Dæmon med samvittighedskvaler og munddiarré…

Anmeldelse: Oprører, Dæmondræberen #1 af Louise Haiberg

3 stjernerHmmm… Det her er én af de rigtig svære – Eller det er det måske ikke alligevel, men jeg føler mig ret splittet. Jeg vil så voldsomt gerne være fuldstændig og aldeles forelsket i Dominic, men der er ingen gnister. Jeg kan så godt lide bad boy-typerne, men Dom irriterer mig bare i stedet for.

I starten skulle jeg lige se ham an for at finde ud af, hvad han var for en fyr, og jeg har konkluderet, at han er en provokerende dæmon med samvittighedskvaler og munddiarré. Hans ironi er for meget i længden og til sidst havde jeg lyst til at stikke hans ‘pipfugle’ op et vis sted. Al respekt for broderier, men f… skal det gøre godt for, at dæmonen broderer?!

Springene i bogen var forvirrende, og jeg mistede fokus flere gange. Plottet manglede og alt i alt var jeg ikke særlig begejstret. MEN måske var han bare for meget bad boy til jeg kunne magte det… Måske forstod jeg ham bare ikke… Måske var vi bare ikke ment til at skulle være sammen. Jeg bliver nødt til at finde ud af det og tager den næste bogen med op på natbordet.

Kære Dominic – du får Én chance mere…

I dag udkommer…Slangestenen!

Anmeldelse: Slangestenen af Martin Vinther Madsen

3 stjernerslangestenenen eftermiddag finder Tosh en helt special slange, da han er ude på jagt efter hugorme. I sin søgen efter viden om slangens oprindelse søger han hjælp på nettet og snart efter får han besøg. Tosh bliver pludseligt og ufrivilligt en vigtig del i et gammelt opgør mellem væsner fra en ukendt verden.

‘Slangestenen’ er letlæst børne/ungdomsbog, som kan tilfredsstille sin målgruppe med spændende mystik, action og lille gran humor. Specielt drenge vil med garanti få stor fornøjelse med bogen, som både har hverdagsudfordringer, som venskaber, mobning og skilsmisse, kombineret med de overnaturlige elementer, som magi, kampscener og forskellige verdener.

Forfatteren har skabt et univers med slangen som fokuspunkt og det skinner tydeligt igennem, at han har styr på fakta – dog uden at det bliver irriterende belærende. Det er der imod spændende og fornyende. Der ud over skiller den sig egentligt ikke meget ud i forhold til genren, og i den første den af bogen savnede jeg det et pondus, som skulle fastholde mig som læser. Men hen ad vejen blev jeg mere opslugt at historien og fandt den virkelig underholdende.

 

 

En fryd for sanserne – ren meditation…

Anmeldelse: Aktstykker, 11 gradueringer af Ane-Marie Kjeldberg

3 stjernerAktstykkerEr du ved at være mættet af erotisk litteratur, som stort set handler om det samme? Så er Ane-Marie Kjeldberg et forfriskende pust, der kærtegner og omkranser dine sanser. Akkompagneret af Marian Friborg, der læser op med forførende stemme og et glimt i øjet der kan fornemmes, bliver læseren (lytteren) bragt til et helt nyt niveau.

Aktstykker minder om strofer, der bølger gennem hele kroppen og alle dens sanser. Fortællingerne er hverken glamourøse eller grænseoverskridende, men naturlige og hverdagsagtige.

For at jeg kunne få den bedste læseoplevelse måtte jeg give slip på personerne og novellernes sammenhæng og i stedet bare føle mig igennem hver lille fortælling og oplevelse. Det fungerede meget bedre og forandrede læseoplevelse, fordi springene i denne lydbog var svære at skelne. Ikke fordi jeg ville have foretrukken selv at læse bogen, da den forføriske oplæserstemme tilførte historien dybe, charme og  kant. Det gav mig en oplevelse af meditation og afslapning.

