Wow! What a failure…

Anmeldelse: Shadow falls – Født ved midnat af C.C. Hunter

Det er længe siden, at jeg har læst en bog til ende, som har irriteret mig så meget som denne. Bogen var langtrukken og led under manglende fantasi, og jeg fandt adskillige passager direkte latterlige og platte.

Jeg ved godt, at enhver forfatter ikke ønsker, at deres bog bliver beskyldt for at ligne andres bøger, og C.C. Hunter forsøger at gøre hendes fortælling til noget særligt, men de vippende øjenbryn og de idéforladte øjenavne, som Grønøje, Tudsepigen eller Menig Hængemule (den skrabede virkelig bunden), gjorde ikke bogen til noget særligt, men latterliggjorde den snarere.

Og den ufattelig naive og tykpandede teenager Kylie drev mig til vanvid med hendes evindelig “Det er sikkert en hjernesvulst” eller “Faaar…du lovede!” Hun fremstilles virkelig som en teenager i alle dets fordomsagtige klichér, og hendes ringe dømmekraft hvad mandkøn angår…argh, kom nu ind i kampen!

Jeg tror festen stopper her for mit vedkommende…tak for nu, Shadow Falls!

Black Dagger Brotherhood-copy cat…

Anmeldelse: Kys ved midnat af Lara Adrian

Et opråd til alle Black Dagger Brotherhood-fan! Her er et godt alternativ til BDB, som I kan udfylde ventetiden med, indtil den næste BDB-udgivelse.

Lara Adrian byder på en bloddryppende, erotisk vampyr-serie, som til forveksling har den hel del til fælles med BDB. De erotisk kærlighedsscener er ikke overdisponeret, men er alligevel en velkommen isbryder til de magtkampe og vampyrjagter, som bærer historien.

Jeg må indrømme, at her sidder jeg blot få dage efter at have læst bogen. En bog på knap 500 sider, som jeg slugte på blot 2 dage. Sproget flød, og siderne vendte sig så hurtigt, at jeg var ved at få træk. Jeg var underholdt og elskede karaktererne, dramaet, sex’en og de uimodståelige vampyrer – jeg åd det råt!!! men helt ærligt, så har jeg – kun 2 dage efter – svært ved at skelne historien fra alle de andre. Den har ikke sat sit præg på mig, personerne har ikke gjort sig særligt bemærket og den lignede så ufatteligt meget Black Dagger Brotherhood. Det var godt, men hurtigt overstået…efterdønningerne udeblev, men jeg vender alligevel helt sikkert tilbage efter mere, hvis/når der kommer flere oversættelser.

Coveret er smuk – det skal der ikke herske nogen tvivl om, men tydeligvis en kloning mellem True Blood/Black Dagger Brotherhood. En skam, at man finder det nødvendigt, at kopiere andre bestsellers, når mulighederne er utallige, og fantasien uendelig.

Afslutningen på en fremragende sci-fi trilogi…

Anmeldelse: Skæbnens valg – Caldera 3 af Mette Bundgaard Laursen

3. bind i Caldera runder serien af og binder alle de løse ender sammen. Om end jeg fandt slutningen temmelig forudsigelig, var jeg stadig rigtig godt underholdt takket været et godt persongalleri og et flydende sprog.

Alt i alt kunne serien have foregået i et hvilket som helst univers. At det foregår i en fjern galaxe gjorde hverken til eller fra. Det var kærlighedshistorien, som bar hele trilogien og, når man som jeg selv, elsker en god gang romantik med lidt action, spænding og drama ind imellem, så er Caldera et godt valg.

Jeg mener, at Mette Bundgaard Laursen’s debutserie er en aldeles vellykket sci-fi fortælling, som henvender sig primært til piger. Hun mestrer et godt sprog og giver læseren en rigtig god læseoplevelse. Glæder mig til at læse mere fra hendes hånd!

Vellykket tøse-sci-fi med et strejf af romantik…

Anmeldelse: Skyggernes spil – Caldera 2 af Mette Bundgaard Laursen

Umiddelbart irriterer det mig, at forfatteren har valgt at negliseret hele rumvæsen/alien-konceptet. I stedet for at lade fantasien gå amok i de utallige muligheder, som outer-space-universet giver, så ligner planeterne jorden og man kan vel næppe kalde befolkningen for aliens eftersom de har næsten samme dna som jordens mennesker.

