Book2Movie: Bridget Jones’ dagbog…

Anmeldelse: Bridget Jones’ dagbog af Helen Fielding

2 stjernerBridget Jones dagbogHver linie i denne bog er fyldt med forsøget på at være sjov. Det er som om der overhovedet ikke må være et gran alvor eller ægte drama. Det bliver helt krampagtigt, anstrengende og temmelig trættende i længden. Har pt ikke set filmen, men jeg forestiller mig, at det (måske) er mere tålelig at se 2 timers pinlige episoder udført af en manisk, storrygende kalorie-kalkulerende single pige, som ikke har styr på en døjt. Hverken mænd, arbejde, mad, vasketøj eller helbred – hun irriterede mig grænseløst. Godt, at bogen ikke var længere, for det tog mig uhensigtsmæssigt lang tid at læse den i forhold til indholdet…

Filmen

Ganske som forventet er filmen helt klart mere tålelig end bog. Og på trods af at jeg næsten fik krampe i tæerne af flovhed, endte jeg alligevel med at holde lidt – men kun lidt – af Bridget. Til gengæld faldt jeg pladask for den stivnakket advokat Mark Darcy, som tilsyneladende besidder uanede mængder tålmodighed, når det kommer til Bridget Jones. Jeg må tilstå, at jeg grinede og var væsentligt bedre underholdt i forhold til bogen.

Søger du inspiration…

Forside endelig…til din næste bog?

I forbindelse med min bogcafé på onsdag på Hjørring Bibliotek, har jeg lavet en lille folder over de forskellige serier.

Markedet bugner efterhånden af bøger indenfor den erotiske genre, og jeg har forsøgt at skabe et lille overblik over dem. I denne folder finder du chick lit og erotisk litteratur. Klik på billedet.

Filen kan være lidt “tung” at åbne, men gi’ den en chance… 🙂

Carpe diem…

Anmeldelse: En chance til af Sineád Moriarty

En chance til4 stjernerEn af den slags chick lit, hvor hovedpersonen bliver trukket igennem nogle ganske urimelige prøvelser og kommer ud på den anden side, som et nyt og forbedret menneske.

Så enkelt kan det siges om denne bog, og jeg nød hver en del af den. Jeg rasede over urimeligheder og skældte højlydt ud, jeg fællede en tåre i det skjulte og jeg grinede for mig selv.

Der er ikke så meget mere at sige end at notere, at dette er en velskrevet roman, som rammer én hvor det gør allemest ondt og som rusker dig ud af din lune, egoistiske tilværelse og får dig til at se dig lidt omkring…og måske giver dig en chance til… Carpe Diem – og husk nu at få det stavet rigtig, inden du får det tatoveret på din krop 🙂

Kleenex, Keyes og kærlighed…

Anmeldelse: Er der nogen? af Marian Keyes

4 stjerner Er der nogenDen første tredjedel af bogen tryllebandt mig med en vidunderlig kærlighedshistorie, samtidig med jeg blev introduceret til den hysterisk morsomme og fuldstændig unormale familie, som Anna kommer fra.

Annas ubeskrivelse fede job gjorde mig en anelse misundelig og hele hendes tilværelse var næsten for god til at være sandt. Og jeg begyndte også fornemme, at der var noget der ikke var helt rigtigt. Da Anna rejser tilbage til New York krakelerer facaden og den grumme virkelighed viser sit sande ansigt.

Det var både med kleenex og en bøtte is, at jeg skiftevis hulkede og grinede mig igennem resten af bogen. Marian Keyes skriver fremragende, og hun trykker på alle knapper: glæde, vrede, afmagt, kærlighed, sorg, smerte…ægte chick lit.

Kom til Bogcafé på Hjørring Bibliotek…

Hjørring BibliotekOnsdag den 19. februar kl. 19.00 på Hjørring Bibliotek holder jeg en lille Bogcafé. Emnet er erotisk litteratur og chick-lit. Arrangementet er gratis, så det er bare at komme og deltage. Politikens Forlag, People’s Press og Lindhardt & Ringhof har været så venlige at sponsorere bøger til denne aften, som udloddes blandt deltagerne.

Få inspiration til din læsning, hør, hvad jeg syntes der er værd at læse og hvad der kommer i løbet af året.

Officiel annoncering: Har du læst Fifty Shades of Grey? Eller er du måske lidt nysgerrig for at vide, hvorfor de bøger er så eftertragtede… Så kom og lyt med, når Rikke Andrup Jensen drøfter genren og også tager et lille smugkig på chick-litt. Deltag i en hyggelig aften, hvor der er plads til alle, og hvor der helt sikkert også skal blive plads til lyserøde bobler i glasset og et par smil på læben. Rikke Andrup Jensen er fra Hjørring, er en ivrig læser og en lige så ivrig blogger om bøger.

Hj-bibliotek Program forår 2014

En feel-good bog i bedste chick-lit stil…

Anmeldelse: Det næstbedste af Jennifer Weiner

3 stjernerDet næstbedste“Det næstbedste” er en sød og troværdig fortælling om at have drømme, at opnå disse og tage omkostningerne med i kølvandet. Nogle gange er drømmene ikke som forventet, når først de er realiseret.

Hovedpersonen Ruth har en gevaldig ballast med sig. Som barn mistede hun sine forældre i en bilulykke og blev selv slemt vansiret i ansigtet. Hun voksede op sammen med hendes bedstemor, som hjalp hende gennem en svær tid og utallige smertefulde operationer. Som voksen pakker Ruth hele sit – og hendes bedstemors – liv sammen og flytter til Hollywood for at realisere hendes drøm som manuskriptforfatter på en sitcom. Da drømmen endelig går i opfyldelse, er omkostningerne høje, og Ruth bliver nødt til at træffe en beslutning om, hvad der er det mest rigtige.

Bogen får 3 store stjerner af mig. Jeg nød den behagelige fortælling, som stille og roligt løfter sløret for de barske og ikke særlig kønne facts om hverdagen bag kulisserne, de lidet kønne primadonnaer og deres nykker, og om selvværd og troen på sig selv. På trods af at store dele af bogen foregår under tilblivelsen af en sitcom, er der ikke meget ægte humor i fortællingen. Den bærer præg af smerte, tab og sårede følelser og heraf manglende selvværd.

Jeg kan godt lide, at hovedpersonen var realistisk og voksede mere og mere gennem hele fortællingen. Læseren får et godt kendskab til Ruth’s tragedie og lærer hende at kende på godt og ondt.

En dejlig chick-lit med alle de rette ingredienser, tilberedt med en passende mængde drama og kærlighed. Velbekomme!

Skumfiduser til morgenmad…titlen pirrede min nysgerrighed!

Anmeldelse: Skumfiduser til morgenmad af Dorothy Koomson

4 stjernerskumfiduser til morgenmadJeg har ikke gjort så meget i chick lit-genren, men hvis det her er stilen, så forstår jeg al postyret.

Skumfiduser til morgenmad er et bombardemant på følelsesregisteret; Søde mænd/slemme mænd, ægte veninder/ægte bitches, den nysgerrige nabo, børnene, EKS’en…(!!!)

Jeg elsker de dejlige børn, som er skildret med den rette mængde nysgerrighed, naivitet og ærlighed. Og Kendra som kommer til med lige præcis den mængde overskud, uvidenhed, tålmodighed og mod, som kun en ikke-mor besidder.

Det er et mudderbad af grimme, skjulte følelser og oplevelser. Alkoholisme og overgreb, der er blev fornægtet og skjult af voksne mennesker.

Et underholdende, realistisk indblik i et nutidigt kvindeliv.