Jeg er selv typen, som endnu ikke er blevet træt af ‘mainstream’-erotisk-litteratur. Jeg sluger gladeligt alt, hvad jeg kan komme i nærheden af og lader mig bortføre i nogle timer til et glamourøst og overdrevent plan, som er lige på uopnåeligt som prinsen og det halve kongerige. Derfor  blev jeg ikke bortført i ekstase, som jeg ellers gør, mens jeg lyttede til Aktstykker – og kendsgerningen at erotisk er en helt ‘almindelige hverdagsting’ vil jeg bare gerne have lov til at fornægte, når jeg læser erotisk litteratur, så jeg i stedet kan begive mig ind i en drømmeverden.

Uimodståelige hemmeligheder, der kan koste dig livet…

Anmeldelse: Blåskæg Amélie Nothomb

3 stjernerBlåskægForlagets beskrivelse: Blåskæg er en figur i et gammelt fransk folkeeventyr. En charmerende men grusom ægtemand, der dræber sine hustruer som straf for, at de på trods af hans forbud går ind i hans hemmelige værelse. Én efter én slår han de kvinder ihjel, som ikke har kunnet modstå fristelsen. Deres nysgerrighed bliver deres skæbne.

Amélie Nothomb har nyfortolket eventyret om det forbudte værelse. Historien og dens handling er her henlagt til nutidens Paris, hvor Saturnine – en ung kvinde – søger et sted at bo og flytter ind som lejer i en herskabelig lejlighed tilhørende en flamboyant adelsmand af spansk herkomst. Hun fascineres mod sin vilje af hans opulente rigdom – den luksus han tilbyder – dyr champagne, dyre måltider, tallerkener af guld – og måske også lidt af hans altmodische maskulinitet og ridderlighed. Og selvom hun er advaret, bliver hun mere og mere fristet til at gå på opdagelse i hans hemmelige værelse – det eneste sted i den store lejlighed, der er hende forbudt. Vil den unge, smukke Saturnine bestå den grusomme hustruprøve?

Mødet mellem de to er forfriskende med Saturnine’s frimodighed og tilsyneladende fuldstændig upåvirket af den eftertragtet adelmands charme og rigdom. Det er netop, fordi hun ikke straks smider sig i armene på ham, at jeg kommer til at beundre hende! Men der bliver endnu mere at beundre ved den snedige unge kvinde. En særpræget fortælling, der indbyder på magtspil, forførelse og fristelser med hemmeligheder så uimodståelige, at det kan komme til at koste dig livet. Et fængslende nutidigt eventyr.

Nærmere en kærlighedsroman end en erotisk roman…

Anmeldelse: Giv slip af Maya Banks

3 stjernersurrender_2_-_giv_slip-27286252-frntl (1)3½ stjerne herfra. Trænger du til at slå hjernen fra og bare lade dig underholde? Så er Surrender 2 en ganske god måde at fordrive tiden på. Du skal i hvert fald ikke bekymre dig om dybe eller filosofiske tanker, ej heller sproget vil give dig de store kvaler.

Gentagelser på gentagelser. Historien er faktisk rigtig god og har det der skal til i en kærlighedshistorie. At kalde den erotisk vil nok være lidt en overdrivelse, da der er sparret en del på de erotiske scener. Så hvis man vælger ‘bare’ at se den som en kærlighedsroman, og hvis man skar ca. 100 siders gentagelser væk, så var bogen egentligt glimrende.

Vi har en fucked-up ung kvinde med en fucked-up barndom, som lever et fucked-up indesluttet liv. Så kommer der en fucked-up dominerede hottie og gør begge deres liv endnu mere fucked-up (her burde jeg vel egentligt undskyld mit sprog, men det er den bedste måde jeg kan forklare deres fucked-up tilværelse på).

