Christian J. D. Dirksen er pensioneret efter 40 års tjeneste i forsvaret, hvor han sluttede karrieren med at være Forsvarsattaché i Paris, Madrid og Haag.
Christian J. D. Dirksen har udgivet 3 kriminalromaner, hvoraf den sidste udkom fornylig. Du læse mere på hans hjemmeside: http://www.christiandirksen.dk/
ID – Lånt identitet 
Udgivelsesdato: 03.06.2011- Antal sider: 229
- Forlag: Forlaget Mellemgaard
- Format: Paperback
- Original sprog: dansk
Beskrivelse: Tag en psykopatisk kriminel med en skarp intelligens og en evne til at charmere og forføre kvinder, og placer ham som nabo til en trist embedsmand fra den offentlige administration, en eksistens så kedelig at han end ikke er i stand til at opretholde sit eget ægteskab. Og lad derefter den ene prøve at overtage den andens identitet. Det kan kun gå galt, ikke mindst for politiet i opklaringsarbejdet af et drab hvor mordvåbnet er halvandet hundrede år gammelt. Efterhånden kunne det spørgsmål melde sig: Hvor er den kriminelle tankegang skarpest, i psykopatens voldelige logik, eller i embedsværkets benhårde valg for at sikre politisk ro i relation til pressen?
Anmeldelse: Den første del af bogen blev trukket i langdrag af alenlange beskrivelser af steder og procedurer. Der hersker ingen tvivl om, at forfatteren Christian J. D. Dirksen har et dybdegående kendskab til både Frankrig og forsvaret. Han ved, hvad han har med at gøre, men han formår desværre ikke at gøre det interessant. Der blev brugt for meget krudt på at beskrive omstændigheder i stedet for at bygge spændingen op omkring personerne og de hændelser, der ligger til grund for bogen. Enkelte steder fandt jeg episoder usandsynlige og lidt for “heldige” i forhold til bogens forløb. Flere beskrivelser var direkte irrelevante og kun irriterende fyld.
Den sidste del af bogen ændrede lidt karakter, og personerne blev mere spændende. Konceptet var gennemtænkt og på sin vis skræmmende. Forbryderen er så genial og dygtig, at jeg faktisk ønskede, at han skulle slippe afsted med sine forbrydelser.
Faren
Udgivelsesdato: 03.10.2011- Antal sider: 199
- Forlag: Forlaget Mellemgaard
- Format: paperback
- Original sprog: dansk
Beskrivelse: Det kan være kriminelt, når den eneste ene er en anden end den, man troede. Kåre har ikke held i kærlighed. Det er, som om der hviler en forbandelse over ham, for hver gang han finder en kvinde at elske, befinder hun sig snart i en dødelig fare, i en situation som usvigeligt får en tragisk udgang. Og nu har han forelsket sig igen
Anmeldelse: Christian J.D. Dirksen har helt klart forbedret hans skrivestil en del, siden hans første bog. Denne bog har et spændende plot lige fra start og min nysgerrighed blev hurtig vagt. Desværre var der også i denne bog flere episoder, som jeg fandt urealistiske, og bogen mistede sin troværdighed. Specielt i den sidste del af bogen, hvor morderen er fundet, bliver handlingerne fuldstændig ulogiske, og jeg blev irriteret over forløbet og mistede interessen for bogen.
Hovedløst
Udgivelsesdato: 15.01.2013- Antal sider: 274
- Forlag: Print Xpress
- Format: Paperback
- Original sprog: dansk
Beskrivelse: Dirksen skriver i kriminalgenren, så læseren ikke er i tvivl om, at handlingen er fiktion. Som han udtrykker det: “Jeg har ikke lyst til skrive den klassiske detektivhistorie endnu en gang, eller en ´kriminalassistenten ved afdeling X finder ud af alting´-historie. Det er der så mange andre, der gør bedre. I stedet vil jeg skubbe til standardrollerne i den ordinære krimi og bruge min baggrund og erfaring til at tilføre romanfigurerne hverdagsagtige følelser og svagheder. Den menneskelige passion er den mest spændende og uforudsigelige drivkraft i tilværelsen, og derfor bruger jeg den gerne i mine bøger som kilde til kriminel adfærd. Det er vigtigt for mig, at historien også handler om kærlighed, og gerne kampen for en kærlighed som på en eller anden måde ikke vil lykkes.”
Anmeldelse: Der er både fordele og ulemper ved at læse en række bøger af samme forfatter lige efter hinanden. I dette tilfælde er det den 3. og new-published bog af Christian J.D. Dirksens serie med ”Bjørnebanden”. Det første jeg igen bed mærke i er måde han skriver på. Det er som om, at han gør alt for meget ud af at forklare sig. Sætningerne flyder ikke og bliver i stedet for kedelige. Jeg mangler generelt et bedre flow i teksten, som får mig til at læse non-stop. Til gengæld bruges der masser af krudt på ligegyldigheder, som bliver til fyld eller udspecificeringer af ting og procedurer, som er fuldstændig irrelevante og som – for mit vedkommende – keder mig, i stedet for at være interessant.
Hovedessensen af hele fortællingen drukner i alle mulige andre forhold, og opklaringen virker pludselig overstået. Den er ikke længere opprioriteret og i stedet er der fokus på så mange andre personer, at forbrydelsen virker ligegyldig. Denne del bliver ikke afsluttet ordentligt, og det virker som om, at forfatteren har mistet interessen til fordel for andre ting. Så proffesionelle, som forbryderne har været hele bogen igennem, så virker det usandsynligt, at de skulle være så nemme at overmande.
Derudover bruges der igen en masse ressourcer på forløbet fra den 1. bog. Jeg syntes, at det er på tide at lade den ligge og komme videre.
GENRELT for bøgerne finder jeg ikke deres cover tiltrækkende. For mig er et cover uhyre vigtig – det skal skabe blikfang og vække interesse. Det gør ingen af de 3 bøger for mig. Det faktum, at det er tegninger, trækker niveauet meget ned og jeg ville, hvis ikke jeg havde fået andet fortalt, have troet, at det var læslet bøger.
Alle bøgerne er forholdsvis korte, omkring 200 sider. Med det taget i betragtning, så syntes jeg, at det igen viser hvor lidt historie der rent faktisk er i bøgerne. I forvejen er de spækket med unødig information, lange irrelevante passager og fyldtekster og så er der ikke meget plads tilbage til en rigtig god krimi.
Bedøm selv!
Andrup's bookshelf 