Konkurrencen er stadig i gang…

Anmeldelse: Sydlandske Nætter af Sofia Love

4 stjernerSydlandske nætterDet kan godt være, at jeg er lidt stille for tiden, men jeg nyder ‘Sydlandske nætter’, som du stadig kan nå at vinde. Deltag her og læs også mit interview med forfatteren.

‘Sydlandske’ nætter er en erotisk novellesamling af Sofia Love. Novellerne er små saftige og forfriskende fortællinger, som handler om uforpligtende sex, solbeskinnet rejsesteder og eksotiske mænd. Der bliver ikke lagt fingre imellem og de unge piger går lige til sagen. Heldigvis bliver der heller ikke brugt tid og kræfter på samvittighedskvaler eller knuste hjerter – befriende og frimodigt fortalt. Trykker på de helt rigtige knapper og følelser.

Snup en behagelig rejse sydpå og få en forløsning med hjem i kufferten.

Husk konkurrencen slutter på lørdag den 20. december

– du kan stadig nå at være med!!!

Konkurrencetid…

Anmeldelse: Nytårsønsket af Anja Christensen

4 stjernerNytårsønsketForestillingen om en nytårsferie i en afsides hytte omringet af smukke, snedækkede bjerglandskaber sammen med de bedste venner brister, da Matt Peterson’s assistent Kayla forsvinder. Bekymringen er ved at tage livet af Matt, som aldrig har erklæret hans ægte følelser for Kayla.

Nytårsønsket er en sød kortroman med fokus på ægte følelser og at turde give efter for dem. Det er lykkedes forfatteren at få en fantastisk helhed og komme godt omkring karaktererne på trods af de få sideantal.

Anja Christensen fletter både drama og kærlighed sammen i en anbefalingsværdig historie for de kærlighedslystne læsere. Så tænd op i brændeovnen, gør en stor kop te klar og læn dig tilbage i den bløde lænestol og nyd en sød kærlighedshistorie.

Vind ‘Nytårsønsket’

Ordlaboratoriet og Andrup’s Bookshelf er i gavehumør i denne søde juletid. Svar på spørgsmålet og så deltager du i konkurrencen, hvor der er hele 3 vindere.

Hvilke pseudonym vil Anja Christensen ikke længere bruge til hendes bøger? (har du brug for inspiration, så læs med her)

  1. Sofia Love
  2. Sofia Christensen
  3. Sophia Greene

1. præmien er NytårsønsketSofia Love’s bøger ( Novellesamlingen+ ‘Frigjort’+ ‘En uventet julegave’) samt et sej krus med Nytårsønsket

2. præmien er Nytårsønsket (der trækkes 3 vindere af denne præmie)

Regler:

Dit svar skal være mig i hænde seneste den 20. december kl. 12.00. Du kan svare i kommentarfeltet her på bloggen eller på Andrup’s Bookshelf’s facebookside. Jeg gør opmærksom på, at samtlige bogpræmier er e-bøger, og hvis du vinder vil du få din præmie som e-bog, epub, pdf eller mobi til Kindle.

Interview med forfatter Anja Christensen…

Interview med Anja Christensen

601438_10151857276277841_220322150_n(3)Anja Christensen er netop udkommet med kortromanen ‘Nytårsønsket‘. Hun står bag siden “Ordlaboratoriet“, er forfatter og har udgivet bøger om både stress, romantik og erotik. Jeg har fået lov at redigere et par af Anja’s fortællinger bl.a. Nytårsønsket, og det har været en suveræn oplevelse, da hendes stil passer perfekt til mig og hendes bøger går lige i hjertet på mig. I dag kan du lære Anja lidt bedre at kende, i morgen kan du være med til at vinde hendes nye bog, så følg med her på bloggen…

Hvordan kom du rigtigt i gang med at skrive?