Jeg indrømmer endnu en gang min svaghed for den erotiske litteratur og må også erkende, at jeg ikke har været haft jordforbindelse hele søndagen, fordi jeg ikke ville give slip på bogen. Læste den på én dag og det er ikke fordi jeg er en hurtig læser, men som nævnt så sproget er ikke særligt avanceret og ej heller tankerne omkring den. Men den er bedre end den foregående i serien, og hvis det fortsætter i samme stil, skal den sidste nok ramme plet. Dog lever Maya Banks slet ikke op til forventningerne i forhold til hendes Breathless-serie.

Jeg vil lige indskyde, at, som jeg antydede i min anmeldelse af Slip fri (1. bog af Surrender-serien), der ikke var de store overraskelser om, hvor historien ville bringe os hen, og jeg har også en ret god idé om, hvor den sidste ender. 3. og sidste bog ‘Tag det hele’ udkommer 27. december 2014.

 

Ravnen var for kliché…

Anmeldelse: Afsporet af Michael Katz Kreefeld

3 stjernerafsporetJeg har desværre ikke så meget at sige om ‘Ravn’. Hovedperson er kliché, en fordrukken kriminalbetjent på orlov, som starter hans egen efterforskning af en forsvunden kvinde.

Vi følger 3 sideløbende historier og det er egentligt ikke svært et regne ud, hvordan det hele ender. Michael Katz Krefeld skriver som altid rigtig godt og historien er actionpræget, men jeg kan ikke leve mig ind i personlighederne og der bliver simpelthen ikke tilført noget nyt. Jeg føler at jeg har læst historien før og med de enorme mængder krimier, som industrien spytter ud til læserne, skal der simpelthen mere til at stille mig tilfreds.

En hjerteskærende og barsk fortælling…

Anmeldelse: Jomfruens datter af Lise Bidstrup

3 stjernerjomfruens-datter_279570“Jomfruens datter” er en velskrevet, barsk fortælling, som skildrer forskellige menneskeskæbner. Den er bestemt ikke rart, idyllisk eller kønt på nogen måde – desværre er det nok skæbnen for mange flere mennesker, end jeg tør erkende over for mig selv.

Derfor føler jeg mig faktisk også lidt skamfuld ved at erkende, at bogen ikke fange mig så inderligt, som den burde. Med de hjerteskærende, skæbnesvanger fortællinger burde den eneste grund til at jeg ikke læste de kun 220 sider overnight være, at virkeligheden var for barsk, men det var desværre ikke tilfældet. Jeg havde svært ved at fokusere og fordybe mig med de mange spring i handlinger, personer og tid.

Selvfølgelig gik det hele op i en højere enhed til slut i bogen, og bogens titel giver også en del af handlingen væk, omend det ikke helt fungerer for mig (kan og skal forstås i flere forstande).

Solgt på navnet og ikke kvaliteten…

Anmeldelse: Sæt fri af Maya Banks

3 stjernersæt friMaya Banks’ Breathless-serie tog virkelig vejret fra mig og jeg var vildt begejstret for serien. Derfor havde jeg også set frem til hendes nye Surrender-serie med stor entusiasme… højt at flyve, dybt at falde 😦

Først og fremmest, så snakker og tænker de bare aaaaalt for meget i denne bog og er faktisk 150 sider om at komme til sagen – hvis I forstår, hvad jeg mener, når det skal forestille at være en erotisk roman. Hvis så bare det var indholdsmæssige tanker med en dybere mening, så var det okay. Men… det er det bare ikke, gentagelser på gentagelser, de samme langtrukne dialoger om det samme (blandt andet på de meste intime tidspunkter, hvor de egentligt bare burde komme til sagen) eller tankestrømme om Joss’ afdøde mand.

Da så endelig de er færdige med disse uendelig tanker eller dialoger, så haster begivenhederne afsted med sådan en fart, at det forekommer ganske urealistisk. Der bliver draget forhastede konklusioner, som ikke stemmer overens med de foregående handlinger. Der er handlinger, som jeg syntes er uvirkelige i forhold til, at hovedpersonen har levet i cølibat i 3 år efter ægtefællens død.

