Bogforum i billeder og headlines….

Bogforum 2014 var helt anderledes for mig end de foregående år. Der blev ikke tid til at høre en masse af alle de inspirerende foredrag eller interviews, men til gengæld blev der tid til at møde en masse fantastisk forfattere og bloggere. Og jeg havde nogle helt unikke og fantastiske møder at se frem til…

Her er min Bogforum-tour i billeder og headlines… 

On stage med Claus Mørkbak Højrup

2014-11-07 17.21.27 (2)Fra Hjørring kan man levere varen! Endnu en fremragende krimiforfatter med begge ben solidt plantet i jorden, er udkommet med en spændende krimi ‘Mordet ved Dybbøl Banke’. Og på opfordring fra forfatteren selv fik jeg lov at gå ‘on stage’ og lave et interview med ham. Det var ikke helt uden nerver, at jeg for første gang skulle lave et ‘live’ interview. Tak for tilliden til dig Claus! Og tak til din skønne hustru, som kyndigt betjente mit kamera.

En herre fra Brønshøj var tilsyneladende meget ‘imponeret’ af, at det foregik på ‘hjørringensisk’. Det må jeg sige var ganske ubevidst, men vi er jo begge fra Hjørring, så det var næsten uundgåeligt. Jeg tror dog, at de fleste fangede essensen af interviewet alligevel.

Forfatter-chat hos Tellerup

Ingen Bogforum uden besøg hos Tellerup!!! Allerede fredag eftermiddag besøgte jeg standen første gang, hvor jeg indledte en dybt alvorlig samtale med Louise Tellerup:

Bogforum: kl. 17 fredag eftermiddag på Tellerup’s stand…

Rikke (trist): “Louise, jeg har det faktisk ikke særlig godt.”

Louise (bekymret): ” Det var da ikke så godt. Hvad kan vi gøre ved det?”

Rikke (håbefuld): “Jeg kunne jo købe nogle bøger?! Jeg har faktisk slet ikke købt nogle bøger endnu!”

Louise (chokeret): “Har du ikke købt nogle bøger??? Jamen, hvornår er du kommet?”

Rikke (skamfuldt og med nedslået blik): “Kl. 9.45…”

Louise (forskrækket): “Jamen, det er jo forfærdeligt!!!!”

2014-11-08 16.30.21 (2)Og så shoppede jeg og fik det meget bedre!!! Jeg elsker at besøge deres stand og kunne slæbe stakkevis af bøger med hjem… hov, det gjorde jeg da også. Men det fedeste ved Tellerup er deres passion og deres ‘familieforhold’ til såvel læsere, som til deres forfattere. Hele atmosfære stråler ud ud af personalet, og det oser ud af bøgerne, når du åbner dem, at det er et forlag med sans for detaljer og gennemarbejdning. Jeg fik mig også en god snak med Nanna Foss, Louise Haiberg, Mette Julin, Haidi Wigger Klaris og Lene Dybdahl.

Kindkys med Jussi Adler-Olsen

Altid dejligt at blive genkendt og slet ikke så tosset, når det er Jussi him-self. Der lød et højt ‘Hej Rikke!’ fra den berømte krimiforfatter, da jeg slog et smut forbi Afdeling Q’s stand. Lige inden jeg sagde farvel igen fik jeg et stort kindkys – bare fordi jeg er nordjyde og blogger, som han sagde 🙂

Dram og kram med Stephanie Caruana og Jakob Melander

Omend det var en lidet flatterende måde jeg præsenterende mig på overfor Stephanie Caruana, så endte det ud i en hyggelig og sjov samtale. Hun er et fantastisk menneske, som tog sig tid og fortalte åbenhjertet om hende selv.

Sammen gik vi over på Rosinante’s stand, hvor vi fandt den meget høje og meget handsome herre Jakob Melander. Der blev skænket dram og vi fik os en hyggelig snak, og så jeg gik derfra med et par idéer i støbeskeen, desværre ingen billeder.