Men, men, men… så overskyggede hele kærlighedsdramaet alien-konceptet og i stedet for at gå op i petitesser nød jeg den velskrevet historie som udspillede sig i en fjern, fjern galaxe. Jeg holder ekstra meget af, at Kate er en selvstændig ung kvinde, som lytter til hendes instinkter og følelser og træffer sine egne beslutninger.

Jeg mener, at Mette Bundgaard Laursen har skabt et spændende univers, som adskiller sig fra hele fantasy-genren, men stadig formår at pakke det ind i en god kærlighedshistorie og et lækkert cover. Gennemført! Springer straks på den 3. og sidste bog i serien.

En fremragende optakt til den afsluttende bog…

Anmeldelse: Elverskud 2 “Søsterpagt” af Nicole Boyle Rødtnes

“Søsterpagt” bringer læseren tilbage til Birke og Rose kort efter vi forlod dem i den første bog “Skæbnedans“. Bøgerne kan ikke læses selvstændigt og det vil klart være en fordel at læse dem umiddelbart efter hinanden. Den mulighed havde jeg desværre ikke og det tog lidt tid for mig at komme rigtig ind i historien igen og få udfyldt hullerne.

Men uanset hvad, så vil Nicole Boyle Rødtnes’s bøger altid fortrylle mig og “Søsterpagt” var ingen undtagelse. Sproget appelerer til læseren, og bogen læser nærmest sig selv på ingen tid. Personerne er elskværdige og troværdige. Hver især kæmper de deres kampe: Birke med kærligheden til Malte. Rose med sorgen over Benjamin. Faren med tabet af og sin svigt til hans døtre. Kirse med det uretfærdige lod, som hun har trukket. Og den nytilkommende Aske, som spiller en vigtig og spændende rolle for dem alle.

Bogen er for mig lidt en overgangsfase, inden den store afslutningen, som jeg forventer vi får i den 3. og sidste bog. Derfor accepterer jeg også, at der ikke er de store drama på spil, og at bogen afklarer nogle uafsluttede hændelser, mens den lader op til “le grand finale”. Men alligevel ærgrer det mig lidt, at Rose’s hemmelighedskræmmeri ikke får mere opmærksomhed. Der er mange dybe følelser gemt i hendes handlinger, og de fortjenere med.

Nicole Boyle Rødtnes skriver fantastisk og hendes valg af elver til denne serie, fryder mig meget, desuden har hun pakket fortællingen ind i et smuk, smuk cover.

Vellykket, velskrevet – well done!!!

I dag udkommer… Tryllebundet

Anmeldelse: Tryllebundet af Sylvia Day

Tryllebundet er 3 noveller om Victoria og Max. Handlingen foregår i en verden med hekse, troldmænd og store, stærke jægerne, der jagter de vilde hekse og tæmmer dem med forførelse.

Et lidt halvhjertet forsøg på at kombinere det erotiske med det overnaturlige. Mulighederne er bestemt til stede, men som noveller kommer de bare ikke i dybden. Men som altid er Sylvia Day stærk på den erotiske side og dér skuffer hun ikke.

Umiddelbart er novellerne skrevet uafhængigt af hinanden, og jeg ved ikke om det har været meningen, at de skulle udgives i den samme bog, da hver novelle kort resumerer den foregående. Det giver ikke rigtig mening, når de nu er samlet og i det hele taget er læst på meget kort tid.

Let underholdning, som for en kort stund kan aflede dig fra en travlt hverdag.

Anmeldelse: Dødt løb af Charlaine Harris

Nu er det over 1 år siden, at jeg sidst har læst om den blonde servitrice Sookie Stackhouse, og det er lidt som at tage en gammel, slidt, men uundværlig sweater på- Sookie lever stadig livet på kanten. Det er så absolut én af de ting, som gør, at jeg føler mig så godt underholdt.

Sookie tager mig væk fra en – til tider –  triviel hverdag og byder i stedet på uanede mængder vold og sex. Og det er den vare, som True Blood-serien leverer… Derfor finder jeg det – ligesom den foregående bog i serien – lide kedeligt, at Sookie er gået hen og blevet ret husmoragtig (så husmoragtig som en telepat, der er gift med en vampyr og hvis tidligere elskere rummer så forskellige typer, som varulve og vartigere, nu kan blive…)

Der bliver da delt er par lussinger ud her og der, og selvfølgelig også begået et mord eller fem, men Charlaine Harris bruger efterhånden flere linier på at beskrive rengøring, opvask og arbejde, end på saftige sexscener (hvor jeg følte mig total snyd med en enkelt linie og en replik om, at det tog 15 minutter) eller blodig vampyroverfald med (næsten) dødelig udfald for den unge frøken Stackhouse. Har Charlaine Harris opbrugt al krudtet og malker hun bare de sidste slatne dråber? Det tror jeg desværre…end the misery – finish it in a grad final!!!