Jeg kom for alvor i gang med at skrive, efter at jeg havde læst nogle forskellige fanfictions omkring Twilight og de skuespillere der havde rollerne i filmene. Jeg læste nogle virkeligt gode fanfiction historier og fik lyst til at lege med. Det greb om sig, og læsernes feedback gav modet til at fortsætte. I starten var det dog kun på engelsk jeg kunne skrive. Hver gang jeg forsøgte på dansk, blev det for seriøst og jeg fik skriveblokade. Der måtte jeg også lege mig frem. Det gjorde jeg med den første Sofia Love novelle, Sydlandske Nætter – Kreta. Den opstod netop fordi jeg blev inspireret efter at have læst en af Camille Bechs bøger, da jeg skulle anmelde den til et onlinemagasin jeg skrev for. Så fik jeg lyst til at prøve at skrive en erotisk novelle, bare for sjov, og så kom der hul på det med at skrive på dansk.

Hvorfor udgiver du under forskellige navne? Kan du fortælle lidt om hver?

Da jeg startede med at selvudgive mine små skriverier, havde jeg et firma, hvor jeg underviste i stresshåndtering og bloggede om stress. Jeg havde udgivet en håndfuld stress-guides og havde udgivet min første e-bog, også om samme emne. Min plan var at have skriverierne på hobby-niveau, og så virkede det måske underligt hvis dem jeg skulle hjælpe også skulle forholde sig til at jeg skrev erotiske historier! Så jeg valgte et pseudonym. Sofia Love, blev valgt som pseudonym for de erotiske noveller på en lidt sjov måde. På det tidspunkt hørte jeg om rigtig mange på Facebook og rundt omkring i den virkelige verden, som havde været til numerolog og skiftet navn. Der var et overtal af nye Sofia’er og så var det lidt skægt også at kalde mig Sofia, hvis jeg skulle “have et andet navn”. Love som efternavn, fordi det jo er det historierne kredser om.

Sophia Greene, blev mit pseudonym til de engelske historier, igen af samme årsag; for at holde Stressunderviser-Anja og forfatter-Anja adskilt. Greene, fordi jeg er grøn udi at skrive på engelsk, da jeg jo er dansk, så det var lidt et sjovt spil på det. Men, Sophia Greene kommer ikke til at udgive mere, nu bliver det “bare” Anja Christensen og Sofia Love. Sofia Love er de historier hvor det erotiske er i førersædet, hvor det er fokuspunktet for fortællingen. Resten af mine bøger er det erotiske mere en del af fortællingen, men ikke det primære emne for historien.

Fortæl lidt om dine genrer, du skriver.

De erotiske historier, er mit bud på erotisk litteratur. Masser af flirt og kærlighed og hed sex. Sproget er vel ligefremt, altså ikke de store poetiske fagter, men mere beskrivende for hvad der rent faktisk sker.

Mine andre historier, har indtil nu, kredset om forelskelse og kærlighed mellem mand og kvinde, om tiltrækningen og bøvlet med at finde hinanden. Gerne tilsat lidt drama. Så det er vel i genren romantisk drama, de hører hjemme. Det er svært selv at genre-bedømme hvad man skriver, for mig er det bare historier. De kunne måske også godt falde ind i chick-lit kategorien.

Hvorfor har du valgt at selvudgive? Har du overvejet/prøvet at sende dit manus ind til et forlag?

Min første e-bog om stress, selvudgav jeg, fordi det passede ind i den måde mit firma kørte på, og det var vigtigere for mig at dem som var på mit onlinekursus havde en bog, end at den lå i boghandlere Danmark rundt. Så det var meget naturligt at hoppe på Amazon og Saxo Publish, da jeg havde skrevet nogle historier jeg gerne ville have ud.

Jeg kan godt lide at bestemme selv, både indhold, udseende og deadlines! Men alligevel, så tænker jeg nogle gange at det kunne være sjovt at prøve “bare at være forfatter” og ikke have markedsførings-/salgs-/distributions-/Lay-out-/redaktør-hatten på, som man jo skal, når man selvudgiver.

Jeg kunne godt finde på at sende et fremtidigt manus til et forlag,  der er jo mange udenlandske forfattere der fint fungerer som både selvudgiver, og som traditionelt forlags-udgivede forfattere. Det kalder man en hybrid-forfatter. Dér kunne jeg måske godt ende. men indtil nu har jeg udgivet en masse noveller, og forlagene er nok mere interesserede i romaner.

Hvilke bøger står på din To-Read liste?