Brunch med Mons Kallentoft og Markus Lutteman

2014-11-08 12.51.32 (2)Lørdag formiddag begav jeg mig til Københavns latinerkvarter til det hyggelige Hotel SP34 for at spise brunch med Mons Kanneltoft, Markus Lutteman, Politikens Forlag og 4 andre udvalgte bloggere.

Vi talte lystigt om deres bog ‘Zack’ og på trods af en lille sprogbarriere (svensk er bare ikke min boldgade), så var det utroligt spændende at høre om deres forfatterskab, samarbejde og fremtidsplaner. Her er et super cool forfatterpar, som er værd at se nærmere på.

Hvor er det nu lige jeg har set de herrer før?

Det var lidt som om mængden af folk skilte sig, da 3 herre skridtede hen ad den røde løber, der prydede gangene i Bogforum. Mændene udstrålede selvsikkerhed og et snert af arrogance, og jeg vidste at jeg havde set dem før. Og så slog det mig… Dreamlitt! Selv om jeg er begyndt at arbejde for Dreamlitt har jeg endnu ikke mødt bagmændene, så jeg gik selvfølgelig over og hilste på.

“30 minutter, de herrer! Og så har jeg en middagsaftale,” sagde jeg og så skal jeg da lige love for at snakken gik. Idéer og forslag blev kastet op i luften og jeg sluttede af med at sige “Hvem griber alle disse forslag?” Og så jeg gik derfra med idéerne summende i hovedet og en endnu større lyst til at komme i gang.

Frokost med Pernille Vørs og tøsesnak med Christina Bonde

2014-11-08 14.57.48 (2)I mit hårdt presset program blev der tid til en afslappende middag med Pernille Vørs og hendes søde (og tålmodige og opbakkende) kæreste. Det var dejligt at møde hinanden, når man nu har skrevet så meget frem og tilbage. Og bare rolig jeg har sagt til hende igen-igen, at vi glææææder os til fortsættelsen, så hun har bare værsågo’ at komme i gang 🙂

Det lykkedes mig også at fange Christina Bonde, og jeg tror, at vi kunne have brugt hele weekenden på at snakke. Hun er lige så sød og behagelig som hendes bøger, der udståler varme følelser, kærlighed og omsorg. Jeg glæder mig rigtig meget til, at hun udkommer med noget nyt, men jeg håber også, at vi kan finde på at lave noget sammen i form af foredrag, lysten er der i hvert fald – hvem ved…

Champagne med Sophie Kinsella på Bella Sky Bar

Hele weekendens højdepunkt var lørdag eftermiddag, hvor jeg meget spændt og begejstret mødte op på Bella Sky Line. Yderligere bloggerne Nena, Julie og Mette var inviteret, samt den heldige (og meget lykkelige) Jannie, som havde vundet denne oplevelse. Vi skulle alle møde selveste Sophie Kinsella.

2014-11-08 18.48.15 (2)

2014-11-08 18.15.53 (2)Udstyret med en lækker lille goodiebag, steg vi til vejrs – op til 23. etage, hvor Bella Sky Bar ligger med en fantastisk udsigt over København. Med rank ryg, benene pænt over kors og champagne i glassene modtog vi den verdenskendte forfatter.

Hun var noget af det sødeste og tog sig tid til at få en snak med os hver især. Hun var helt fantastisk og nem at snakke med – det var en kæmpe oplevelse.

Jeg var så betaget af hele oplevelsen – og sikkert også en del starstruck – at jeg stort set ikke kan huske hvad jeg talte med hende om. Men vi nåede alligevel vidt omkring, inden den næste i række fik sine 5 minutters alenetid med Sophie. Jeg vil gerne sige tusind tak til Forlaget Lindhardt & Ringhof og specielt pigerne bag Love-Books, som stod for arrangementet. Det var intet mindre end fuldendt! Tak!

