Livet er skrøbeligt, husk at leve det…

Anmeldelse: Stadig Alice af Lisa Genova

Alice Howland er en anerkendt kognitiv psykolog og verdenskendt lingvist, mor til 3 børn og har et fortravlet liv med karrieren, som 1. prioritet. I en alder af kun 50 år bliver hun diagnosticeret med Alzheimers.

Jeg har rigtig svært ved at sætte ord på, hvad det betød for mig at læse denne bog, men jeg ved, at jeg er Lisa Genova dybt taknemmelig for, at hun har skrevet den.

Hvor hjerteskærende historien end var, lykkedes det mig at holde tårerene tilbage – der var ellers grund nok til  at lade dem piske i en ustoppelig strøm fra start til slut. Men i stedet for at vride læseren igennem en umenneskelig følelsesladet historie, kom vi bag om kulisserne og fik et kig på tankerne hos Alice og opleve verdenen gennem hendes øjne efterhånden som sygdommen skred frem.  Der var frustration og depression, men der var også den lykkelige uvidenhed om begivenhedernes gang, eller til tider den ekstreme bevidsthed, anerkendelse og accept om at have en uhelbredelig og ubarmhjertlig sygdom.

Alice er skildret fantastisk. Vi oplever hende både som en stærk kvinde, der nægter at lade sig kue af Alzheimers, som en kærlig kvinde, som får et nyt syn på familien, hengivenhed og livet i det hele taget, og så oplever vi hende selvfølgelig også en fortabt kvinde, som kæmper desperat for at hente ting frem, som hendes hjerne holder skjult for hende.

Familien til Alice reagerer vidt forskelligt, men på forventelige måder med både dyb sorg og med hjerteskærende egoisme.

‘Stadig Alice’ er en vigtig historie, der fortæller os om, hvor skrøbeligt livet er. Den er nærværende, ægte og hjerteskærende. Læs den!

Bogen er filmatiseret under titlen ‘Jeg er stadig Alice‘ og brillerer med blandt andet Julianne Moore, Alec Baldwin og Kirsten Steward i hovedrollerne. Filmen har biografpræmiere den 5. marts 2015, og jeg skal helt sikkert se den, men det bliver nok med et stor pakke kleenex som deltager.