Anmeldelse: Spektrum 1 – Leoniderne af Nanna Foss
Efter en længere periode, hvor anmeldereksemplarer hobede sig op, mens læselysten dalede, besluttede jeg mig for, at Leoniderne skulle være bogen, som bragte læselysten tilbage. Dermed sagt, at forventningerne var store!
Heldigvis indfriede den alle mine forventninger og efter at have tilbragt en hel søndag fordybet i bogen, har jeg nu sat bogen i reolen og glæder mig til at gøre plads til mange flere i serien.
Leoniderne er en fantasy, som foregår i Danmark, og det fungerer fremragende. Faktisk er det skønt for en gangs skyld at være på hjemmebane. Alle forhold er velkendte og skaber ro til en ellers begivenhedsrig fortælling.
Personerne er elskelige på hver deres facon, og der er tilsyneladende allerede skabt en trend om, hvorvidt man er til Team Noah eller til Team Alban. Og selv om jeg syntes det altid er dejligt forfriskende med en trosig bad boy-type, så har Alban helt klart vundet mit hjerte.
Sproget fungerer rigtig godt og henvender sig ikke nødvendigvis til de helt unge, men med sine fantastisk nuancer og eminente sprogbilleder, kan bogen sagtens og med stor fordel også læses af det voksne, fantasy-hungerende publikum.
Der er planlagt 9 bind i serien og hvert bind bliver fortalt fra en ny hovedpersons vinkel. Næste bog bliver fortalt fra Pi, Noahs tvillingesøster’s vinkel, men jeg glæder mig nok allermest til det bliver Alban’s tur. Jeg finder ham meget sympatisk og så bliver det spændende at læse en bog fra en blind person’s vinkel. I det hele taget en fremragende måde at differencere bøgerne på og jeg glæder mig til at se om det fungere optimalt.
Bogen er udgivet ved forlaget Tellerup og næste bog GEMINIDERNE forventes af udkomme til foråret 2015. Og hvis ellers karaktererne arter sig ordenligt og hører efter, hvad Nanna Foss siger, så kan vi måske allerede få bind 3 senere i 2015, men lad os nu se… Jeg sender i hvert fald de bedste anbefalinger med denne fantasy og ser frem til den næste i serien!
Ih, jeg glæder mig simpelthen så meget til at komme i gang med den 😀
LikeLiked by 1 person
Det kan du også roligt gøre 🙂
LikeLike
Jeg er lige begyndt på den, og jeg er også Team Alban :p
LikeLiked by 1 person
Feeeedt! Det kan være vi ender med at lave vores egen fan-gruppe for Tema Alban 😛
LikeLike