Dinner med Chris Carter & Tracy Chevalier

Lørdag aften efter en lynomklædning sprang jeg i en taxi til en lille hyggelig restaurant ved kultorvet Le Meson. Her var hele personaleflokken fra Jentas samlet til en lækker middag. Forlaget havde i år Chris Carter og Tracy Chevalier med på Bogforum, så de deltog selvfølgelig også i middagen. Vi hyggede, spiste godt, snakkede en masse og grinte endnu mere.

Bagefter søgte vi et ordentligt dansested, men det ville ikke rigtig lykkedes, så jeg endte med at trave tværs gennem Nørrebro på meget ømme fødder, men ‘stang beruset’ på fantastiske oplevelser.10751670_10152927141664673_1321637693_n (2)

Spænd hjelmen…for nu går det stærkt…

Forpustet, begejstret, forvirret, ekstatisk… og stolt!

Følelserne vælter ind over mig for tiden, og der er fuld fart over feltet.

Siden jeg har begivet mig ind over Betalæser-feltet, hvor jeg læser, vurderer, redigerer og kommenterer råmanuskripter, vælter jeg lige pludselig i spændende opgaver.

Forlaget Forlaget FacetFacet har taget mig med på råd til flere manuskripter, og det er vildt fedt at få lov til at stikke næsen i et velanset forlags arbejde.

Forlaget Dreamlitt har tilbudt mig at komme i “mesterlære” som redaktør, og vi har allerede taget det første spæde skridt i processen. Glæder mig vildt meget til arbejdet, som jeg foretager ved siden af mit ‘almindelig’ arbejde.

2014-04-05 13.36.16-2Jussi Adler-Olsen udkommer, som mange sikkert ved, med den 6. bog i serien om Carl Mørck og Afdeling Q fredag den 24. oktober. Mit eksemplar landede i postkassen i går, og jeg glæder mig til at tage hul på den. Men jeg glæder mig endnu mere til torsdag den 23. oktober, hvor en række bloggere er inviteret til Meet ‘N’ Talk med Jussi i hans kontorhus i Allerød. Politikens Forlag står bag arrangementet. Så nordjyden her drager til storbyen på en spændende dag i krimiens tegn.

Forlaget: Claus, Hvem skal interviewe dig under bogmessen?
Claus: Hmmm… det har jeg ikke lige tænkt over, men det kunne være suverænt med Tom Buk-Swienty.
Forlaget: Arrrhh… Næe… ham kan vi nok ikke få til det.
Claus: Så vil jeg gerne bede om Rikke Andrup Jensen. Det er næsten det samme, som Tom Buk-Swienty
Forlaget: Super, vi tager kontakt til hende.

2014-09-26 15.29.12Således slog forfatter Claus Mørkbak Højrup op på min facebook-profil forleden, og jeg indrømmer, at jeg blev svært stolt. Øhh ja, det er langt fra fantasy eller erotisk litteratur, som er nogle af mine kompetenceområder, men heldigvis lugter det en hel del af krimi i Claus’ bog “Mordet ved Dybbøl banke“, som udkom i sidste måned… Du kan finde os til BogforumPeople’s Press’ scence fredag den 7. november kl. 16.00 i dialog om Claus’ imponerende debutbog. Kig endelig forbi, vi skal nok lade være med at snakke vendelbomål 😛

Jeg spænder hjelmen OG sikkerhedsselen, for tingene går rigtig stærkt. Det er sjovt og spændende, men kræver også en vis balance for ikke at falde af i svinget. Enjoy the ride…

Vil du anmelde en bog?

Jeg skal bruge 5 personer, som kunne tænke sig at anmelde Claus Mørkbak Højrup’s “Da Fanden sked i bukserne”. Der er tale om 5 stk. e-bøger (e-pub eller PDF). Bogen kan læses på en Ipad, e-reader eller i PDF-fil på computeren.

Læs mere om bogen og forfatteren her og læs andre anmeldelser af bogen her.

