Camilla ind i knudepunktet hver gang.

Hvor realistisk er det også at den stakkels dreng Jonas kan blive ved med at være velfungerende, når han efterhånden har set sin far blive dræbt, fundet et spædbarn, blevet kidnappet og ellers i al almindelighed været udsat for mordforsøg og hvad ellers hverdagen måtte tilbyde. Nej, det der gjorde drengen sky og indelukket var mobning i skolen…hmmm?!?!

Vi fik også en afklaring på Klaus og sikke et drama. Hele historien rejste sig, som en brølende løve og nedlagde alt og alle. Der var virkelig fart over feltet i den sidste del af bogen, og det var fedt!

Nu er jeg så spændt på hvor lang tid vi skal vente på at finde ud af hvad Eik gemmer i rygsækken. Han har helt sikkert nogle lig i lasten med hensyn til hans ungdomskæreste. Og er det noget, som kan sætte Louise og Eik’s forhold ud af spil? Jeg glæder mig til næste dosis af Louise, Camilla, Eik, Frederik, Jonas, Marcus og Melvin…gid ventetiden må gå stærkt.

Sara Blædel i Arnold Busck, Hjørring

Det er ikke så tit, at de helt store navne kommer til det nordjyske. Ofte har jeg siddet og set den ene begivenhed efter den anden blive annonceret i hovedstadsområdet, og ærget mig gul og grøn over ikke at kunne deltage. Så jeg skulle selvfølgelig heller ikke gå glip af, at Sara den 13. november kom til Hjørring i den lokale Arnold Busck-forretning – kun 5 dage efter hendes udgivelse af “Dødesporet”.

Sara Blædel havde et super spændende oplæg om hendes nye bog. Det har jeg valgt, at jeg skriver om i forbindelse med min rapportage fra Bogforum, da det var meget de samme ting, som jeg hørte dér. Til gengæld fik jeg lov at få et kvarter med hende på tomandshånd efter oplægget. Det var helt uovertruffen. Hun er sød, engageret og meget tålmodig. Ikke noget stress eller jagt over at skulle videre i programmet. Her er hvad vi talte om…

Hvis du skulle lave en spin-off på én af dine karakterer, hvem skulle det så være?
Eik! Ingen tvivl om det. Han er en spændende karakter med en masse bagage. Han har en stor portion dæmoner, som han slås med. Fx historien med kæresten…Hvad skete der den gang hun forsvandt? Er hun død, eller findes hun stadig derude?
Og så har han jo også en vis indflydelse på Louise Rick. Jo, der kunne godt komme en spændende historie ud af Eik…

Kærlighed er der ikke så meget af i dine bøger. Tør du blive ved med det?
Jeg har en del år været alenemor med min søn, Adam. Det var selvfølgelig ikke et valg, at jeg skulle blive alenemor med en dreng på 1 1/2 år, men efterfølgende havde jeg ikke behov for en mand i mit liv. Jeg elskede mit arbejde og min dreng og havde egentligt nok i det. Derfor kunne jeg også blive meget irriteret over, at folk konstant spurgte om ikke snart jeg skulle have mig en mand.
Det er lidt det samme med Louise Rick. Hun er ekstremt arbejdsom – det er ikke karrierestigen, som hun går efter, men hun engagerer sig bare meget i et job hun elsker. Hun er ikke type til pigemiddage, har ikke et behov for en mand og har slet ikke lyst til at binde sig.
Desuden har hun jo også sin del med i bagagen. I “De glemte piger” blev der åbnet op for historien om hendes første kærlighed, som endte på meget tragisk vis. Det har helt klart sat sine spor…og mon ikke at der også findes en historien dér, som er værd at grave lidt i.

Du fortæller, at du er ordblind. Hvordan ender man så med at blive en succesrig forfatter?
Det gør man med et stor portion stædighed og beslutsomhed. Og det er der jo også stadigvæk. Specielt, når jeg fx. signerer bøger, hvor folk kigger på mig eller jeg laver hurtige status opdatering på Facebook, så kan jeg være bange for at lave fejl. Men jeg har besluttet mig for, at det ikke må tage skrivelysten fra mig, så hellere lave fejl ind imellem. Men det er ikke en beslutning, som er kommet let til mig.

Bogmarkedet er jo et stort begreb i dag. Der er både papirbøger, e-bøger og lydbøger. Hvad syntes du om det udvikling og hvad foretrækker du?
Papirbøgerne vil altid være mine foretrukne bøger. Jeg har dog nydt rigtig godt af lydbøgerne, når jeg har rejst meget og kørt lange strækninger i min bil. Så er de jo et fremragende tidsfordriv. Og jeg kan helt klart også se fordelen ved at pakke en e-bogslæser i kufferten, i stedet for flere tykke krimier. Jeg syntes det er dejligt med forskellige muligheder til forskellige situationer.

Hvad er dit syn på selvudgivelser?
Jeg syntes det er fint, MEN jeg mener samtidig at man skal ikke undervurderer en redaktørs arbejde. Redaktøren er for mig ekstremt vigtig, for det er ikke ‘bare’ at udgive en bog. Forlaget laver et kæmpe stykke arbejde, og selv om nogen mener, at de kan være svære at komme igennem ved, så er der også bare nogen gange brug for et filter. Det er ikke alt, som måske behøver at blive udgivet.

Desuden kan I følge med og deltage i debatten på Krimifan.dk i december, hvor vi læser og disskuterer “Dødesporet” sammen.

Slutteligt vil jeg sige tusind tak til Sara Blædel for at tage sig tid til at tale med mig og en mindst lige så stort tak til Anders fra Arnold Busck i Hjørring for et super godt arrangement og for at blive lidt længere end planlagt!!!

I dag udkommer Dødesporet af Sara Blædel…

…og jeg står klar til at hente mit eksemplar og ikke mindst at få en signatur, som gør bogen helt til min egen.

Denne weekend bliver der mulighed for at møde mine 2 favorit-forfattere Sara Blædel og Karin Slaughter på årets Bogforum.

Sara Blædel på vej…

Sara Blædel er snart på vej med en ny krimi “Dødesporet” og i den forbindelse kommer jeg til at blogge på krimifan.dk om bogen.

Så er jeg selvfølgelig også nødt til at lave lidt reseach på bøgerne, specielt, når jeg med skam må indrømme, at jeg ikke (indtil i sidste uge) har læst hende bøger 😮

Så disse dage sidder jeg fordybet i Louise Rick’s univers og er nu godt i gang med 3. bog. Og jeg kan allerede nu løfte sløret for, at jeg udnæver Sara Blædel til min danske Karin Slaughter!!! Jeg forstår godt, at alle er helt vilde med Sara Blædel.

Der er ingen pligtlæsning, og hvis falder jeg i søvn over bogen, så har det mere at gøre med, at klokken forlængst har passeret midnat og ikke, at bøgerne er kedelige.