Uh, rigtig mange efterhånden, specielt efter jeg opdagede din blog og jeg får så mange gode anbefalinger af den slags bøger, der tiltaler mig!

Jeg er i gang med Elizabeth Gilberts The Signature of All Things, men også med Hush Hush af Becca Fitzpatrick. Jeg har lige bestilt Læserne i Broken Wheel anbefaler, efter at have læst din anmeldelse af den, og alt hvad Jojo Moyes har skrevet er også bestilt. Jeg glæder mig til at læse den sidste bog i Sylvia Days Crossfire-serie, og til at starte på Maya Banks bøger. Der er også en ny fra Marian Keyes jeg ikke har fået læst endnu…

Der er alt for mange bøger og alt for lidt tid!

Har du nogle sjove skrive-vaner?

Jeg ved ikke om man kan kalde dem sjove, men jeg har svært ved at skrive i særlig lang tid af gangen. Det sker en gang imellem at der opstår et flow på et par timer, men ellers skriver jeg bedst i 5-10 minutters intervaller, og så skal jeg lige have frisk luft, på toilettet, på Facebook, synge en sang…et eller andet! Og så skrive lidt igen.

Jeg skriver også allerbedst på den stationære computer, hvilket virkelig er en hæmsko for mine indre fantasier om mig selv som forfatterinde på eventyr på eksotiske hotelværelser, strande, interessante caféer  og lande etc. med den bærbare under armen. Det er lidt svært at slæbe hele kontoret med!

 Fortæl mig en hemmelighed!

Selvom jeg er feminist, elsker jeg bøger og film hvor det hele handler om at finde den eneste ene. Jo mere cheesy og sødsuppeagtigt, jo bedre. Gerne en film der egentlig er lavet til teenagere, og er Hillary Duff hovedpersonen, er den helt sikkert min smag! Da jeg gik ned med stress, var det bedste at ligge på sofaen og se Hillary Duff-film og Hannah Montana. Jeg gik endda ned i Blockbuster for at leje filmen, men satte den tilbage på hylden og gik tomhændet hjem, fordi jeg syntes det var for flovt at jeg ingen børn havde med mig, og ekspedienten skulle jo endelig ikke tro at det var MIG der skulle hjem og se Hannah Montana, vel?

Chris Carter-konkurrencen er slut og vinderne er fundet…

Tusind tak til alle der har deltaget i konkurrencen og til alle som kom til arrangementet på biblioteket. Tusind tak til Hjørring Bibliotek for at stå til rådighed for torsdagens besøg af Chris Carter, og ikke mindst en stor tak til Anders fra Arnold Busck, som altid gladeligt stiller op til arrangementer.

Chris kom forbi

Personligt var det en kæmpe oplevelse at få besøg af Chris. Vi tilbragte eftermiddagen hjemme hos min familie og mig (han kunne rigtig godt lide mit bibliotek 🙂 ). Spiste aftensmad (som jeg var meget nervøs over – det måtte jo bare slet ikke gå galt), drak billig sød hvidvin (ligesom han foretrækker) og snakkede uafbrudt.

Turen gik til biblioteket, hvor gæsterne allerede var begyndt at ankomme. Og så snart Chris gik i gang, stod munden ikke stille på ham før jeg gav ham TIME-OUT tegnet. Han var både fascinerende og humoristisk at høre på, og hvis ikke deltagerne har læst hans bøger endnu, så tror jeg nok, at de fleste gik hjem for at gøre det.

Bagefter blev der solgt og signeret bøger, drukket Chris Carter-øl og taget billeder. Min fornemmelse var, at alle var rigtig godt underholdt og havde en dejlig aften.

Er du en vinder…?

Jeg ved selvfølgelig godt, at I alle er vindere, men her er de 4, som har vundet “Ondskab” af Chris Carter:

René Vestenbæk – Louise Rømer Thomsen – Jesper Antonsen – Gitte Irene Seloy

René og Louise – tak, fordi I deltog på Hjørring Bibliotek, Jesper – du har god stil og du er bestemt ikke den eneste der er helt vild med CC’s bøger og Gitte – du kan hilse og sige til din far, at han styrer for vildt, fedt at han introducerede dig for CC.