For at deltage i lodtrækningen skal du blot skrive en kommentar her på bloggen eller på i kommentarfeltet på Facebook. Jeg trækker lod blandt alle på onsdag.

Da fanden sked i bukserne

 

 

 

 

 

Da Fanden sked i bukserne – barsk, spændende og lærerig

Om forfatteren

Claus Mørkbak HøjrupClaus Mørkbak Højrup er 40 år, gift og har 3 børn. Han beskriver sig selv som en “sammesat personlighed, som stritter i alle retninger”. Han er tidligere landsholdsløfter, nu deltids-centerchef i Hjørring Styrkesport, selvstændig EDB-nørd, opstiller til byrådsvalget november 2013 og med ambitioner om at udgive historiske romaner og krimier. Han er økonomisk og organisatorisk uddannet, men er også officer af reserven ved Artelleriet (som har været en stor hjælp i processen med denne bog).

“Jeg er nok svær at blive klog på, når man ser mig udefra”

Anmeldelse: Da fanden sked i bukserne af Claus Mørkbak Højrup

4 stjernerDa fanden sked i bukserne

Med sådan en titel, så burde det ikke kunne gå helt galt eller…det gjorde det jo så for Fanden!

Tænk sig, at jeg skulle ende ud med at læse en 676 sider lang bog om Krigen i Dybbøl i 1864 – dét havde jeg ikke forudset! Og jeg var heller aldrig kommet igennem den, hvis ikke det er fordi Claus Mørkbak Højrup er en fantastisk, humorisktisk fortæller, som har 100% styr på fakta.

Jeg advarede forfatteren på forhånd og sagde, at emnet nok ikke lige var mit første valg, og at jeg egentligt heller ikke fandt det særlig interessant, men at jeg gerne ville give bogen en chance… Og jeg indrømmer, at der gik en rum tid inden jeg “gik i krig”, og det eneste jeg fortryder er, at jeg har ladet den vente på mig. Jeg er blevet en hel del klogere, mens jeg er blevet godt underholdt.

Bogen handler ikke bare om at løse en mordgåde. Det er selvfølgelig den røde tråd, og imens mordgårdens mysterie langsomt trævles op blev jeg indviet i Krigen, venskaber, loyalitet, og om hvordan de levede tilbage i 1864 på en troværdig, barsk og underholdende måde.

Sprog, humor og viden

Sproget krævede lidt tilvænning, da det er meget gammeldags, men det passer til stilen. Der gik heller ikke lang tid, før det faldt mig helt naturligt. Jeg er faktisk imponeret over forfatterens måde at udtrykke sig på.

Fortællingen er helt tiden krydret med god humor, og løfter således en ellers dyster og sørgmodig fortælling op af fortvivlelsen og gør den underholdende.

At Claus Mørkbak Højrup ved en ting eller to om Krigen i Dybbøl og om datidens miljø – det hersker der slet ikke tvivl om. En af de ting som forbavsede mig meget, er Claus’ evne til at lære os en helt masse historie, men på intet tidspunkt er han bedrevidende eller irriterende belærende. Faktisk sad jeg bagefter og tænkte, at jeg ville ønske at min gamle historielærer (med al respekt overlærer Kaj Erik Nielsen) havde formået at underholde os ligeledes i folkeskolen.

Det eneste negative, som jeg har at kommentere på, er længden på bogen. Generelt kan en bog på mere end 600 sider afskrække mig, da jeg holde af at læse hele tiden, og hvor jeg end befinder mig. Og sådan en mobbedreng er ikke sådan at slæbe med sig. Derfor ville jeg fortrække, at bogen blev delt ind i flere bind i stedet for.

5 hurtige til forfatteren

Jeg har stille Claus Mørkbak Højrup 5 spørgsmål og her har i muligheden for at lære lidt mere om manden bag bogen 🙂

Din interesse for Dybbøl er stor, og du besidder en enorm viden. Hvordan fik du den interesse?

