Ilter rødstrømpe mængder sig i mandsdomineret fantasy…

Anmeldelse: Giza og Marionetterne af Maria Simonsen

4 stjernerGiza og MarionetterneMaria Simonsen er en ung debuterende forfatter, som i juli udkom med fantasy-fortællingen “Giza og Marionetterne”. Bogen har elementer, som ledte mine tanker hen på serierne House of Night og Harry Potter tilsat en stædig rødstrømpe 🙂

Hovedpersonen Giza er viljestærk og fanden-i-voldsk, og jeg elskede hendes stædighed og kunne i det hele taget rigtig godt lide adskillige af personerne; Narax, Ruben, Noel, Wilbur, Benja og Kallas. De har alle det til fælles, at de er beskrevet med indlevelse og en smuk og elskværdig personlighed (her skinner forfatterens feminine side måske lidt igennem, men det gør bare karaktererne mere nærværende).

Selv om fortællingens handlingsforløb måske ikke leverede de store overraskelsesmomenter, så fandt jeg den spændende og kunne sagtens forestille mig flere fortællinger om Giza.

Jeg var en del i tvivl om, hvor vidt bogen skulle have 3 eller 4 stjerner, og det begrunder jeg med, at den desværre indeholdt en del grammatik- og opsætningsfejl, som irriterede mig. Men omvendt så var jeg imponeret over den gode historie, som den unge forfatter har skrevet i et letlæst sprog, som passende henvender sig til det unge publikum. Jeg læste selv dele af bogen op for min datter, som var helt opslugt og levede sig vældig ind i historien.

Om forfatteren

Maria SimonsenMaria Simonsen er 26 år og arbejder til dagligt i TV-branchen, hvor hun er redaktionchef for forskellige TV-programmer. Hun er uddannet journalist og bor i København. Hun elsker fantasy og har læst og skrevet i genren lige så længe hun kan huske.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s