Tillykke til alle vinderne og tusind tak til Forlaget Jentas for præmierne. Vinderne bedes sende mig deres postadresse på rikkeajensen@gmail.com, så bøgerne kan sendes afsted.

Her er lidt stemningsbilleder fra i torsdags:

This slideshow requires JavaScript.

Mød Chris Carter og vind hans nye bog…

 

ondskab banner

Chris Carter er udkommet med hans 6. bog i serien om kriminalassistent Robert Hunter: Ondskab!

“Robert Hunter må se sin fortid i øjnene for at overliste den ondeste morder, han nogen sinde har mødt.”

Kunne du tænke dig at møde Chris Carter OG få en gratis e-bogsnovelle?

ondskab bannerTorsdag den 6. november kl. 19.00 kommer forfatteren til Hjørring og fortæller om Robert Hunter-serien. Foredraget foregår på Hjørring Bibliotek, billetterne koster kun 50 kr. og kan købes her. Alle deltagere får en gratis e-bogs novelle “Hunter”.

Kunne du tænke dig at vinde “Onskab”?

Deltag i lodtrækning, hvor du kan vinde den nyeste bog i serien “Ondskab”. Jeg trækker 2 vindere tirsdag den 11. november. Det eneste du skal gøre for at deltage er at fortælle i hvilken land Chris Carter er født?

Skriv dit svar i kommentarfeltet eller på facebook og deltag i lodtrækningen om “Ondskab”.

 

 

 

 

 

Og vinderne er…

Først og fremmest et stort tak til alle der har deltaget i konkurrencen. Jeg håber, at I har lyst til fortsat at følge med her på bloggen, hvor der jævnligt er konkurrencer, men i særdeleshed er masser af anmeldelser.

Tak til forlaget Rosenkilde og Bahnhof, som har sponsoreret konkurrencen. Vinderne er fundet ved hjælp af Random.org og er informeret pr. mail.

Et stort tillykke til:

Bethina Elbæk Andersen & Sonja Bech

Send mig jeres adresser på rikkeajensen@gmail.com, så vil forlaget sende jeres præmier.

Bille og Bille collage

 

Konkurrence…du kan stadig nå det…

I morgen – fredag deni_ond_tro 5. september om aftenen – udtrækker jeg 2 vindere af Bille & Bille’s I ond tro.

Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at fortælle; hvad hedder forfatterne til fornavn?

Skriv svaret i kommentarfeltet her på bloggen eller på Andrup’s Bookshelfs facebookside.

En udgivelse, en give-away og en anmeldelse…

Bille og Bille collage

Anmeldelse: I ond tro af Bille & Bille

4 stjerneri_ond_troI dag udkom I ond tro af Bille & Bille. Bogen er den 3. krimi i serien om den unge videnskabsjournalist Thea Vind. Denne gang får hun lov at blive på dansk jord, når hun ufrivilligt vikles ind i bestialske mord begået i Søren Kierkegaards navn.

Og endnu en gang bøjer jeg mig i støvet for Bille & Bille’s sprog, som er malerisk og levende, og hvor sætningerne griber læseren én efter én til sidste side er vendt. For ikke at tale om deres omfattende research, som er grundlæggende for deres bøger. Hver bog er et lille kapitel i videnskabens kæmpe univers, og jeg har lært en hel del gennem disse bøger om end på en mere spændende, hæsblæsende og interessant facon end almindelig skolegang sikkert kan tilbyde.

Se hvordan du kan vind dit eget eksemplar af I ond tro nederest i indlægget.

Det tyder på, at Bille & Bille allerede er godt i gang med deres research til næste bog. Jeg fik i hvert fald dette interessante svar, da jeg spurgte dem:

– Vi læser i øjeblikket sære og interessante bøger om sprogvidenskab. Jo mere vi læser, jo mere overbeviste bliver vi om, at det bliver blandt sprogfolk næste slag skal stå. Der er mange konflikter om helt grundlæggende spørgsmål – for eksempel: Hvor opstod de europæiske sprog? Er evnen til sprog medfødt eller er det alt sammen noget, vi skal lære? Og så er der hele kampen for at registrere sprog, inden det er for sent. Af verdens næsten 7.000 sprog er op mod halvdelen i fare for at uddø. Så mange sprogforskere rejser ud i verden på feltarbejde – nogle gange med livet som indsats – for at bevare et sprog for verden. De arbejder mod uret, og det er altid dybt fascinerende, når mennesker sætter egne hensyn til side for en større sag.