“Interessen kommer fra “Slagtebænk Dybbøl” af Tom Buk-Swienty. Jeg havde læst bogen og deltog i et fordrag med Tom. Samtidigt havde jeg læst en amerikansk kontrafaktisk romanserie, hvor sydstaterne ikke taber den amerikanske borgerkrig. Under foredraget fik jeg idéen til at overføre dette scenarie til dansk forhold.

Det blev til 2 skønlitterære bøger – som endnu ikke er udgivet – om tiden efter 1864, hvor Danmark ikke havde tabt krigen. Jeg har planer om en 3. afsluttende bog fra tidsrummet 1864- 1870.

“Da Fanden sked i bukserne” opstod egentligt som et sideprojekt, hvor jeg brugte min viden om 1864 kombineret med krimi.”

Dette er din først publiseret bog og det er ikke en lille simpel novelle, som du har skrevet. Hvorlang tid har du brugt på at skrive bogen?

“Det er den først bog, som er kommet ud til offentligheden, men den 3., som jeg har skrevet. Jeg skrev bogen på 2½ måned – fra ende til anden i mange, små arbejdsstræk. Efterfølgende har jeg brugt 1 år på at redigere og tilpasse bogen, blandt andet ved hjælp af en dygtig freelance-konsulent, som har lært mig meget om at strukturere sproget, dosere miljøbeskrivelser og gøre teksterne præcise. Jeg kan sikkert lære meget mere endnu, men hun gav min udvikling et stort skub fremad.”

Hvordan var det at holde styr på en 676-siders lang bog under udarbejdelsen?

“Faktisk er bogen omtrent på det samme antal ord, som Da Vinci Mysteriet (uden anden sammenligning) og så syntes jeg jo ikke, at den er så lang igen.

Overblikket får man først efter flere gennemskrivninger. I første omgang drejer det sig om at komme fra start til slut, at kaste et tov over en kløft, så man kan komme fra den ene side til den anden. Så begynder man at bygge på og rette til. Tovet bliver til en ustabil gangbro med brædder. Efter et par gennemskrivninger mere fremstår en stabil træbro og til sidst ender man med en robust jernbro (forhåbentligt). Som med meget andet i livet drejer det sig om at komme i gang og arbejde sig mod målet, så svarer spørgsmålene ofte på sig selv.”

Mange forfattere fortæller, at deres egen personlighed afspejles i større eller mindre grad i hovedpersonen. Har du det på samme måde med Hans Bielke og vil du fortælle, hvilke træk han har arvet fra dig?

“Ikke bevidst, men da jeg vægttræner og har vundet adskellige DM i Styrkeløft/været på landsholdet, kender jeg selvfølgelig til, at folks fordomme hurtigt kan gøre én mindre intelligent, udelukkende for ens overarm er lidt større end gennemsnittet. Det har jeg selvfølgeligt brugt i forhold til Bielke – men fremhævet betydeligt – og gjort ham til en  – i andres øjne-  karikatur på en stor, hjerneløs mand, som i virkeligheden er vøldig intelligent og konstant skal kæmpe for ikke at blive misforstået.”

Hvis du skal skrive flere bøger, ville det så være med samme udgangskpunkt eller har du andre idéer? Hvis ja, vil du fortælle hvilke?

“Ja. Jeg har en fortsættelse til “Da Fanden sked i bukserne”. Titlen har jeg endnu ikke klar. Den foregår 3 måneder efter den første. Der er våbenhvile, og statsministeresn søn er på Als som soldat. Han bliver kidnappet og Bielke skal på banen igen. Samtidigt er en gammel fjende ved at undersøge Bielke selv. Man mistænkger nemlig, at Bloms Penge – fra den første bog –  er havnet i Bielkes lommer.”

Herfra skal der lyde et stort held og lykke med forfatterskabet. Vi læsere kan helt sikkert se frem til mere fremragende underholdning fra denne nordjyske forfatter.