I forlængelse af den konstante gentagende tekst, var bogen letlæst og kræve ikke meget – rettere sagt – intet af læseren, så den var læst på kort tid og jeg tog mig selv i flere gange, at mine tanker drev væk under læsningen.

Når det er sagt, så må jeg indrømme, at bogen dog gav mig det kick, som disse bøger skal give (og det er den eneste grund til, at hun får en ekstra stjerne i stedet for kun 2). Og der er ingen tvivl om, at jeg også skal læse fortsættelserne, selvom jeg nok allerede har regnet handlingen ud for dem begge. Hvis de er lige så forudsigelige som denne bog, så er det ikke svært. Jeg forventer dog ikke at få søvnløse nætter, fordi jeg ikke kan give slip på bøgerne…

Desværre vil jeg tillade mig at konkludere, at disse bøger er solgt på forfatterens navn ene og alene og ikke på kvaliteten. Maya Banks rider klart på den erotiske bølge, og denne gang var hun en slem skuffelse. Ikke en gang coveret finder jeg tillokkende eller spændende…

Giver ikke de store udfordringer…

Anmeldelse: Pukkelryg pukkelryg af Tom Franklin

3 stjernerpukkelryg pukkelrygHandlingen foregår i Mississippi og tager udgangspunkt i barndomsvennerne Silas Jones og Larry Ott. Vi følger dem gradvis op igennem deres opvækst, samtidig med skildringen af mord i nærområdet. Den anderledes vinkel på denne fortælling er, at det er den hvide mand, der lever et kummerligt liv i skam og foragt, og det er den sorte mand, der bliver hyldet.

Bogen leverede ikke de store overraskelser. Faktisk havde jeg ret tidligt en god fornemmelse af, hvem der var den skyldige. Bogen er godt fortalt, men det var én af den slags bøger, som jeg bare arbejdede mig igennem uden at fundere en masse over plot og motiv. Jeg savnede spænding, action og brug af hjernekapacitet.

Denne bog er et anmeldereksemplar og hørt som lydbog.

 

 

Troværdig fortælling om PTSD og hustruvold…

Anmeldelse: Sarahs skytsengel af Tanja Lønberg Rasmussen

3 stjernerSarahs skytsengelSarahs skytsengel handler om den unge Sarah, som lever i et voldelig ægteskab. I hendes kamp for at slippe væk fra ægtemanden, møder hun Jacob. Jacob er tidligere soldat og lider af ptsd. Hver især har de deres kampe, som tærer dem op, men samme står de stærkere. På sidelinje finder vi Jannik, som er bedste ven til Jacob, og som han har været udstationeret sammen med.

En lille smule mere benarbejde, og fortællingen har fået en stjerne mere af mig. Det er ikke kun det faktum, at korrekturen halter, men også en finpudsning af teksten ville være et plus. Bogen er på vej i en trykt udgave og en del af “børnesygdommene” skulle være udryddet. Jeg vil derfor anbefale at det er den udgave, som I anskaffer jer.

For bogen er virkelig spændende og berører nogle vigtige emner. Hustruvold er ét af emnerne, og det er ofte et stort tabu. Mange gange føler kvinderne et nederlag over at den mand, som de forelskede sig i, ændrer sig så markant, andre gange vender kvinden tilbage i håb om, at han nok skal ændre sig. Posttraumatisk stresstilstand (ptsd) er et andet ømtålelig og meget alvorligt emne, som Tanja Lønberg Rasmussen beskriver helt utroligt og skildrer fremragende. De sindstilstande, som Jacob gennemlever, er troværdige og meget livagtige.

Hele bogen er spændende og der manglede ikke action, specielt slutningen var hæsblæsende og nervepirrende. Den efterlod læseren med helt afklarede linjer, og så alligevel ikke – godt der allerede er en 2’er på vej.

Jeg savnede lidt mere fordybelse i hovedpersonen Sarah, men jeg håber at få mulighed for at få styret min nysgerrighed i fortsættelse.