Hvem er Thea Vind i virkeligheden?

– Uha, det sværeste spørgsmål af dem alle: Hvem er egentlig Thea? På overfladen er hun jo velfungerende. Hun er kvik, handlekraftig og har succes på sit job, fordi det lykkes hende at trænge til bunds i de fleste af de mysterier, vi roder hende ud i. Men vi, der kender hende bedre, ved jo godt, at hun psykologisk set spadserer helt ude på kanten af en meget stejl klippe. Thea er både en stærk og resolut person med styr på tingene og samtidig en skrøbelig, ensom og udsat skæbne. Hendes karakter er i høj grad knyttet til begivenheder i barndommen – sådan er det vel for de fleste af os – men Theas oplevelser hører til en særlig kategori, som vi fortæller lidt mere om i vores fjerde roman.

De første bøger i serien:

Første bind i serien om den unge videnskabsjournalist Thea Vind er Gudindens sidste offer, som primært foregår i Syrien og handler om arkæologi.

Brudstykke af min anmeldelse: Spænding blandet med arkæologi, islam og Syrien. Fortællingen er gennemsyret af viden og et fantasisk fortællergen. På trods af emnet fandt jeg på intet tidspunkt arkælogiens anatomi kedelig på, tvært imod blev jeg indfanget og nysgerrig. Man kunne også forledes til at tro videnskaben ville forkringle sproget til et unaturligt overdrevet forbrug af fremmede ord, men her blev jeg også glædeligt overrasket over det flydende og fængslende sprog.

Andet bind i serien er Nattens gerning, som bringer læseren til La Palma på De kanadiske øer og til stjernerne i det ydre rum med grundig research i astrologi.

Brudstykke af min anmeldelse: Temaet er astrologi og samtidig med, at spændende viden sniger sig ind under huden på læseren, så udvikler sig et drama om magt og penge. Midt i det hele står Thea Vind med en hjerteskærende vrede og et brændende behov for hævn, hvilket i sidste ende bringer hende til en skelsættende beslutning, som kan få stor betydning for hende fremtid.

Udgivelsen skal fejres med en lille konkurrence, hvor jeg udlodder 2 eksemplarer af bogen. For at deltage skal du blot fortælle, hvad forfatterne hedder til fornavn. Skriv dit svar i kommentarfeltet eller på Andrup’s Bookshelfs facebookside. Del, like og sprede budskabet…

Konkurrencen er venligst sponsoreret af Forlaget Rosenkilde og Bahnhof.

Og vinderne er…

Først og fremmest et stort tillykke til Pernille Vørs med udgivelsen af hendes debutroman Spillet om Sirenen.

Dernæst tusind tak til alle jer der har deltaget i konkurrencen om Pernille’s nye bog. Til dermder ikke har vundet, så kan I roligt gå ud at købe bogen. Jeg garanterer jer at I får smæk for skillingen…eller øh…noget i den stil 🙂

Vinderne af konkurrencen er fundet via Random.org. Lisbeth Glud og Dorthe Hoppe – send jeres adresser på rikkeajensen@gmail.com, så vil jeres præmie blive tilsendt.

Spillet om sirenen vinderne

 

Give-away… Spillet om Sirenen-konkurrence…

Om kun 2 dage udkommer Spillet om Sirenen, og du kan her på bloggen vinde et eksemplar. Det eneste du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at Like og dele opslaget på facebook, eller Like og kommentere dette indlæg, og så er du med i konkurrence.

Vær med til at sprede budskabet om en fantastisk debutbog af Pernille Vørs.

Læs min anmeldelse af bogen her og læs et interview med Pernille her.

Vinderne af konkurrence udtrækkes på fredag, hvor bogen udkommer 🙂

Spillet om sirenen collage