Anmeldelse: Vildveje – Blodets bånd af Amanda Hocking

Har du aldrig læst Twilight og higer du efter paranormal romance? Så vil du helt sikkert ikke kunne løsrive dig fra denne bog. MEN har du, ligesom størstedelen af denne målgruppe,læst Twilight-sagaen, så bliver du slemt skuffet.
Én stjerne for manglende opfindsomhed. Hele fortællingen lænede sig så faretruende tæt op ad Twilight, at jeg egetnligt ikke begriber, at den er blevet udgivet. Små detajler, som fx bemærkninger, udseende og handlinger til hele scener, er ekstremt sammenligneligt med sagaen. Faktisk allerede i indledningen, hvor hovedpersonen befinder sig i en “jomfru-i-nød”-situation er næsten plagiat.
Men alligevel læste jeg bogen i ét stræk og ingen tvivl om, at forfatteren kan skrive. Om min fascination for paranormal romance er skyld i min dårlige bedømmelse, det ved jeg ikke, men jeg indrømmer, at jeg – på trods af forfatterens manglende fantasi – var underholdt, og derfor tillader jeg mig at presse min bedømmelse op på 3 stjerner.

Anmeldelse: Kami Garcia & Margaret Stohl – Beautiful Creatures, Stormvind

Fortællingen om Beautiful Creatures får pt. en masse mediedækning i kraft af filmen, som snart kan ses på det store lærred verdenen over. Faktisk har den premiere den 21. i denne måned. Det er ikke svært at se mulighederne i fortællingen og realisere dem til en film, men hvis de tror, at det er en ny omgang Twilight, så er de gået helt galt i byen. Bogen kommer slet ikke op på det niveau. Og med de utallige bogudgivelser der udkommer årligt, begriber jeg ikke, hvorfor netop denne bog får lov at blive filmatiseret med store Hollywood-stjerner på rollelisten.

Selvsagt uden at have set filmen endnu, tror jeg helt klart, at den bliver en hel del bedre end bogen. Man siger ellers altid, at en bog går mere i dybden og læseren får langt flere detaljer, følelser og handling end i en film, men i dette tilfælde tror jeg ikke det gør noget. For jeg syntes at bogen er langtrukken og kedelig. Der er uden tvivl et fantastisk univers og det skal jo beskrives for at kunne opbygge hele fortællingen, men det burde kunne gøres mere interessant.

Det var en virkelig sej omgang, og jeg indrømmer, at det blev til adskillige aftener, hvor jeg faldt i søvn hen over bogen. Jeg oplevede ingen tilhørsforhold til nogle af personerne i bogen og jeg følte ikke, at man kom helt ind på livet af dem. Efter endt læsning sidder jeg faktisk nu og tænker, hvordan f… kunne de få næsten 600 sider til at handle om så lidt. Selv spændingsmomentet til sidst blev trukket i langdrag og jeg overvejede at skimme de sidste sider, bare for at blive færdig.

Personerne er kedelige, fortællingen er langtrukken og bogen er ikke specielt godt skrevet.
Coveret er heller ikke engang noget særligt, som kunne vække interessen for bogen.

Jeg overvejede kraftigt kun at give den 1 stjerne, men det kunne jeg alligevel ikke få mig til. For konceptet i historien er faktisk godt nok, problemet er så bare, at forfatterne ikke formår at gøre det spændende.

Her kan man se, hvad god reklame kan gøre for en dårlig bog. Jeg hoppede helt og aldeles med på vognen med meget store forventninger og skuffelsen var derfor endnu større. Når jeg nu skimmer diverse anmeldelser på fx Goodreads, kan jeg også se, at de fleste læsere er enige. Havde jeg dog bare lyttet til dem, så havde jeg sparet mig selv for besværet og udgiften til bogen.

Slutteligt vil jeg dog sige, at filmen skal ses… Det kan umuligt være lige så rige og jeg håber, at det lykkedes filmproducenterne af fange det gode koncept, som ligge godt gemt i bogen, og få det frem på en værdig måde.